Afslag på efterværn grundet omfattende støttebehov

Sagen omhandler en ung borger, X, der søgte om efterværn efter servicelovens § 76. X var anbragt og stod over for at fylde 18 år, hvilket medførte et skift af opholdskommune fra Kommune A til Kommune B. Kommune B afslog ansøgningen om efterværn.

Ankestyrelsen behandlede sagen principielt for at afklare, hvilken kommune der har kompetence til at træffe afgørelse om efterværn efter Serviceloven § 76 og opretholdt anbringelse efter Serviceloven § 76 a, når en ung skifter opholdskommune ved det fyldte 18. år.

Den principielle problemstilling

Det centrale spørgsmål var, om en ny opholdskommune (her Kommune B) kan træffe afgørelse om opretholdt anbringelse efter Serviceloven § 76 a, eller om dens kompetence alene er begrænset til efterværn efter Serviceloven § 76. Ifølge forarbejderne til serviceloven er der ikke ændret ved reglerne om beslutningskompetence og betaling i forbindelse med efterværn, hvilket betyder, at den nye opholdskommune skal træffe afgørelse om efterværn. Forarbejderne til Serviceloven § 76 a nævner ikke, at den nye opholdskommune får kompetence til at træffe afgørelse om opretholdt anbringelse. Serviceloven § 68, stk. 14 henviser fortsat kun til efterværn efter Serviceloven § 76 i relation til den nye opholdskommunes kompetence.

Ankestyrelsen stadfæstede Kommune B's afgørelse om afslag på efterværn til X.

Begrundelse for afgørelsen

Ankestyrelsen vurderede, at X's behov for støtte var så omfattende, at det ikke kunne dækkes af et tilbud om efterværn efter Serviceloven § 76. X's vanskeligheder, herunder ADHD, kognitive og indlæringsmæssige vanskeligheder, social angst og en IQ på 74, betød, at der ikke var udsigt til en tilstrækkelig positiv udvikling mod en selvstændig tilværelse, som efterværn forudsætter. X's behov for støtte vurderes at være livslangt og mere omfattende end hvad efterværn kan bidrage med.

Kommunal kompetence

Ankestyrelsen fastslog principielt, at Kommune B som ny opholdskommune alene havde kompetence til at træffe afgørelse om efterværn efter Serviceloven § 76, da X på afgørelsestidspunktet var under 18 år. Kommune B havde således ikke mulighed for at træffe afgørelse om opretholdt anbringelse efter Serviceloven § 76 a.

Det er den hidtidige opholdskommune (Kommune A), der har kompetence til at træffe afgørelse om opretholdt anbringelse efter Serviceloven § 76 a, hvis betingelserne herfor er opfyldt. Denne kompetence og handlepligt bevares af den oprindelige kommune, selvom den unge skifter opholdskommune, jf. Retssikkerhedsloven § 9 a, stk. 7. Ankestyrelsen havde tidligere hjemvist sagen på et forkert grundlag, hvilket førte til genoptagelse og en ny afgørelse.