Indeholdelsespligt og hæftelse for A-skat og AM-bidrag – manglende indeholdelse af skat ved lønudbetalinger til ikke identificerede medarbejdere

SKAT havde herefter opgjort skyldig AM-bidrag og A-skat baseret på lønudgiften til den ukendte kreds:

Klageren anførte, at de private konti blev brugt efter bankens anvisning, og at alle indbetalinger var anvendt til driftsomkostninger og aconto løn/mellemregninger med medarbejdere. Klageren bestred, at der var udbetalt løn til broren, og forklarede, at overførslerne dækkede udlæg til udenlandske medarbejdere og køb af værktøj. Klageren hævdede desuden, at der ikke var udbetalt løn til de udenlandske medarbejdere grundet manglende cpr-numre/skattenumre, og at der kun var ydet lån til dem. Klageren fastholdt, at der ikke var indeholdelsespligtig løn eller udbytte udbetalt, og at virksomheden ikke havde haft overskud.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fandt, at virksomheden var arbejdsgiver for en ikke nærmere identificeret kreds af 30-40 udenlandske ansatte og derfor havde indeholdelsespligt for A-skat og AM-bidrag for de lønudbetalinger, der var sket til disse personer. Retten lagde vægt på, at der ikke var indberettet lønudgifter, fremlagt ansættelseskontrakter eller lønsedler, ligesom der ikke var fremlagt nærmere oplysninger om ansatte i virksomheden. Det blev bemærket, at virksomheden, der udførte byggearbejder, måtte anses for at have haft instruktionsbeføjelsen over for de ansatte på byggepladsen og havde stillet byggematerialer til rådighed for arbejdet.

Landsskatteretten henviste til Kildeskatteloven § 2, stk. 1, nr. 1 vedrørende skattepligt for personligt arbejde i tjenesteforhold, Kildeskatteloven § 43, stk. 1 om A-indkomst, Kildeskatteloven § 46 om arbejdsgiverens pligt til at tilbageholde AM-bidrag og A-skat, og Arbejdsmarkedsbidragsloven § 7 om pligt til at betale arbejdsmarkedsbidrag. Ved vurderingen af tjenesteforhold blev der henvist til kriterier fra cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994 til personskatteloven, herunder:

• Hvervgiverens adgang til at fastsætte instrukser, tilsyn og kontrol.
• Indkomstmodtagerens primære tilknytning til samme hvervgiver.
• Aftale om løbende arbejdsydelse.
• Arbejdstid fastsat af hvervgiveren.
• Ret til opsigelsesvarsel.
• Vederlag beregnet som almindeligt i tjenesteforhold (timeløn, ugeløn, månedsløn, provision, akkord m.v.).
• Periodisk udbetaling af vederlag.
• Hvervgiverens afholdelse af udgifter i forbindelse med arbejdet.
• Vederlagets overvejende karakter af nettoindkomst.
• Indkomstmodtagerens status som lønmodtager i henhold til anden lovgivning (ferieloven, arbejdsløshedsforsikringsloven, funktionærloven, arbejdsskadeforsikringsloven og arbejdsmiljøloven).

For så vidt angår den af virksomheden udbetalte løn til en ukendt kreds af ansatte, opgjort af SKAT til 739.391 kr., fandt Landsskatteretten, at virksomheden havde udvist forsømmelighed ved ikke at indeholde A-skatter og AM-bidrag i den udbetalte løn. Dette blev begrundet med, at de ansatte ikke var nærmere identificeret, og der ikke var fremlagt ansættelseskontrakter eller lønsedler. Virksomhedens argument om manglende cpr-numre og skattenumre for de udenlandske medarbejdere ændrede ikke på hæftelsen, jf. Kildeskatteloven § 48, stk. 7, som fastslår, at arbejdsgiveren skal indeholde A-skat med 55 % af den udbetalte løn, hvis der ikke er modtaget skattekort.

Landsskatteretten var enig i SKATs opgørelse af skyldig AM-bidrag og A-skat:

Landsskatteretten stadfæstede på denne baggrund SKATs afgørelse, hvorefter virksomheden er pligtig til at betale 59.151 kr. i skyldig AM-bidrag og 374.132 kr. i skyldig A-skat for 2014, og hæfter for de manglende beløb i henhold til Kildeskatteloven § 69, stk. 1 og Kildeskatteloven § 69, stk. 2.

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse. Retten fandt, at klageren ikke havde løftet bevisbyrden for, at de indsatte beløb var skattefri. Da fakturaer viste, at der var solgt ydelser i form af "udlejning af folk", og da klageren havde fuldtidsarbejde ved siden af, fandt retten det bevist, at der måtte have været ansatte i virksomheden. Klageren blev derfor anset for at hæfte for den manglende A-skat og AM-bidrag af de skønsmæssigt opgjorte lønudgifter, jf. Kildeskatteloven § 69, stk. 1.