Planklagenævnets afgørelse om landzonetilladelse til garageudvidelse og tilbygning til enfamiliehus i Esbjerg Kommune

Klagen og Bemærkninger

Danmarks Naturfredningsforening klagede over garagebygningens negative påvirkning på landskabet, dens strid med kommuneplanens rammebestemmelser og dens synlighed fra omkringliggende veje. DNF klagede også over placeringen af tilbygningen til enfamilieshuset. Klageren anførte, at kommunen ikke havde givet en tilstrækkelig begrundelse i henhold til forvaltningsloven og påpegede, at ejerne havde ryddet beplantning, hvilket havde gjort bygningerne synlige fra de beskyttede enge. DNF efterlyste visualisering af tilbygningerne i forhold til rammebestemmelsen og anbefalede en alternativ placering for tilbygningen til enfamilieshuset. Klageren fremhævede, at tilbygningen til huset ville blive højere, opføres i hvide pudsede materialer med store vinduer, hvilket kunne medføre refleksioner og generende lysfelter. Kommunen fastholdt sin vurdering og anførte, at byggeriet havde en anonym placering og ikke ville påvirke landskabet yderligere. Ejerne oplyste, at de havde fældet et gammelt træ og bekæmpet invasive arter, og at påstanden om tidligere ejerforhold var irrelevant for den nuværende byggetilladelse.

Planklagenævnet stadfæstede Esbjerg Kommunes afgørelser om landzonetilladelse til udvidelse af garagen og den indirekte afgørelse om, at udvidelsen af enfamilieshuset ikke krævede landzonetilladelse.

Undtagelse fra krav om landzonetilladelse for enfamilieshus

Planklagenævnet fastslog, at tilbygningen til enfamilieshuset var omfattet af undtagelsesbestemmelsen i Planlovens § 36, stk. 1, nr. 10. Dette skyldes, at den ansøgte boligudvidelse ikke udgjorde en nyopførelse, bruttoarealet ikke oversteg 500 m², og udvidelsen ikke medførte etablering af en ny boligenhed. Da tilbygningen var umiddelbart tilladt, kunne nævnet ikke tage stilling til en ændret placering eller udformning.

Krav om landzonetilladelse for garage

Nævnet fandt, at undtagelsesbestemmelsen i Planlovens § 36, stk. 1, nr. 8 ikke fandt anvendelse for garagen, da dens areal med tilbygningen ville overstige 50 m². Derfor krævede udvidelsen af garagen landzonetilladelse i henhold til Planlovens § 35, stk. 1.

Begrundelsens tilstrækkelighed

Planklagenævnet vurderede, at kommunens begrundelse for afgørelsen ikke var mangelfuld i henhold til Forvaltningslovens § 22 og Forvaltningslovens § 24, stk. 1 og Forvaltningslovens § 24, stk. 2. Nævnet lagde vægt på, at de relevante retsregler, faktiske oplysninger og hovedhensyn for skønsudøvelsen var angivet. Klageren, Danmarks Naturfredningsforening, blev ikke anset for at være part i sagen, men alene klageberettiget.

Vurdering af landzonetilladelse for garage

Planklagenævnet fandt, at der kunne gives tilladelse til den ansøgte udvidelse af garagen. Nævnet lagde vægt på, at garagen, inklusive udvidelsen, ikke oversteg et areal på 100 m², og at den var placeret i tilknytning til den eksisterende bebyggelse. Nævnet vurderede, at hverken landskabelige eller planlægningsmæssige hensyn, eller hensynet til skoven som levested for planter og dyr, talte afgørende imod en tilladelse, da udvidelsen af garagen kun påvirkede landskabet i ubetydelig grad. Desuden fandt nævnet, at det ansøgte var af underordnet betydning i forhold til de nationale planlægningsinteresser i kystområderne, jf. Planlovens § 5 a, stk. 1 og Planlovens § 35, stk. 3.

Afgørelse og retsvirkninger

Planklagenævnet stadfæstede Esbjerg Kommunes afgørelse af 23. august 2018. Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 5 år efter Planklagenævnets afgørelse, eller ikke har været udnyttet i 5 på hinanden følgende år, jf. Planlovens § 56, stk. 2. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.

Klagepunkter

• Danmarks Naturfredningsforening anførte, at det ansøgte byggeri ville virke unødigt fremmedartet og dominerende i landskabet.
• Det blev fremhævet, at stuehuset ville blive meget synligt fra diget mod havet og ikke harmonere med byggestilen i Vadehavsområdet.

Kommuneplanens bestemmelser

• Kommuneplanen for Esbjerg Kommune udpeger området som bevaringsværdigt kulturhistorisk miljø, værdifuldt kystlandskab, værdifuldt landbrugsområde samt naturområde.
• Kommuneplanen fastlægger, at der i de historiske landskaber kun må udføres byggearbejde og anlæg, der bidrager til at fastholde, forbedre og genskabe områdets kulturhistoriske værdi.
• Kommuneplanen angiver, at værdifulde kystlandskaber skal friholdes for bebyggelse og anlæg, undtaget bebyggelse, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for driften af en landbrugs- eller skovejendom.

Landskabsanalyse

• En landskabsanalyse udarbejdet af kommunen viste, at det ansøgte ville kunne ses fra diget og i høj grad være et fremmed element i forhold til områdets eksisterende struktur.