Afgørelse om opkrævning af øl-, vin-, spiritus- og mineralvandsafgift - Mængde ikke til eget brug

Sagen omhandler SKAT's opkrævning af øl-, vin-, spiritus- og mineralvandsafgift fra en klager, efter at der ved en uanmeldt kontrol på klagerens bopæl blev fundet store mængder afgiftspligtige varer købt i udlandet. Klageren var ikke registreret i henhold til afgiftslovene, og der var ikke afregnet afgift af varerne.

Sagens fakta

Under kontrolbesøget fandt politiet og SKAT en betydelig mængde drikkevarer i klagerens garage/værksted og andre lokaler. De optalte mængder var:

Varerne var uden pantmærker og banderole. Klageren oplyste, at varerne var til eget brug i løbet af sommeren, og at flere af hans venners øl og sodavand stod opbevaret hos ham. Han nævnte også, at hans venner kunne købe øl til 5 kr. pr. stk., og der blev fundet penge i et køleskab med øl. Som følge af mængden blev varerne beslaglagt i henhold til Toldloven § 83.

Klagerens argumenter

Klageren påstod principalt, at varerne ikke var erhvervet med henblik på videresalg, og at der derfor ikke skulle betales afgift. Subsidiært påstod han delvis nedsættelse af afgiften. Han argumenterede med, at:

• Øl og sodavand var opbevaret for andre personer, og han fremlagde en liste med navne og telefonnumre samt underskrevne erklæringer.
• Han havde aldrig medbragt mere end de vejledende mængder drikkevarer pr. gang, selvom en kvittering fra Tyskland viste køb af 665 liter øl på én gang.
• Vinen var opbevaret særskilt med henblik på opbygning af en vinkælder til eget og familiens brug.
• Spiritussen var ligeledes indkøbt til eget og familiens brug, og mængden alene kunne ikke begrunde videresalg, da spiritus har lang holdbarhed.

SKAT's argumenter

SKAT forhøjede klagerens afgiftstilsvar skønsmæssigt med 1.212,64 kr. i mineralvandsafgift, 8.722,69 kr. i øl- og vinafgift samt 10.083,78 kr. i spiritusafgift. SKAT anførte, at:

• Varerne var erhvervet med henblik på videresalg, da den samlede mængde var så stor, at den ikke kunne være til eget brug, og oversteg de vejledende mængder for øl (110 liter).
• Klagerens oplysning om, at venner kunne købe øl, samt fund af penge i køleskabet, indikerede handel.
• Det var usandsynligt, at andre personer havde varer opbevaret på adressen, da klageren i første omgang ikke kunne give navne, og broren, der blev nævnt, figurerede ikke på den senere fremlagte liste. Varerne var desuden sorteret efter variant, hvilket talte imod opbevaring for flere ejere.
• En fremlagt bon fra Tyskland viste køb af 665 liter øl, hvilket modbeviste klagerens påstand om aldrig at have medbragt mere end de vejledende mængder.
• Vinen, selvom opbevaret i et særskilt rum, blev fundet sammen med snaps, og alle drikkevarer var stablet rundt omkring på adressen, hvilket tydede på et varelager udbudt til salg.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKAT's afgørelse om opkrævning af afgifter på øl, vin, spiritus og mineralvand. Retten fandt, at de indførte varer ikke kunne anses for at være til eget brug, og dermed var afgiftspligtige.

Landsskatteretten lagde vægt på følgende:

• Afgiftspligtens indtræden: Varerne er afgiftspligtige i henhold til Øl- og vinafgiftsloven § 1, stk. 1, Øl- og vinafgiftsloven § 3, stk. 1, Øl- og vinafgiftsloven § 4, Spiritusafgiftsloven § 1, stk. 1, Spiritusafgiftsloven § 2a, Mineralvandsafgiftsloven § 1, stk. 1 og Mineralvandsafgiftsloven § 10a, stk. 1, da de ikke var omfattet af afgiftsfritagelsen for varer til eget brug, jf. Øl- og vinafgiftsloven § 11, stk. 3 og Spiritusafgiftsloven § 15, stk. 4.
• Mængdens omfang: Den samlede mængde af varer (934,56 liter mineralvand, 2.059,20 liter øl, 202,28 liter vin/frugtvin og 173,85 liter spiritus) oversteg væsentligt de vejledende mængder for privat brug, som fastsat i Direktiv 2008/118/EF artikel 32, 3. pkt. (f.eks. 110 liter øl).
• Bevisbyrde: Da de vejledende mængder var væsentligt overskredet, påhvilede bevisbyrden klageren for at dokumentere, at varerne var indført til eget brug. Denne bevisbyrde blev ikke løftet.
• Dokumentationens mangler: Klagerens forklaring om, at en del af varerne tilhørte andre, blev ikke anset for tilstrækkeligt dokumenteret. De fremlagte utydelige kopier af underskrevne erklæringer og den manglende specificering af varer for de enkelte personer blev tillagt vægt. Organisering af varerne efter art på lageret talte imod, at de tilhørte forskellige personer.
• Opbevaringsforhold: Opbevaring af vin og spiritus i tilstødende rum blev ikke anset for at adskille dem som værende til eget brug, da alle varer var opbevaret blandt andre genstande uden egentlig adskillelse.

Landsskatteretten fandt samlet set, at klageren ikke havde dokumenteret eller sandsynliggjort, at varerne var til eget brug, og SKAT's skønsmæssige ansættelse blev derfor stadfæstet.