Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Gladsaxe Kommune meddelte den 27. marts 2018 en lovliggørende dispensation fra lokalplan nr. 78, Mørkhøj nord, Mørkhøj kvarter, vedrørende bebyggelsesprocenten på ejendommen [adresse1]. Dispensationen tillod en bebyggelsesprocent på 41,3, selvom lokalplanens § 5.1 fastsætter en maksimal bebyggelsesprocent på 25.
En andelsforening, der ejer naboejendommen, klagede den 11. maj 2018 til Planklagenævnet over kommunens afgørelse. Klagen fokuserede primært på, at dispensationen var i strid med lokalplanens formål og dermed principiel, samt at ikke alle høringssvar fra naboorienteringen var blevet inddraget i kommunens beslutningsproces.
Sagen startede med en byggetilladelse fra 2015 til udnyttelse af tagetagen og etablering af en altan. Statsforvaltningen tilsidesatte dog i 2016 kommunens oprindelige afgørelse om, at kælderarealet ikke skulle indgå i beregningen af etagearealet. Dette førte til en fornyet behandling af bebyggelsesprocenten, hvor det blev konstateret, at kælderarealet skulle medregnes, og ejendommen dermed overskred den tilladte bebyggelsesprocent.
Efter ejerens ansøgning om dispensation i juni 2017 foretog kommunen naboorientering i september 2017. Kommunen modtog to indsigelser, men kun den ene blev fremlagt som bilag for Trafik- og Teknikudvalget, der behandlede sagen den 12. marts 2018. En sagsbehandler oplyste, at der var foretaget et "redaktionelt valg" af, hvilke bilag der skulle indgå i dagsordenspunktet. Selvom den anden klager forsøgte at få sin indsigelse medtaget og senere sendte den direkte til udvalgets medlemmer, blev den ikke officielt en del af beslutningsgrundlaget.
Klageren argumenterede for, at en dispensation af denne størrelse (fra 25% til 41,3%) var principiel og burde kræve en ændring af lokalplanen, da den undergravede lokalplanens formål om at regulere byggeri i området. Klageren fremhævede også indbliksgener fra tagterrassen og mente, at der burde have været valgt en fysisk lovliggørelse frem for en retlig. Adressaten (ejeren) anførte derimod, at kommunen havde lagt vægt på relevante og saglige hensyn, herunder ejendommens visuelle fremtoning, og at klagen lå uden for Planklagenævnets kompetence, da den vedrørte indholdet af kommunens skønsmæssige afgørelse.
Planklagenævnet ophævede Gladsaxe Kommunes afgørelse om dispensation og hjemviste sagen til fornyet behandling i kommunen. Dette betyder, at kommunens afgørelse ikke længere er gældende.
Planklagenævnet fastslog, at det kan tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter . Dette omfatter spørgsmål om kommunens hjemmel til at dispensere og overholdelse af reglerne om naboorientering. Nævnet kan derimod ikke tage stilling til skønsmæssige afgørelser, herunder om en dispensation er rimelig eller hensigtsmæssig, eller om der er indbliksgener.
Nævnet bekræftede, at et byggeri med en bebyggelsesprocent på 41,3 overskrider lokalplanens grænse på 25% og derfor kræver dispensation i henhold til Planloven § 19.
Planklagenævnet vurderede, at den bebyggelsesregulerende bestemmelse i lokalplanens § 5.1 (bebyggelsesprocenten) ikke kan anses for at være en del af lokalplanens principper. Dette skyldes, at lokalplanens formålsbestemmelse ikke specifikt henviser til bebyggelsesprocenten, og bestemmelsen i øvrigt ikke er af en sådan karakter eller detaljeringsgrad, at den udgør et princip. Kommunen havde derfor hjemmel til at dispensere fra bestemmelsen, jf. Planloven § 19, stk. 1. Videregående afvigelser end dem, der er nævnt i stk. 1, kræver vedtagelse af en ny lokalplan, jf. Planloven § 19, stk. 2.
Nævnet fandt, at kommunens håndtering af naboorienteringen var mangelfuld. Ifølge Planloven § 20, stk. 1 skal alle modtagne indsigelser indgå i vurderingen, når kommunen træffer afgørelse om dispensation. Det blev konstateret, at kun én af de to indsigelser blev fremlagt for Trafik- og Teknikudvalget. Nævnet understregede, at det ikke er tilstrækkeligt, at en klager selv sender sin indsigelse direkte til udvalgets medlemmer, da byrådsmedlemmer ikke kan forventes at sætte sig ind i dokumenter, der ikke officielt er forelagt fra forvaltningen. Den manglende inddragelse af et rettidigt høringssvar blev anset for en væsentlig retlig mangel ved kommunens afgørelse, hvilket gjorde dispensationen ugyldig.
Planklagenævnet ophævede Gladsaxe Kommunes afgørelse og hjemviste sagen til fornyet behandling. Nævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1.
Ved en eventuel ny behandling af sagen skal alle indsigelser fra naboorienteringen indgå i vurderingen og forelægges for udvalget, hvis sagen behandles politisk på ny. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales.

Akademiraadet efterlyser et regionalt helhedssyn i kommuneplanerne for at løse fælles klimaudfordringer og undgå ressourcespild.



Sagen omhandler Rudersdal Kommunes afslag på dispensation fra en lokalplanbestemmelse om maksimal bebyggelsesprocent til en ansøgt udvidelse af en kælder til opbevaring af træpiller. Klager anførte, at kommunens afgørelse var baseret på ulovlige og usaglige hensyn, herunder fejlagtig beregning af bebyggelsesprocenten og manglende overholdelse af forvaltningsretlige principper.
Brøndby Kommune har givet tilladelse til midlertidig anvendelse af et areal ved Vestvolden til jorddeponi under krav om fuld retablering af området.
Ekspertgruppen for national arkitekturpolitik udskriver to åbne konkurrencer for at skabe bæredygtige fremtidsbilleder for vores boliger og byrum.

Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Furesø Kommunes dispensation til en ejendom på [adresse1] 58 for at ...
Læs mere
Sagen omhandler Lyngby-Taarbæk Kommunes afslag på en lovliggørende dispensation til bibeholdelse af en tagterrasse på en...
Læs mere