Stadfæstelse af afslag på merudgifter trods manglende brug af VUM og funktionsevnemetode

Ankestyrelsen har behandlet en sag principielt for at afklare, om manglende brug af funktionsevnemetoden og voksenudredningsmetoden (VUM) i sig selv kan føre til en afgørelses ugyldighed, selvom sagen i øvrigt er tilstrækkeligt oplyst. Sagen omhandler en borger, der ansøgte om dækning af nødvendige merudgifter efter Serviceloven § 100, stk. 1. NN Kommune afslog ansøgningen, og Ankestyrelsen havde tidligere hjemvist sagen med den begrundelse, at kommunen ikke havde fulgt fremgangsmåden i metoden for god sagsbehandling.

Borgeren har en rygmarvsskade på L1-niveau med lammelse i begge ben, blære og tarm. Borgeren er bevilget praktisk hjælp, kørestol, el-håndcykel, bil (som borgeren dog ikke har taget imod) og en ledsagerordning. På trods af dette vurderede kommunen, at borgerens funktionsnedsættelse ikke var af så indgribende karakter, at den berettigede til merudgifter.

Ankestyrelsen har stadfæstet NN Kommunes afgørelse om afslag på dækning af nødvendige merudgifter. Dette skyldes, at borgeren ikke vurderes at være omfattet af personkredsen for merudgifter, da konsekvenserne af funktionsnedsættelsen ikke er af indgribende karakter i den daglige tilværelse, og udfoldelsesmulighederne ikke er indskrænket i væsentlig grad.

Principiel ændring af praksis

Ankestyrelsen ændrer sin praksis og fastslår, at hvis en kommune ikke har anvendt funktionsevnemetoden eller voksenudredningsmetoden (VUM), lider afgørelsen af en retlig mangel. Dog skal Ankestyrelsen nu foretage en konkret væsentlighedsvurdering af manglen. Dette betyder, at afgørelsen kun er ugyldig, hvis manglen har haft konkret betydning for kommunens afgørelse, og kommunen ikke kan godtgøre, at sagsoplysningen alligevel har inddraget de samme oplysninger og ført til samme konklusion, som hvis metoderne var anvendt.

Denne ændring betyder, at tidligere principafgørelser som C-40-05, C-12-06, C-29-07 og C-39-08, der automatisk hjemviste sager ved manglende brug af metoderne, nu er kasseret. Praksis er nu i overensstemmelse med principafgørelse C-40-07, som understreger vigtigheden af sagens materielle rigtighed og borgerens medinddragelse.

Ankestyrelsen lægger vægt på, at kommunen har ansvaret for at oplyse sager tilstrækkeligt og foretage en helhedsvurdering af borgerens behov, jf. Retssikkerhedsloven § 5 og Retssikkerhedsloven § 10.