Stadfæstelse af afslag på grundbetaling for marker med lavskov pga. manglende stævning inden for ti år

Sagen omhandler en klage over Landbrugsstyrelsens delvise afslag på ansøgning om støtte efter grundbetalingsordningen for 2017. Klager havde ansøgt om støtte for markerne 3-1 og 11-1, som var beplantet med lavskov. Ved en fysisk kontrol i august 2017 konstaterede Landbrugsstyrelsen, at lavskoven på disse marker ikke var blevet stævnet inden for den krævede tiårige periode.

Landbrugsstyrelsen meddelte i et høringsbrev, at de ikke havde medregnet lavskovsarealerne, da de vurderede, at stævningskravet ikke var opfyldt. Klager gjorde indsigelse og anførte, at lavskoven var blevet stævnet i 2007 og derfor skulle stævnes igen senest ved udgangen af 2017. Landbrugsstyrelsen fastholdt dog sin vurdering og traf afgørelse om delvist afslag på støtte den 18. oktober 2018, med henvisning til Bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v. § 24, stk. 2.

Klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet

Klager påklagede afgørelsen den 30. oktober 2018 til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klager fastholdt, at lavskoven var blevet stævnet i 2007, og at markerne derfor opfyldte betingelserne for støtte. Klager henviste til tidligere klager, hvor det fremgik, at markerne blev brakpudset ned til jordhøjde i 2007, hvilket klager sidestillede med stævning.

Landbrugsstyrelsens bemærkninger

Landbrugsstyrelsen oversendte sagen til nævnet og bemærkede, at stævningsåret tæller med som det første år i den tiårige periode, jf. Bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v. § 24, stk. 6. Da markerne senest blev stævnet i 2007, var stævningsfristen den 31. december 2016. Da arealerne fortsat ikke var stævnet ved kontrollen i 2017, fandt styrelsen, at markerne ikke var støtteberettigede. Sagen er behandlet i henhold til Landbrugsstøttelovens § 22 b, stk. 1.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Landbrugsstyrelsens afgørelse af 18. oktober 2018 om delvist afslag på ansøgning om støtte efter grundbetalingsordningen for 2017.

Nævnet lagde til grund, at klager i 2007 foretog stævning af markerne 3-1 og 11-1. Med henvisning til nævnets tidligere afgørelse i sag 18/01719, hvor det blev fastslået, at stævningsåret skal medregnes i periodeberegningen, skulle markerne have været stævnet senest den 31. december 2016. Da markerne fortsat ikke var stævnet ved kontrolbesøget den 31. august 2017, fandt nævnet, at klager ikke havde opfyldt betingelsen om stævning mindst hvert tiende år, jf. .