Planklagenævnets afgørelse om ophævelse af lokalplan nr. 8-006, [vejnavn1] – [vejnavn2], Klitmøller, grundet mangelfuld vurdering af bilag IV-arten markfirben

Thisted Kommune vedtog den 12. november 2018 lokalplan nr. 8-006 for et område i Klitmøller. En nabo klagede til Planklagenævnet over afgørelsen, idet klagen primært omhandlede manglende hensyn til landskabelige kvaliteter, overtrædelse af regler for kystnærhedszonen og utilstrækkelig vurdering af bilag IV-arter, specifikt markfirben.

Forløb og indsigelser

Kommunen havde allerede i februar 2017 registreret en observation af markfirben i lokalplanområdet. Lokalplanforslaget blev vedtaget af kommunalbestyrelsen den 14. maj 2018 og sendt i høring. Forslaget anførte, at kommunen ikke havde kendskab til bilag IV-arter i området, men at markfirben kunne forekomme, og at området ikke var et velegnet levested. Under høringen indkom der dog indsigelser, herunder fra klageren, med billeddokumentation for markfirben i det sydvestlige hjørne af lokalplanområdet.

Den vedtagne lokalplan

Lokalplanområdet ligger i den kystnære del af byzonen, cirka 92 meter fra kysten. Det er ikke en del af et Natura 2000-område, men store dele af de omkringliggende områder er klithede.

Som følge af indsigelserne blev lokalplanforslaget revideret inden den endelige vedtagelse. Dette inkluderede en reduktion af antallet af boliger fra 15 til 12, en nedsættelse af bebyggelsesprocenten fra 30 til 25, en reduceret vejudlægning og fjernelse af foreslåede trampestier. Disse ændringer blev angivet som værende til gavn for markfirbenet.

Lokalplanens redegørelse indeholdt en vurdering af den visuelle påvirkning af kysten, som krævet efter Planloven § 16, stk. 4. Kommunen vurderede, at bebyggelsen ikke væsentligt ville påvirke kysten visuelt, og at den underlagde sig den eksisterende bebyggelsesmæssige karakter. Vedrørende bilag IV-arter anerkendte redegørelsen, at markfirben var registreret i området. For at sikre bestanden blev et område udlagt frit for bebyggelse som spredningskorridor, og kommunen vurderede, at markfirbenets bestand og økologiske funktionalitet ville bevares på minimum samme niveau.

Klagepunkter

Klageren anførte, at lokalplanen ikke respekterede områdets landskabelige kvaliteter og var i strid med Planloven § 5 a og Planloven § 5 b om kystnærhedszonen, som kræver en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for byggeri. Klageren fremhævede også, at dele af området var beskyttet hede efter Naturbeskyttelsesloven § 3.

Det centrale klagepunkt vedrørte markfirbenet, en art omfattet af Habitatdirektivets bilag IV. Klageren gjorde gældende, at byggeriet ville ødelægge yngle- og rasteområder og forstyrre markfirbenet. Klageren mente, at kommunen ikke havde foretaget tilstrækkelige undersøgelser eller konsekvensvurderinger, som krævet efter Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 11, og at planen krævede en udtalelse fra Naturstyrelsen i henhold til Habitatdirektivet § 12, stk. 3. Endvidere blev det anført, at kommunen ikke korrekt havde oplyst om markfirben under høringen, og at lokalplanen var i strid med lighedsgrundsætningen, da kommunen tidligere havde afvist byggeansøgninger i området på grund af markfirben.

Planklagenævnet har kompetence til at behandle retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter planloven, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Nævnet kan dog ikke tage stilling til uenighed i planers indhold eller hensigtsmæssighed, herunder indbliksgener, trafikforøgelse, adgangsveje eller bebyggelsesprocent. Klagepunktet om den naboretlige tålegrænse er et privatretligt anliggende, og spørgsmålet om beskyttet hede efter Naturbeskyttelsesloven § 3 falder uden for nævnets kompetence, medmindre der er truffet en afgørelse efter denne lov.

Vurdering af kystnære dele af byzonen

Nævnet vurderede, at kommunen havde opfyldt betingelserne i Planloven § 16, stk. 5 vedrørende redegørelse for visuel påvirkning af kysten. De to terrænsnit i lokalplanens redegørelse og den tilhørende beskrivelse blev anset for tilstrækkelige til at give borgerne et retvisende indtryk af den planlagte bebyggelses påvirkning af kystlandskabet. Nævnet lagde vægt på, at eksisterende bebyggelse og terræn fremgik af snittene, og at bebyggelsen ikke afveg væsentligt i højde eller volumen fra den eksisterende bebyggelse i området.

Vurdering af bilag IV-arter

Planklagenævnet fandt, at kommunen ikke havde foretaget en tilstrækkelig vurdering af bilag IV-arten markfirben. Reglerne om beskyttelse af bilag IV-arter, som markfirbenet er omfattet af, er fastsat i Habitatdirektivet og implementeret i dansk ret, herunder Planhabitatbekendtgørelsen § 7, stk. 2 og Planhabitatbekendtgørelsen § 7, stk. 3. Disse bestemmelser forbyder, at et planforslag kan vedtages, hvis det kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder. Det fremgår desuden af forarbejderne til Naturbeskyttelsesloven § 29 a, at den økologiske funktionalitet af et yngle- eller rasteområde skal opretholdes på mindst samme niveau som hidtil.

Nævnet lagde vægt på, at kommunen ikke havde fastlagt eller estimeret størrelsen af markfirbenbestanden eller det økologiske netværk i området. Desuden havde kommunen ikke vurderet funktionen af de forskellige dele af området for markfirbenet, selvom arten var observeret i en del af området, som kommunen ikke havde anset for bedst egnet. Det forhold, at der var konstateret markfirben i et område, som kommunen ellers ikke havde vurderet som egnet, og som stadig var omfattet af et byggefelt i den endelige plan, aktualiserede behovet for en nærmere undersøgelse. Da der ikke var foretaget en besigtigelse og vurdering af de faktiske forhold i forbindelse med planvedtagelsen, fandt nævnet, at kommunens vurdering var utilstrækkelig. Nævnet bemærkede, at en reduktion af byggefelter ikke i sig selv er en garanti for, at der ikke sker ødelæggelse af yngle- og rasteområder, eller at den økologiske funktionalitet opretholdes.

Klagerens henvisning til, at planen krævede en udtalelse fra Naturstyrelsen i henhold til Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 12, stk. 3, blev af nævnet forstået som en henvisning til Planhabitatbekendtgørelsen § 8, stk. 3. Nævnet fandt dog ikke grundlag for at behandle dette klagepunkt, da kommunen var af den opfattelse, at Planhabitatbekendtgørelsen § 7 var overholdt, og ikke at de ønskede at fravige den.

Da lokalplanen blev fundet ugyldig på grund af den utilstrækkelige vurdering af markfirben, fandt Planklagenævnet ikke anledning til at tage stilling til klagepunkterne om fornyet høring efter Planloven § 27, stk. 2 eller lighedsgrundsætningen.

Afgørelse

Planklagenævnet ophæver lokalplan nr. 8-006, som er endeligt vedtaget af Thisted Kommune den 12. november 2018. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1.

Bemærkninger til en eventuelt ny behandling af planforslaget

Hvis kommunen behandler planforslaget igen, skal det ske i overensstemmelse med følgende:

• Kommunen skal foretage undersøgelser til belysning af forekomsten af markfirben i området, herunder bestandens eller eventuelle relevante delbestandes størrelse og udbredelse. Kommunen skal desuden i forhold til de enkelte arealer i planområdet undersøge den konkrete betydning af disse arealer som yngle- og rasteområde for markfirben.
• Kommunen skal på baggrund af disse undersøgelser foretage en fornyet vurdering af, hvorvidt den økologiske funktionalitet for de pågældende arter kan opretholdes, jf. Planhabitatbekendtgørelsen § 7, stk. 3.
• Hvis kommunen ønsker at lade erstatningsbiotoper andre steder i det økologiske netværk indgå i vurderingen, skal disse som udgangspunkt have samme størrelse og kvalitet på det tidspunkt, hvor den negative effekt af lokalplanen indtræder, eller i hvert fald inden for en kortere tidsperiode. Perioden skal vurderes i forhold til den økologiske funktionalitet. Kommunen skal også inddrage arternes evne til at kolonisere nye lokaliteter. Desuden skal der være den fornødne sikkerhed for, at afværgeforanstaltningerne virker.