Landsskatteretten nedsætter afgift på øl, vin og spiritus grundet skønsmæssigt fastsat privatforbrug

Sagen omhandler Toldstyrelsens opkrævning af øl-, vin- og spiritusafgift efter en kontrol ved indrejsefeltet i [havn1] den 17. maj 2018. Klageren, der var fører af en varebil, blev fundet med store mængder punktafgiftspligtige varer: 1.108,8 liter øl, 117 liter vin og 66,20 liter spiritus. Toldstyrelsen opkrævede en afgift på 6.707 kr., idet de vurderede, at varerne ikke udelukkende var til klagerens eget forbrug, men også til gaver og andre personers brug, hvilket ikke faldt ind under fritagelsesbestemmelserne i Toldloven § 11, stk. 1.

Klageren bestred afgørelsen og nedlagde påstand om nedsættelse af afgiftstilsvaret til 0 kr. Klageren anførte, at alle varer var til eget brug og husstandens forbrug, samt til gaver i forbindelse med en bryllupsfest og en fødselsdagsfest. Klageren forklarede om et højt personligt forbrug, moderens forbrug, hyppige sociale arrangementer i hjemmet, og at den store mængde skyldtes, at der kun handles i Tyskland ca. én gang årligt på grund af den lange køretur (ca. 1000 km). Klageren fremhævede, at de vejledende mængder i Direktiv 2008/118/EF (Cirkulationsdirektivet) er minimumsmængder, og at den indførte mængde fordelt over et år ikke var usædvanlig for klagerens husstand.

Toldstyrelsen fastholdt afgiften med henvisning til, at mængden oversteg de vejledende mængder for indførsel til eget brug (10 liter spiritus, 110 liter øl, 90 liter vin), og at varer til gaver eller andre personers forbrug uden for husstanden ikke anses for eget brug. Afgiften blev beregnet i henhold til Øl- og vinafgiftsloven § 1, stk. 1, Øl- og vinafgiftsloven § 3, Spiritusafgiftsloven § 1, stk. 1 og Opkrævningsloven § 9, stk. 1 og Opkrævningsloven § 9, stk. 3 jf. Opkrævningsloven § 5, stk. 2.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten lagde til grund, at den omhandlede mængde øl, vin og spiritus blev indkøbt i Tyskland og indført af klageren til Danmark. Retten bemærkede, at varerne blev transporteret i en varebil, og at mængden af øl oversteg den vejledende mængde mere end 9 gange, vin oversteg den vejledende mængde, og spiritus oversteg den vejledende mængde mere end 6 gange. På denne baggrund fandt retten, at det indførte kvantum ikke kunne antages at være bestemt til klagerens eget brug.

Landsskatteretten fastslog, at klageren havde bevisbyrden for, at de afgiftspligtige varer var til eget forbrug, da de vejledende mængder var væsentligt overskredet, og varerne blev transporteret i en varebil. Retten fandt ikke, at klagerens forklaring om anvendelse til privat brug, moderens forbrug, gaver til fester og sammenkomster i hjemmet var tilstrækkelig dokumentation eller sandsynliggørelse for, at varerne var til eget brug, jf. Spiritusafgiftsloven § 15, stk. 3 og Øl- og vinafgiftsloven § 11, stk. 2.

Med henvisning til Vestre Landsrets dom af 22. november 2012 (SKM2013.52.VLR), hvor en del af indført øl skønsmæssigt blev fastsat til eget forbrug, fandt Landsskatteretten, at den del af den importerede vin, der var til klagerens eget brug, skønsmæssigt skulle fastsættes til 90 liter, som klageren ikke skulle betale afgift af. Toldstyrelsen havde oprindeligt frigivet 58,32 liter vin.

Landsskatteretten fandt, at Toldstyrelsen med rette havde opkrævet afgift af 997,92 liter øl og 56,20 liter spiritus. Dog skulle den afgiftspligtige mængde vin ændres fra 56,68 liter til 27 liter. Dette medførte en ændring i den samlede afgift på vin fra 681,27 kr. til 313,47 kr.

Det indførte kvantum på 1.108 liter øl, 117 liter vin og 66,20 liter spiritus kunne ikke antages alene at være bestemt til eget brug, da mængden var usædvanlig stor og væsentligt oversteg de vejledende mængder i cirkulationsdirektivets artikel 32, 3. pkt. (110 liter øl, 90 liter vin, 10 liter spiritus). Klagerens forklaring om, at dele af varerne var indkøbt som gave, ændrede ikke vurderingen af, at der ikke var tale om varer til eget brug.

Landsskatteretten nedsatte på denne baggrund Toldstyrelsens afgørelse af 1. oktober 2018 fra 6.707 kr. til 6.339,20 kr.

Afgiftsberegning efter Landsskatterettens afgørelse