Planklagenævnets afgørelse om landzonetilladelse til udvidelse af sommerhus på [adresse1]

Vesthimmerlands Kommune gav den 12. oktober 2018 landzonetilladelse til at udvide et sommerhus på ejendommen [adresse1]. En nabo klagede over afgørelsen til Planklagenævnet, med fokus på landskabelige, rekreative og nabohensyn, herunder tab af udsigt. Planklagenævnet ændrede kommunens afgørelse til et afslag. Sagen vedrører en ejendom i landzone, beliggende i et område udpeget som bevaringsværdigt landskab, kystområde B og specifikt geologisk bevaringsværdigt i kommuneplan 2017 for Vesthimmerlands Kommune. Ejendommen ligger desuden inden for kystnærhedszonen og tæt på et Natura 2000-område. En deklaration fra 1972 regulerer området med bestemmelser om anvendelse, terrænændringer, beplantning og bygningshøjder. Der blev ansøgt om en tilbygning på 110 m2 til et eksisterende sommerhus på 60 m2, hvilket ville give et samlet bebygget areal på 170 m2. Bygningens højde ville være 5 m. Kommunen begrundede sin tilladelse med, at sommerhuset ikke afveg fra andre i området i højde og størrelse, og at den visuelle påvirkning af landskabet ville være begrænset. Kommunen vurderede også, at klageren ikke ville lide urimelige nabogener eller miste sin udsigt. Klageren anførte, at kommunens begrundelse var urigtig, og at tilladelsen stred mod Planlovens § 35, stk. 3 samt nævnets praksis, især i lyset af områdets særlige landskabelige værdier og nærhed til kysten og Natura 2000-området. Klageren fremhævede, at tilbygningen ville være synlig fra Limfjorden og fra sydsiden, og at den ville fremstå dominerende på grund af terrænets hældning. Klageren bestred også kommunens sammenligning af sommerhusstørrelser i området, idet de fleste sommerhuse var betydeligt mindre end det ansøgte. Kommunen fastholdt sin vurdering og henviste til, at det ansøgte overholdt deklaration, kommuneplanramme og byggelovgivning. Ejeren præciserede, at det bebyggede areal ville øges fra 89 m2 til 170 m2, og at middel gulvkvoten for det eksisterende hus ville bibeholdes for at minimere højden. Planklagenævnet har kompetence til at behandle afgørelser efter Planlovens § 35, stk. 1 og retlige spørgsmål efter Planlovens § 58, stk. 1, nr. 3. Landzonereglerne har til formål at forhindre byspredning og sikre, at bymæssig udvikling sker planlagt, med hensyn til landskabelige, rekreative og arealressourcemæssige interesser. Ved vurdering af landzonetilladelser tages der hensyn til præcedensvirkning. Udvidelse af sommerhuse i landzone kræver en konkret vurdering af landskabelige forhold og projektets påvirkning. I særligt værdifulde områder, som dette kystnære område med store landskabelige interesser, gives der normalt ikke tilladelse til udvidelse af sommerhuse, medmindre det er en mindre tilbygning til et tidssvarende badeværelse. I områder præget af sommerhusbebyggelse kan der dog efter praksis tillades udvidelse til omkring 80 m2 eller op til ca. 100 m2, men et sommerhus i landzone bør ikke få en størrelse, der svarer til en helårsbolig. Kystnærhedszonen skal friholdes for bebyggelse, der ikke er kystnærhedsafhængig, og landzonetilladelser må kun gives, hvis det ansøgte er af helt underordnet betydning i forhold til de nationale planlægningsinteresser i kystområderne, jf. Planlovens § 5 a, stk. 1 og Planlovens § 35, stk. 3.

Planklagenævnet ændrede Vesthimmerlands Kommunes afgørelse om landzonetilladelse til udvidelse af sommerhuset til et afslag. Nævnet bemærkede indledningsvis, at området ligger i landzone og ikke er et sommerhusområde i Planlovens § 34's forstand, uanset kommuneplanens udlægning. Nævnet fandt, at det ansøgte stred mod de hensyn, der skal varetages med landzonebestemmelserne, især at der ikke sker større udvidelser af sommerhuse uden for sommerhusområderne. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales.

Væsentlige hensyn i afgørelsen

Planklagenævnet lagde navnlig vægt på følgende:

• Størrelse af sommerhus: Et sommerhus på 170 m2 er af en størrelse, der svarer til en helårsbolig. En landzonetilladelse til en sådan størrelse strider mod hensynene i landzonebestemmelserne, uanset om der måtte være andre større sommerhuse i området. Nævnet er ikke bundet af kommunens tidligere landzonetilladelser i sager, der ikke har været behandlet af nævnet.
• Landskabelige interesser: Området er tæt på kysten og har store landskabelige interesser. Ejendommen ligger yderst i kystrækken af sommerhuse, og tilbygningen ville være synlig fra både vand- og landsiden.
• Overholdelse af bestemmelser: Det forhold, at byggeriet overholder bebyggelsesregulerende bestemmelser i kommuneplanrammen og servitutten for området, kunne ikke føre til et andet resultat, da størrelsen og de væsentlige landskabelige hensyn talte imod en tilladelse.
• Præcedensvirkning: Nævnet lagde desuden vægt på hensynet til at undgå præcedens for fremtidige lignende sager.