Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Sagerne omhandler spørgsmålet om, hvorvidt modtagere af ordinært og ekstra børnetilskud skulle betragtes som enlige forsørgere, når en anden voksen person var tilmeldt samme folkeregisteradresse i en enfamiliesbolig. Ifølge reglerne gælder der en formodning for samliv i sådanne tilfælde, som borgeren skal afkræfte.
I den første sag havde borgeren fremlejet et værelse til en bekendt, der brugte det som et pendlerværelse 2-4 dage om ugen. Borgeren oplyste, at der var en klar lejekontrakt, og at den anden person betalte en fast månedlig leje, men ikke bidrog til fælles økonomi eller praktisk hjælp i hjemmet. Udbetaling Danmark havde oprindeligt stoppet tilskuddet og krævet tilbagebetaling, da de mente, at der samlet set var fordele ved relationen.
I den anden sag boede borgeren sammen med sin voksne papfar, som var flyttet ind efter et brud. Borgeren oplyste, at papfaren ikke betalte husleje eller bidrog til den daglige husholdning, og at de boede fysisk adskilt i hver sin etage af huset. Udbetaling Danmark havde givet afslag på børnetilskuddet. Ankestyrelsen bemærkede dog, at myndigheden ikke havde indhentet tilstrækkelig dokumentation for de økonomiske forhold, hvilket var nødvendigt for at vurdere, om formodningen for samliv var afkræftet.
Ankestyrelsen fastslår principielt, at en ydelsesmodtager kun anses som samlevende, hvis vedkommende samlet set opnår fordele, der kan sidestilles med de fordele, som gifte og samlevende har. Dette gælder også, når der er tilmeldt andre voksne på ydelsesmodtagerens adresse i en enfamiliesbolig.
Fælles husførelse foreligger, når ydelsesmodtageren samlet set har økonomiske og ikke-økonomiske fordele, f.eks. ved at være to om at betale faste udgifter eller udføre praktisk arbejde i hjemmet. Det er ydelsesmodtageren, der skal opnå disse fordele for at blive betragtet som samlevende.
Formodningen for samliv, som fremgår af Bekendtgørelse om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag § 7, stk. 2, kan afkræftes, hvis borgeren godtgør, at der ikke er et økonomisk eller praktisk fællesskab svarende til et samlivsforhold.
I sag nr. 1 ændrede Ankestyrelsen Udbetaling Danmarks afgørelse. Borgeren havde godtgjort, at der var tale om et rent lejer/udlejerforhold uden fælles husførelse, og at borgeren dermed ikke opnåede fordele svarende til samlevende. Borgeren havde derfor fortsat ret til børnetilskud som enlig forsørger, jf. og .
I sag nr. 2 blev afgørelsen hjemvist til ny behandling. Sagen var ikke tilstrækkeligt oplyst, da Udbetaling Danmark ikke havde indhentet dokumentation for de økonomiske forhold. Myndigheden skal indhente dokumentation, der kan understøtte borgerens forklaring om, at han ikke opnåede fordele ved relationen, før der træffes en ny afgørelse.

Regeringen præsenterer 65 konkrete initiativer, der skal mindske bureaukratiet og gøre mødet med det offentlige lettere for borgerne.

Dette lovforslag har til formål at harmonisere reglerne for udbetaling af offentlige forsørgelsesydelser, så retspsykiatriske patienter i vid udstrækning ligestilles med indsatte i fængsler og arresthuse. Forslaget er en udmøntning af en politisk aftale indgået den 9. april 2025 som en del af reformen af beskæftigelsesindsatsen.
Den centrale ændring er, at udbetalingen af folke-, førtids-, senior- og tidlig pension samt kontanthjælp vil ophøre for borgere, der er idømt en anbringelses- eller behandlingsdom, mens de er indlagt på en retspsykiatrisk afdeling. Målgruppen er specifikt patienter med disse domtyper, da de ofte er indlagt i længere perioder og ikke har udgifter til kost og logi. Patienter dømt til ambulant behandling eller anbragt i varetægtssurrogat er ikke omfattet.
Information om ansøgning om uddannelsesbidrag til børn mellem 18 og 24 år under uddannelse.
Familieretshuset og VIVE kortlægger forældres oplevelser efter skilsmissereformen for at evaluere det nuværende system.
Som erstatning for de stoppede ydelser vil patienterne modtage et skattefrit beløb på 1.725 kr. om måneden (2025-niveau) til personlige fornødenheder. Dette beløb udbetales af behandlingsstedet i henhold til sundhedsloven.
For at undgå, at patienter mister deres bolig under indlæggelsen, får kommunerne mulighed for at yde hjælp til dækning af husleje og lignende udgifter i op til 6 måneder, med mulighed for forlængelse efter en konkret vurdering. Denne mulighed udvides også til at gælde for indsatte i almindelige fængsler.
For pensionister ændres reglerne for dækning af helbredsudgifter. I stedet for det almindelige helbredstillæg, som er afhængigt af indkomst og formue, kan kommunen efter en individuel vurdering dække op til 100 % af patientens egenbetaling til de samme typer helbredsudgifter.
For at systemet kan fungere, indføres der nye administrative procedurer:
Lovforslaget medfører også ændringer i lov om individuel boligstøtte for at præcisere reglerne for, hvornår en bolig anses for helårsbeboelse, samt i lov om børnetilskud, så børn af de omfattede patienter ligestilles med børn af indsatte i kriminalforsorgen.
Loven forventes at træde i kraft den 1. januar 2026. For patienter, der allerede er indlagt ved lovens ikrafttræden, vil der gælde en overgangsordning med et varsel på 3 måneder, før deres ydelser stoppes.
Dette lovforslag udmønter en aftale om et nyt kontanthjælpssystem, der sigter mod at få flere i arbejde, forenkle regler...
Læs mereDette lovforslag har til formål at forenkle og modernisere den danske lejelovgivning ved at sammenskrive den hidtidige l...
Læs mere