Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
En landbruger ansøgte den 31. august 2016 om tilskud til investering i miljøteknologi til kvægstalde. Landbrugsstyrelsen (LBS) afslog ansøgningen den 6. april 2018 med henvisning til, at omkostningseffektiviteten ikke var tilstrækkelig til prioritering. Klager påklagede afgørelsen, da den anførte omkostningseffektivitet på 213,205 kr. ikke stemte overens med klagers egen beregning på 15,146 kr.
Landbrugsstyrelsen genoptog sagen og meddelte den 12. september 2018 et nyt afslag, hvor de uddybede beregningsgrundlaget. Klager påklagede igen, idet de anførte, at Landbrugsstyrelsen havde ændret beregningsmetoden efter ansøgningsperiodens udløb, hvilket de mente var forkert og diskriminerende.
Landbrugsstyrelsen genoptog sagen endnu en gang og meddelte den 6. november 2018 et endeligt afslag. Begrundelsen var, at der var modtaget ansøgninger for et større beløb end budgettet tillod, hvorfor ansøgningerne blev prioriteret efter omkostningseffektivitet. Klagerens ansøgning opnåede en omkostningseffektivitet på 213,205 kr., mens kun ansøgninger med en omkostningseffektivitet på 142,276 kr. eller derunder fik tilsagn, jf. Bekendtgørelse om tilskud til investeringer i udvalgte miljøteknologier til kvægstalde, svinestalde og gartnerier § 7, nr. 5.
Landbrugsstyrelsen oplyste, at de havde udarbejdet en referenceramme for teknologiens miljøeffekt i samarbejde med SEGES, som var godkendt af Det Rådgivende Udvalg. Denne referenceramme blev anvendt til at beregne miljøeffekten for alle ansøgere. Den årlige miljøeffekt blev beregnet til 1.168,56 kg N baseret på 540 jersey årskøer og 540 jersey årskvier i sengestalde med spalter, med en ammoniakreduktion på 20 %.
Klager fastholdt, at Landbrugsstyrelsens beregningsmetode var forkert og usikker. De mente, at styrelsen ved at ændre beregningsmetoden havde ændret forudsætningerne for ansøgningen og udøvet forskelsbehandling. Klager anførte, at styrelsen burde have underkendt alle ansøgninger og genåbnet ansøgningsrunden, hvis de ønskede at anvende nye regneregler. Klager handlede i god tro og var ude af stand til at tilpasse projektet efter de nye regler.
Landbrugsstyrelsen bemærkede, at Det Rådgivende Udvalg havde fundet systematiske fejl i ansøgernes egne miljøeffektberegninger, hvilket nødvendiggjorde en ny, ensartet beregningsmetode. Denne metode var aftalt med erhvervets organisationer og indgik som en del af regel- og vejledningsgrundlaget for 2016-ordningen, jf. Lov om Landdistriktsfonden § 11 a, stk. 1.
Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Landbrugsstyrelsens afgørelse af 6. november 2018 om afslag på ansøgning om tilskud til investeringer i miljøteknologi.
Nævnet begrænsede sin prøvelse til Landbrugsstyrelsens begrundelse, fastsættelse af årlig miljøeffekt og omkostningseffektivitet samt konsekvensen af den fastsatte omkostningseffektivitet, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 1.
Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, at Landbrugsstyrelsen ikke fuldt ud havde opfyldt forvaltningslovens krav til begrundelse, da hjemlen for den anvendte beregningsmetode og prioritering ikke var anført, jf. Forvaltningsloven § 22 og Forvaltningsloven § 24. Dog blev manglen ikke anset for konkret væsentlig, da afgørelsen i øvrigt var velbegrundet, og manglen ikke havde påvirket klagers forståelse eller afgørelsens resultat. Nævnet lagde til grund, at Landbrugsstyrelsen havde fulgt gældende regler og den af Det Rådgivende Udvalg fastsatte beregningsmetode.
Nævnet lagde vægt på, at Det Rådgivende Udvalg havde bidraget med vurdering af den årlige miljøeffekt og godkendt den beregningsmetode, som Landbrugsstyrelsen anvendte, jf. Bekendtgørelse om tilskud til investeringer i udvalgte miljøteknologier til kvægstalde, svinestalde og gartnerier § 8, stk. 4. Beregningen af den årlige miljøeffekt blev bekræftet til 1.168,56 kg N, baseret på klagers oplysninger om projektomkostninger (2.491.425,00 kr.), dyretype og antal (540 jersey årskøer og 540 jersey årskvier) samt staldtype. Levetiden for teknologien var fastsat til 10 år i bekendtgørelsens bilag 1. Omkostningseffektiviteten blev herefter beregnet til 213,205 kr. pr. kg N pr. år, i overensstemmelse med bekendtgørelsens bilag 3.
Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, at Landbrugsstyrelsen var berettiget til at træffe afslag, da klagers ansøgning med en omkostningseffektivitet på 213,205 kr. ikke opnåede den fornødne prioritering. Kun ansøgninger med en omkostningseffektivitet på 142,276 kr. eller derunder fik tilsagn, jf. Bekendtgørelse om tilskud til investeringer i udvalgte miljøteknologier til kvægstalde, svinestalde og gartnerier § 8, stk. 1 og Bekendtgørelse om tilskud til investeringer i udvalgte miljøteknologier til kvægstalde, svinestalde og gartnerier § 8, stk. 3. Effekten af det ansøgte projekt var dermed ikke tilstrækkelig set i forhold til projektets samlede udgifter, jf. Bekendtgørelse om tilskud til investeringer i udvalgte miljøteknologier til kvægstalde, svinestalde og gartnerier § 7, nr. 5.
Stor interesse for tilskudsordning betyder, at danske landbrugere og gartnere planlægger grønne investeringer for 1,1 mia. kroner efter ansøgningsboom.
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø har sendt et udkast til en ny bekendtgørelse i høring, som etablerer en tilskudsordning for investeringer i udvalgte miljø- og klimateknologier for perioden 2025-2027. Ordningen er finansieret af EU-midler under den fælles landbrugspolitik (CAP) med en samlet ramme på 180 mio. kr. fordelt på to ansøgningsrunder.
Ordningens primære formål er at fremme den grønne omstilling i landbruget ved at reducere miljø- og klimapåvirkningen. Dette opnås ved at yde tilskud til teknologier, der mindsker ammoniakudledning, pesticidforbrug og energiforbrug. Derudover støttes omlægning fra burægsproduktion til mere dyrevelfærdsvenlige produktionsformer som skrabeæg, frilandsæg og økologiske æg.
Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen sænker beløbsgrænsen fra 300.000 til 100.000 kroner og åbner ordningen for plantebaserede landbrug.
Formandskabet for De Økonomiske Råd analyserer i årets miljøøkonomiske rapport landbrugets CO2e-afgift, behovet for klimapolitiske buffere og effekten af statsstøtte til grøn forskning.
De afsatte midler er fordelt på følgende indsatsområder og ansøgningsrunder:
| Ansøgningsrunde | Indsatsområde | Afsatte midler (mio. kr.) |
|---|---|---|
| 2025 | Reduktion af ammoniakudledning fra gylletanke | 40 |
| Reduktion af pesticidforbrug i planteavl | 30 | |
| Reduktion af ammoniakudledning fra kvægstalde | 25 | |
| Reduktion af energiforbrug i væksthuse | 10 | |
| Omlægning af burægproduktion | 5 | |
| 2027 | Reduktion af ammoniakudledning fra svinestalde | 10 |
| Reduktion af næringsstofforbrug i væksthuse | 5 | |
| Reduktion af energiforbrug fra fjerkræstalde | 10 | |
| Reduktion af energiforbrug i planteavl | 25 |
De resterende 20 mio. kr. vil indgå i 2027-runden.
Tilskudssats: Der ydes tilskud på 40% af de tilskudsberettigede udgifter. For de fleste teknologier beregnes dette ud fra faste standardomkostninger, som er defineret i bekendtgørelsens bilag 1. For omlægning af burægproduktion (indsatsområde 5) beregnes tilskuddet dog ud fra de faktiske omkostninger, hvilket kræver indsendelse af mindst to sammenlignelige tilbud.
Ansøgningsperioder:
Prioritering af ansøgninger: Ansøgninger prioriteres først efter omkostningseffektivitet. Som noget nyt indgår teknologiens klimaeffekt (positiv, neutral eller negativ) i beregningen for de fleste indsatsområder. Ved lighed mellem projekter prioriteres der yderligere efter bl.a. gennemsnitlig miljøeffekt, type af landbrug eller den produktionsform, der omlægges til. I sidste ende kan der anvendes lodtrækning.
Projekt- og opretholdelsesperiode: Projektperioden starter ved indsendelse af ansøgning og slutter 1,5 år efter ansøgningsrundens lukning. Der er mulighed for at søge om forlængelse. Efter udbetaling af tilskuddet skal investeringen opretholdes i en periode på 3 år.
Ansøgerkrav: Ansøgere skal bl.a. have et aktivt CVR-nummer og et årligt arbejdskraftbehov på mindst 830 timer. For tilskud til omlægning af burægproduktion skal ansøger være registreret med besætningstypen "Stimulusberiget burhønsehold konsumæg" efter 1. januar 2025.
Bekendtgørelsen forventes at træde i kraft den 23. oktober 2025.
Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Landbrugs- og Fiskeristyrelsens afslag på tilskud til projektet "...
Læs mereKlagecenter for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri fastholder NaturErhvervstyrelsens afgørelse om ikke at forlænge projektpe...
Læs mereLov om Den Danske Klimaskovfond
