Principafgørelse om støtte til el-køretøjer, trehjulede knallerter og cykler til transport i nærområdet

Ankestyrelsen har behandlet fem sager principielt for at præcisere praksis vedrørende støtte til el-køretøjer, trehjulede knallerter og cykler til transport i nærområdet. Formålet er at skabe et bedre overblik over, hvornår disse kan bevilges som hjælpemidler eller forbrugsgoder, og hvornår der er tale om et forbrugsgode, der udelukkende fungerer som et hjælpemiddel.

I den første sag søgte en borger med nervebetændelse om et el-køretøj til indkøb og ture, men kunne færdes 760 meter uden hjælpemidler og benytte offentlig transport. I den anden sag søgte en borger med følger efter apopleksi og KOL om udskiftning af et el-køretøj. Borgeren havde en gangdistance på maksimalt 500 meter med pauser og kunne ikke selvstændigt benytte andre transportmidler.

Den tredje sag omhandlede en borger med børneleddegigt og en gangdistance på 50 meter, som allerede havde et el-køretøj bevilget som hjælpemiddel, men søgte et el-køretøj med kabine grundet kuldepåvirkning og forværrede smerter. I den fjerde sag søgte en 37-årig borger med svær slidgigt og en gangdistance på 60-70 meter med hjælpemidler om et el-køretøj til træning, indkøb og jobprøvning, da borgeren ikke kunne færdes uden for hjemmet uden et sådant køretøj. Endelig søgte en borger i den femte sag om en ladcykel med el.

Ankestyrelsen har truffet afgørelser, der præciserer principperne for bevilling af transportmidler i nærområdet:

Afgørelser i de konkrete sager

Ankestyrelsens principielle vurdering

Ankestyrelsen fastslår, at støtte til el-køretøjer, trehjulede knallerter og cykler ydes efter Serviceloven § 112 om hjælpemidler eller Serviceloven § 113 om forbrugsgoder. Afgørende er, om produktet i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af en nedsat funktionsevne eller lette den daglige tilværelse i hjemmet.

• Forbrugsgoder er produkter, der fremstilles og forhandles bredt til almindeligt forbrug. Hjælp ydes som udgangspunkt med 50 procent af prisen på et standardprodukt.
• Hvis et forbrugsgode udelukkende fungerer som et hjælpemiddel til at afhjælpe den nedsatte funktionsevne, betaler kommunen de fulde anskaffelsesudgifter. Dette vurderes ud fra kompensationsprincippet, hvor den handicappede ikke må overkompenseres ved at opnå en forbrugsgodeværdi, som en ikke-handicappet person ville have af produktet.
• Ladcykler med el anses for at være sædvanligt indbo og kan derfor ikke bevilges støtte til. Dette skyldes, at de betragtes som almindeligt udbredte produkter, der kan findes i ethvert hjem, der måtte ønske det, i takt med samfundsudviklingen og den teknologiske levestandard.