Principafgørelse om Ankestyrelsens rolle ved mellemkommunal uenighed

Denne principafgørelse omhandler Vestre Landsrets dom af 16. december 2015, som fastslår Ankestyrelsens rolle i sager om uenighed mellem kommuner om deres forpligtelser. Dommen medfører en ændring i Ankestyrelsens behandling af sager efter Retssikkerhedsloven § 61.

Landsretten har fortolket formuleringen "uenighed mellem kommuner" som en tvist mellem ligestillede parter, i modsætning til en almindelig forvaltningsafgørelse, der kan påklages. Dette betyder, at Ankestyrelsen i disse situationer fungerer som et tvistløsningsorgan.

En kommune kan som udgangspunkt ikke få prøvet Ankestyrelsens afgørelse i retten, hvis det drejer sig om almindelig lovfortolkning. Dog er det muligt at sagsøge Ankestyrelsen for at få tilsidesat afgørelsen, hvis der er tale om sagsbehandlingsfejl eller lignende, der gør afgørelsen ugyldig.

Vestre Landsret har i sin dom af 16. december 2015 fastslået, at Ankestyrelsen fungerer som et tvistløsningsorgan i sager om uenighed mellem kommuner om deres forpligtelser i henhold til den sociale lovgivning.

Dommen indebærer følgende principielle ændringer og konsekvenser:

• Ankestyrelsens afgørelser efter Retssikkerhedsloven § 61 betragtes som tvistløsning mellem ligestillede parter, ikke som almindelige forvaltningsafgørelser.
• Kommuner kan som udgangspunkt ikke få prøvet Ankestyrelsens afgørelser ved domstolene, hvis uenigheden drejer sig om almindelig lovfortolkning.
• Domstolsprøvelse er dog mulig, hvis en af parterne gør gældende, at afgørelsen er ugyldig som følge af sagsbehandlingsfejl eller lignende.

Landsretten var enig med byretten i, at den konkrete sag skulle afvises fra domstolene, da den vedrørte et spørgsmål om almindelig lovfortolkning og ikke sagsbehandlingsfejl.