Tilladelse til indvinding af overfladevand fra Tuse Å til markvanding - Holbæk Kommune

Sagen omhandler en klage over Holbæk Kommunes tilladelse til indvinding af overfladevand fra Tuse Å til markvanding på en ejendom i Tuse By. Tilladelsen, der blev meddelt den 16. august 2018, omhandlede en indvindingsmængde på 6.000 m³/år. Denne afgørelse blev påklaget af Danmarks Naturfredningsforening den 13. september 2018. Klagen fokuserede primært på utilstrækkelig sagsoplysning vedrørende påvirkningen af Tuse Å og en manglende saglig begrundelse for den tilladte indvindingsmængde. Sagen har en forhistorie, hvor Vestsjællands Amt i 2003 afslog fornyelse af en lignende tilladelse, og Holbæk Kommune i 2016 ligeledes afslog en ansøgning, som Miljø- og Fødevareklagenævnet i 2017 hjemviste til fornyet behandling på grund af mangelfuld sagsoplysning.

Natur- og planforhold i Tuse Å

Tuse Å og Kalvemose Å er beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens § 3. Ifølge Vandplanområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Sjælland er miljømålet for Tuse Å fastsat til god økologisk og kemisk tilstand. Den samlede økologiske tilstand er vurderet som moderat, og der er indsatser planlagt for at opnå målopfyldelse, herunder forbedret spildevandsrensning og vandløbsrestaurering.

Holbæk Kommunes tilladelse og begrundelse

Holbæk Kommune meddelte tilladelse til indvinding af 6.000 m³/år med vilkår om opsætning af en målepæl, måling af vandmængder og begrænsninger i indvindingen. Ifølge vilkår 4 skulle indvindingen ophøre, hvis vandføringen faldt til under 48 l/s, svarende til halvdelen af medianminimumsvandføringen. Kommunen vurderede, at indvindingen ikke ville hindre målopfyldelsen af ”god økologisk tilstand” i Tuse Å, da ilt- og temperaturforhold ikke forventedes at blive væsentligt påvirket. Kommunen anførte desuden, at en dispensation fra Naturbeskyttelseslovens § 3 ikke var nødvendig, da indvindingen ikke forventedes at medføre varige og mærkbare ændringer.

Klagerens anbringender

Danmarks Naturfredningsforening anførte, at Tuse Ås tilstand allerede var kritisk (DVFI 4 mod et mål på DVFI 5), og at indvindingen ville forværre situationen. Klageren stillede spørgsmålstegn ved den saglige begrundelse for at øge indvindingsmængden fra tidligere 4.000 m³ til 6.000 m³. Desuden blev det anført, at vilkår 4 om begrænsninger i indvindingen ikke var håndhæveligt uden klare krav til aflæsning af vandstandspælen eller opsætning af en datalogger. Klageren efterlyste også en tilstrækkelig redegørelse for kumulative effekter fra andre indvindinger.

Holbæk Kommunes bemærkninger til klagen

Holbæk Kommune fastholdt, at tilladelsen ikke ville hindre målopfyldelse og henviste til planlagte faunabedømmelser som kontrol. Kommunen vurderede, at andre indvindinger ikke ville påvirke Tuse Å væsentligt. Vedrørende håndhævelse af vilkår 4 anså kommunen aflæsning af skalapæl som den mest anvendelige metode og forventede, at ejer overholdt vilkåret, suppleret med eksisterende datalogger og tilsyn. Kommunen begrundede behovet for 4.200 m³ vand årligt til vanding af 6 ha læggekartofler, men fastholdt den tilladte mængde på 6.000 m³ i afgørelsen. Kommunen gentog, at dispensation fra ikke var nødvendig, da der ikke forventedes varige og mærkbare ændringer.