Landsskatteretten stadfæster afgørelse om ølafgift ved indførsel af større mængde øl

Sagen drejede sig om Toldstyrelsens opkrævning af øl- og vinafgift fra en klager, der indførte store mængder punktafgiftspligtige varer fra Tyskland. Klageren, en norsk statsborger bosat i Sverige, blev stoppet ved indrejsefeltet i [by1] med 1.188 liter øl samt vin og spiritus i en varebil. Toldstyrelsen opkrævede 2.723 kr. i afgift, da de vurderede, at mængden oversteg, hvad der kunne anses for at være til eget forbrug.

Klageren anførte, at varerne udelukkende var til eget brug, hans mors brug, husstandens brug, samt til fester for lejere, venner og familie, herunder en fælles fødselsdagsfest. Han forklarede, at han og hans mor har et højt dagligt forbrug, og at han kører ca. 1.000-1.300 km til Tyskland for at købe ind til et års forbrug ad gangen af miljøhensyn og for at udnytte bilens lastekapacitet. Han påpegede, at han aldrig har haft til hensigt at videresælge varerne og henviste til, at vejledende mængder er et minimum, ikke et maksimum, og at Toldstyrelsens afgørelse stred mod EU-retten.

Toldstyrelsen fastholdt afgørelsen med henvisning til, at den indførte mængde øl (1.188 liter) var usædvanlig stor og væsentligt oversteg de vejledende mængder på 110 liter for øl, som fastsat i Cirkulationsdirektivets artikel 32. De lagde vægt på transportformen (varebil) og klagerens tidligere lignende sag. Toldstyrelsen frigav dog 220 liter øl afgiftsfrit til klagerens og passagerens eget forbrug.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede Toldstyrelsens afgørelse om opkrævning af øl- og vinafgift. Retten lagde til grund, at den omhandlende mængde øl blev indkøbt i Tyskland og indført af klageren til Danmark. Det blev bemærket, at de afgiftspligtige varer blev transporteret i en varebil, og at mængden af øl oversteg den vejledende mængde på 110 liter med mere end 9 gange.

I henhold til Øl- og vinafgiftsloven § 11, stk. 2 ydes der afgiftsfritagelse for varer, som privatpersoner selv indfører til eget brug fra et andet EU-land, hvor varerne er erhvervet i beskattet stand. Cirkulationsdirektivets artikel 32, stk. 2, fastslår, at medlemslandene ved vurderingen af "eget brug" mindst skal tage hensyn til personens forretningsmæssige status og begrundelse, varens placering, dokumentation samt varens art og mængde. Artikel 32, stk. 3, tillader medlemsstater at opstille vejledende mængder, hvor den for øl ikke må være mindre end 110 liter.

Retten fandt, at det indførte kvantum af afgiftspligtige varer ikke kunne antages at være bestemt til klagerens eget brug. På baggrund af transportmåden og den væsentlige overskridelse af de vejledende mængder, påhvilede bevisbyrden klageren. Retten vurderede, at klagerens forklaring om, at varerne skulle anvendes til eget og passagerens forbrug samt til forskellige sammenkomster og fejringer, ikke var tilstrækkelig til at dokumentere eller sandsynliggøre, at varerne var til eget brug.

Landsskatteretten henviste til Vestre Landsrets dom af 22. november 2012 (SKM2013.52.VLR), hvor en lignende sag om indførsel af 855 liter øl resulterede i, at kun 110 liter blev anset for at være til eget forbrug. I den foreliggende sag havde Toldstyrelsen allerede frigivet 220 liter øl afgiftsfrit.

På denne baggrund fandt Landsskatteretten, at Toldstyrelsen med rette havde opkrævet afgift af de resterende 968 liter øl, da den samlede mængde på 1.188 liter øl var usædvanlig stor og væsentligt oversteg, hvad der med rimelighed kan forventes anvendt i en normal husholdning.