Landsskatteretten nedsætter afgift på øl, vin og spiritus grundet skønsmæssigt fastsat privatforbrug

Sagen omhandler Toldstyrelsens opkrævning af øl-, vin- og spiritusafgift efter en kontrol ved indrejsefeltet i [havn1] den 17. maj 2018. Klageren, der var fører af en varebil, blev fundet med store mængder punktafgiftspligtige varer: 1.108,8 liter øl, 117 liter vin og 66,20 liter spiritus. Toldstyrelsen opkrævede en afgift på 6.707 kr., idet de vurderede, at varerne ikke udelukkende var til klagerens eget forbrug, men også til gaver og andre personers brug, hvilket ikke faldt ind under fritagelsesbestemmelserne i Toldloven § 11, stk. 1.

Klageren bestred afgørelsen og nedlagde påstand om nedsættelse af afgiftstilsvaret til 0 kr. Klageren anførte, at alle varer var til eget brug og husstandens forbrug, samt til gaver i forbindelse med en bryllupsfest og en fødselsdagsfest. Klageren forklarede om et højt personligt forbrug, moderens forbrug, hyppige sociale arrangementer i hjemmet, og at den store mængde skyldtes, at der kun handles i Tyskland ca. én gang årligt på grund af den lange køretur (ca. 1000 km). Klageren fremhævede, at de vejledende mængder i Direktiv 2008/118/EF (Cirkulationsdirektivet) er minimumsmængder, og at den indførte mængde fordelt over et år ikke var usædvanlig for klagerens husstand.

Toldstyrelsen fastholdt afgiften med henvisning til, at mængden oversteg de vejledende mængder for indførsel til eget brug (10 liter spiritus, 110 liter øl, 90 liter vin), og at varer til gaver eller andre personers forbrug uden for husstanden ikke anses for eget brug. Afgiften blev beregnet i henhold til Øl- og vinafgiftsloven § 1, stk. 1, Øl- og vinafgiftsloven § 3, Spiritusafgiftsloven § 1, stk. 1 og Opkrævningsloven § 9, stk. 1 og Opkrævningsloven § 9, stk. 3 jf. Opkrævningsloven § 5, stk. 2.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten lagde til grund, at den omhandlede mængde øl, vin og spiritus blev indkøbt i Tyskland og indført af klageren til Danmark. Retten bemærkede, at varerne blev transporteret i en varebil, og at mængden af øl oversteg den vejledende mængde mere end 9 gange, vin oversteg den vejledende mængde, og spiritus oversteg den vejledende mængde mere end 6 gange. På denne baggrund fandt retten, at det indførte kvantum ikke kunne antages at være bestemt til klagerens eget brug.

Landsskatteretten fastslog, at klageren havde bevisbyrden for, at de afgiftspligtige varer var til eget forbrug, da de vejledende mængder var væsentligt overskredet, og varerne blev transporteret i en varebil. Retten fandt ikke, at klagerens forklaring om anvendelse til privat brug, moderens forbrug, gaver til fester og sammenkomster i hjemmet var tilstrækkelig dokumentation eller sandsynliggørelse for, at varerne var til eget brug, jf. og .