Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om afslag på erhvervelse af landbrugsejendom

Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Landbrugsstyrelsens afgørelse af 24. august 2018, som afviste en ansøgning om erhvervelse af en landbrugsejendom på ca. 18 ha. Ansøgningen vedrørte erhvervelse i sameje mellem et kommanditselskab (klager 1), der skulle eje 80 %, og kommanditselskabets reelle ejer (klager 2), der skulle eje 20 %.

Landbrugsstyrelsens oprindelige afslag

Landbrugsstyrelsen begrundede afslaget med, at der ikke var hjemmel i Landbrugsloven § 21, nr. 3 og Landbrugsloven § 21, nr. 4 til, at et selskab kunne erhverve en anpart af en landbrugsejendom. Styrelsen anførte desuden, at bopælspligten alene kunne opfyldes fra en ejendom ejet af selskabet, og at klager 2's bopæl på en personligt ejet landbrugsejendom derfor ikke opfyldte kravet, især efter lovændringerne i 2015.

Klagerens argumenter

Klagerne anførte, at konstruktionen med kommanditselskabet som medejer var lovlig og hjemlet i Landbrugsloven samt hidtidig praksis. De argumenterede for, at hvis et selskab kunne erhverve en hel landbrugsejendom, måtte det også kunne være medejer af en anpart. Klagerne henviste til tidligere versioner af Landbrugsloven § 21, hvor ordene "eller på en anpart i en sådan" tidligere fremgik, og mente, at fjernelsen af disse ord ikke betød en indholdsændring af gældende ret. De mente, at muligheden for selskaber til at erhverve en anpart implicit fulgte af muligheden for at erhverve en hel ejendom.

Landbrugsstyrelsens bemærkninger til klagen

Landbrugsstyrelsen fastholdt, at der ikke var ansøgt som et interessentskab med eget CVR-nummer. Styrelsen påpegede, at Landbrugslovens § 16, stk. 2 kun hjemlede anpartserhvervelser for fysiske personer, og at der ikke fandtes en tilsvarende hjemmel for juridiske personer i Landbrugslovens § 20. Styrelsen oplyste desuden, at det var praksis at stille krav om jordbrugsmæssig drift og opfyldelse af bopælspligten, normalt på en ejendom ejet af selskabet.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Landbrugsstyrelsens afgørelse om afslag på erhvervelse af landbrugsejendommen.

Mulighed for anpartserhvervelse for kommanditselskaber

Nævnet fandt, at klagers kommanditselskab ikke kunne meddeles tilladelse til at erhverve adkomst på en anpart i en landbrugsejendom. Nævnet lagde vægt på, at Landbrugsloven positivt opregner de tilfælde, hvor en landbrugsejendom kan erhverves, og at der ikke er hjemmel til erhvervelse uden for disse tilfælde. Det blev fremhævet, at Landbrugslovens § 16 eksplicit fastsætter regler for personers erhvervelse af anparter, men at der ikke findes en tilsvarende hjemmel for kommanditselskaber.

Nævnet vurderede, at Landbrugslovens § 21, nr. 3 skal forstås i overensstemmelse med sin ordlyd, som udelukkende hjemler erhvervelse af en hel landbrugsejendom. Lovforarbejdernes tavshed omkring ophævelsen af muligheden for selskabers erhvervelse af anparter i landbrugsejendomme kunne ikke tolkes anderledes. Lovens opbygning, med separate hjemler for erhvervelse af hele ejendomme (Landbrugslovens § 12) og anparter (Landbrugslovens § 16) for personer, understøttede denne fortolkning, da der for kommanditselskaber kun findes Landbrugslovens § 21, nr. 3, som omhandler erhvervelse af en hel ejendom. Det forhold, at der formueretligt skabes et interessentskab, kunne ikke føre til et andet resultat, da ansøgningen specifikt vedrørte et kommanditselskabs erhvervelse af en anpart.

Opfyldelse af bopælspligten

Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, at klager 1 (kommanditselskabet) ikke kunne opfylde sin bopælspligt via klager 2's bopæl på en personligt ejet landbrugsejendom. Nævnet henviste til ordlyden i Landbrugslovens § 20, stk. 1, som fastsætter, at en person skal tage fast bopæl på en landbrugsejendom, der ejes af selskabet. Bopælskravet kan derfor ikke opfyldes på en ejendom, der ikke er ejet af selskabet.

Nævnet vurderede, at ændringslov nr. 1372 af 16. december 2014, der trådte i kraft 1. januar 2015, medførte, at de tidligere gældende regler, herunder Landbrugslovens § 20, stk. 5, ikke længere gjaldt for ejendomme erhvervet efter denne dato. Ophævelsen af reglerne om "Landmanden i selskabet" betød, at det nu var kommanditselskabet, der skulle opfylde erhvervelsesbetingelserne, herunder bopælskravet på en ejendom ejet af selskabet alene.