Landsskatteretten: Beskatning af ikke-dokumenterede kontoindsætninger som personlig indkomst

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fandt, at de indsætninger og overførsler, der var konstateret på klagerens private bankkonto i indkomstårene 2016 og 2017, udgjorde skattepligtig personlig indkomst.

• Bevisbyrde: Det påhviler klageren at selvangive sin indkomst i henhold til Skattekontrolloven § 1, stk. 1. Da klageren ikke havde selvangivet indkomst i de pågældende år, påhvilede det ham at godtgøre, at de modtagne midler allerede var beskattet eller undtaget fra beskatning. Dette princip er også understøttet af Højesterets dom af 10. oktober 2008, gengivet i SKM2008.905.H.
• Manglende dokumentation: Landsskatteretten anså det ikke for dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at midlerne stammede fra private lån eller andre ikke-skattepligtige kilder. Der blev lagt vægt på, at der ikke var fremlagt dokumentation herfor.
• Ikke maskeret udbytte: Landsskatteretten fandt ikke grundlag for at anse indsætningerne som maskeret udbytte fra [virksomhed1] IVS. Dette skyldtes manglende tilstrækkelig dokumentation for pengestrømmene, hvilket gjorde det umuligt at fastslå pengenes præcise oprindelse i relation til selskabet.
• Skattepligtig indkomst: På baggrund af den manglende dokumentation og det generelle princip om skattepligt af al indkomst, jf. Statsskatteloven § 4, stk. 1, blev indsætningerne og overførslerne anset for at være tilgået klageren som skattepligtig personlig indkomst.

Landsskatteretten stadfæstede herefter Skattestyrelsens afgørelse, men ændrede klassificeringen fra aktieindkomst (maskeret udbytte) til personlig indkomst.

Faktiske omstændigheder

Skattestyrelsen havde gennemgået klagerens bankkontoudtog og selskabets bogføring. Det fremgik, at der var foretaget betydelige kontante hævninger fra selskabets konto, som i stor udstrækning blev indsat på klagerens private konto. Selskabets kontante kassebeholdning var kraftigt voksende i 2015 og 2016. Den 2. november 2016 var der en ”Kasse overdragelse” på 860.000 kr. fra selskabet til klageren, mod at klageren indbetalte samme beløb til selskabets bankkonto. Skattestyrelsen mente, at de 860.000 kr. løbende var stillet til rådighed for klageren, og at de øvrige hævninger også var tilgået ham kontant. Derudover var der den 28. december 2016 bogført en kontant indbetaling på 420.000 kr. i selskabets kasse, som Skattestyrelsen ikke kunne spore til klagerens bankkonti.

Skattestyrelsens afgørelse og begrundelse

Skattestyrelsen forhøjede klagerens skattepligtige indkomst med 463.594 kr. for 2015 og 834.065 kr. for 2016. De begrundede forhøjelsen af hævningerne fra selskabet som skattepligtigt udbytte efter Ligningsloven § 16 A, stk. 1 og Ligningsloven § 16 A, stk. 2, nr. 1, da klageren som ejer af anparterne ikke havde dokumenteret, at indtægterne ikke var tilgået ham, jf. SKM 2008.905.HR. Beløbene skulle beskattes som aktieindkomst efter Personskatteloven § 4 a, stk. 1, nr. 1.

Den kontante indbetaling på 420.000 kr. blev anset for skattepligtig indkomst efter Statsskatteloven § 4 og Personskatteloven § 3, da klageren ikke havde dokumenteret, at midlerne stammede fra allerede beskattede midler. Skattestyrelsen mente, at klageren havde handlet forsætligt eller groft uagtsomt ved ikke at oplyse om beløbene, hvilket berettigede genoptagelse efter Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant nedlagde påstand om nedsættelse af forhøjelserne til 0 kr. Repræsentanten anførte, at klageren i en lang årrække havde været bosiddende uden for Danmark og drevet virksomhed i Østeuropa, hvor kontant økonomi var sædvanlig. Klageren havde derfor betydelige kontante midler fra tidligere udlån, som var tilbageført til ham. Der var fremlagt dokumentation for indbetalinger på klagerens konto på over 1,4 mio. kr. i november 2016, samt hævninger på 100.000 kr. og 240.000 kr. i samme periode. Klageren havde således haft i alt 1.200.000 kr. i kontanter inden for to måneder forud for lånet til selskabet.

Repræsentanten argumenterede, at den kontante indbetaling på 420.000 kr. til selskabet stammede fra disse dokumenterede kontante midler, herunder overtagelsen af selskabets kassebeholdning på 860.000 kr. Den tidsmæssige sammenhæng og klagerens likviditet var tilstrækkelig til at finansiere indlånet. For så vidt angår de hævede beløb fra selskabet, bestred repræsentanten Skattestyrelsens opfattelse af, at midlerne løbende var stillet til rådighed for klageren, da selskabet ikke ville have kunnet dække sine udgifter. Det blev fremhævet, at selskabets regnskaber var kontrolleret uden yderligere bemærkninger for 2017. Repræsentanten henviste desuden til en tidligere afgørelse fra Landsskatteretten vedrørende klagerens skatteansættelser for 2013 og 2014, hvor klageren fik medhold i, at midler ikke var skattepligtige i Danmark, hvilket understøttede, at klageren havde haft rigeligt med likvider til rådighed.