Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en klage over Fredningsnævnet for Sydjylland, sydlig dels afgørelse af 3. oktober 2018. Afgørelsen omhandlede afslag på lovliggørende dispensation til at beholde en etableret belægning på en ejendom i Rinkenæs, Sønderborg Kommune. Klagen blev indgivet af ejendommens ejer den 24. oktober 2018.
Klageren anførte, at belægningen er en integreret del af indkørslen og bemærkede, at Sønderborg Kommune havde tilkendegivet at ville godkende belægningen, hvis der blev etableret beplantning omkring den første del af indkørslen.
Ejendommen, der er på ca. 8 ha, ligger i landzone ca. 1,5 km syd for Rinkenæs og grænser op til Flensborg Fjord. Den er bebygget med to enfamilieshuse og et anneks. En indkørsel med en ca. 500 m² stor belægning af fliser/betonsten fører fra den sydligste del af en nord-sydgående vej til ejendommens bygninger.
Hele ejendommen er omfattet af Overfredningsnævnets kendelse af 24. april 1962, kendt som Brændstoftfredningen. Fredningen er en tilstandsfredning, der har til formål at bevare arealerne i deres tilstand på fredningstidspunktet, hvilket indebærer forbud mod ny bebyggelse, beplantning og terrænændringer. Ejendommen ligger desuden inden for strandbeskyttelseslinjen, jf. Naturbeskyttelsesloven § 15, og er udpeget som ”Værdifulde landskaber” og ”Større sammenhængende landskaber” af Sønderborg Kommune.
Fredningsnævnet havde tidligere, den 10. marts 2017, meddelt afslag på dispensation til at etablere belægning på den del af vejen, der ligger på klagers ejendom, da det ville virke som et fremmedelement i det fredede område.
Den påklagede afgørelse fra Fredningsnævnet af 3. oktober 2018 afslog lovliggørende dispensation til at beholde belægningen i indkørslen. Fredningsnævnet vurderede, at belægningen er meget dominerende og ændrer helhedsindtrykket af ejendommen i forhold til det omgivende fredede landskab i en uheldig retning. Nævnet henviste til, at en lovliggørende dispensation ville kunne udvande fredningsformålet. Sønderborg Kommune bemærkede, at der var tale om en voldsom planering, men ville ikke modsætte sig dispensation med vilkår om skærmende beplantning. Danmarks Naturfredningsforening fandt, at belægningen fremstod som et fremmedelement i landskabet.
Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Fredningsnævnet for Sydjylland, sydlig dels afgørelse af 3. oktober 2018 om afslag på lovliggørende dispensation fra Brændstoftfredningen til at beholde den etablerede belægning på ejendommen i Rinkenæs.
Nævnet traf afgørelse efter Naturbeskyttelsesloven § 50, stk. 1, jf. , som omhandler fredningsdispensationer. Nævnet vurderede, at Brændstoftfredningen er en tilstandsfredning, der sigter mod at bevare arealerne i deres oprindelige tilstand, hvilket indebærer forbud mod terrænændringer.
Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Fredningsnævnets vurdering. Nævnet lagde vægt på, at belægningen udgør en væsentlig ændring af tilstanden af et ikke ubetydeligt areal inden for en fredning, der tilsigter at bevare arealernes tilstand. På baggrund af sagens oplysninger, herunder luftfotos, vurderede nævnet, at belægningen i kraft af dens størrelse og udseende fremstår som et markant og fremmedartet element i det fredede område. Det blev bemærket, at belægningen ville opleves som iøjnefaldende, når man færdes på Gendarmstien, grundet områdets åbne og flade karakter.
Nævnet lagde desuden vægt på, at en dispensation til det ansøgte ville kunne medføre en uønsket præcedensvirkning. Klagerens argument om eventuel etablering af beplantning omkring indkørslen kunne ikke føre til et andet resultat.
Som følge af afgørelsen tilbagebetales det indbetalte klagegebyr ikke, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Naturbeskyttelsesloven § 88, stk. 1.
Regeringen går nu videre med udpegningen af de første 17 arealer til energiparker, som skal bidrage til en firedobling af grøn strøm fra sol og vind på land.
Brøndby Kommune
Sagen omhandler Lyngby-Taarbæk Kommunes ansøgning om dispensation til etablering af et midlertidigt grusfortov inden for et fredet område. Projektarealet er beliggende i det centrale Lyngby, umiddelbart syd for Cirkuspladsen, og er omfattet af Naturklagenævnets afgørelse af 18. september 2002 om fredning af den grønne landskabskile mellem Ermelunden og Lyngby Sø (Ermelundkilefredningen).
Fredningens formål er at bevare fæstningskanalen som fortidsminde, bevare den grønne landskabskile som levested og spredningskorridor for vildt plante- og dyreliv samt bevare og forbedre landskabskilens rekreative funktioner. Ifølge fredningsbestemmelserne skal arealerne bevares i deres nuværende tilstand, og terrænændringer er ikke tilladt, medmindre der meddeles dispensation.
Brøndby Kommune har givet tilladelse til midlertidig anvendelse af et areal ved Vestvolden til jorddeponi under krav om fuld retablering af området.
Energiklagenævnet har fastslået, at der er hjemmel til at opkræve omkostninger for fjernvarmeunitordninger, og har derfor ophævet Forsyningstilsynets tidligere afgørelse i en sag om Halsnæs Varme A/S.
Lyngby-Taarbæk Kommune ansøgte om etablering af et midlertidigt grusfortov langs nordsiden af A1. Baggrunden var en plan om at fredeliggøre A3, hvilket ville medføre en tredobling af trafikken på A1 (fra 2.800 til ca. 8.000 biler i døgnet) samt flere cyklister og fodgængere. Kommunen vurderede, at den øgede trafik krævede en bredere vejprofil for at sikre tilstrækkelig kapacitet og trafiksikkerhed. Det eksisterende fortov skulle inddrages til cykelsti, og et nyt midlertidigt grusfortov skulle flyttes ind på det grønne fredede areal nord for vejen, hvilket ville øge vejprofilen med maksimalt en meter. Projektet blev anset for en midlertidig løsning, med et ønske om etablering af et permanent fortov senere.
Fredningsnævnet for København meddelte den 4. februar 2019 afslag på dispensationen i medfør af Naturbeskyttelseslovens § 50, stk. 1. Afslaget var begrundet i, at kommunen ikke havde efterkommet et vilkår i en tidligere dispensation fra 2016 vedrørende en midlertidig grusparkeringsplads, som fortsat var i brug. Fredningsnævnet lagde afgørende vægt på retshåndhævelseshensyn og anførte, at den manglende efterlevelse af vilkår kompromitterede projektets midlertidige karakter. Fredningsnævnet behandlede ansøgningen om fortovet og parkeringspladsen samlet.
Lyngby-Taarbæk Kommune påklagede afgørelsen den 1. marts 2019. Kommunen anførte navnlig, at fredningsnævnet ikke havde foretaget en konkret vurdering af fortovsansøgningen i forhold til fredningens formål og bestemmelser, og at kravet i Forvaltningslovens § 24 om begrundelse ikke var iagttaget. Kommunen fremhævede, at de to ansøgninger (parkeringsplads og fortov) var separate og uafhængige, og at retshåndhævelseshensyn vedrørende parkeringspladsen ikke burde indgå i vurderingen af fortovet. Desuden blev det understreget, at fortovet var nødvendigt af trafiksikkerhedsmæssige årsager. Kommunen trak senere klagen vedrørende parkeringspladsen tilbage, da den ville blive fjernet, men fastholdt klagen vedrørende grusfortovet.
Ejendommen, en landbrugsejendom på ca. 6,9 ha i Rudersdal Kommune, er fuldt omfattet af fredningen af Maglemose Rende fr...
Læs mereSagen omhandler et afslag på dispensation til tilbygninger på en ejendom i Hørsholm Kommune, der er omfattet af en fredn...
Læs mere