Dispensation til opdeling af matrikler inden for strandbeskyttelseslinjen – Sønderborg Kommune

Sagen omhandler en klage over Kystdirektoratets afslag på dispensation til opdeling af to matrikler, beliggende inden for strandbeskyttelseslinjen i Rinkenæs, Sønderborg Kommune. Klager, ejendommens ejer, ønskede at opdele matriklerne [matrikel2] (nu [matrikel2] og [matrikel3]) og [matrikel4] i alt seks selvstændige matrikler. Formålet var at opføre en bolig på den ene del af [matrikel2] og beholde en del af [matrikel4] til denne bolig, mens de resterende dele ønskedes frasolgt. Klager argumenterede for, at opdelingen alene var en administrativ ændring uden fysiske konsekvenser for landskabet og ville afhjælpe potentielle nabostridigheder vedrørende rettigheder og pligter på de strandbeskyttede arealer.

Kystdirektoratets vurdering

Kystdirektoratet meddelte afslag på ansøgningen med henvisning til Naturbeskyttelseslovens § 15, stk. 1, der forbyder udstykning, matrikulering eller arealoverførsel inden for strandbeskyttelseslinjen. Direktoratet fremhævede, at administrationen af strandbeskyttelseslinjen er meget restriktiv, og at dispensation kun gives i særlige tilfælde, jf. Naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1. Kystdirektoratet fandt ikke, at der forelå særlige forhold, der kunne begrunde en dispensation, og vurderede, at en dispensation ville kunne skabe uønsket præcedens. Direktoratet henviste til gældende praksis, hvor forbuddet mod opdeling gælder, selvom der ikke er umiddelbar udsigt til byggeri, da ændrede ejendomsforhold i sig selv kan medføre uønskede ændringer af kystlandskabet.

Klagerens argumenter

Klager fastholdt, at opdelingen ikke ville medføre fysiske ændringer i landskabet, og at dyreliv og mennesker ikke ville mærke forskel. Klager understregede, at der ikke ville blive etableret fysiske grænser som hække eller plankeværker. Klager ønskede at sikre, at købere af de nye matrikler selv indestod for rettigheder og pligter på de strandbeskyttede arealer for at undgå nabostridigheder.

Miljø- og Fødevareklagenævnet ændrede Kystdirektoratets afgørelse af 22. august 2018 delvist. Nævnet behandlede de to matrikler særskilt på grund af forskelle i de strandbeskyttede arealers karakter.

Afgørelse vedrørende matrikel [matrikel4]

For så vidt angår matrikel [matrikel4], stadfæstede Miljø- og Fødevareklagenævnet Kystdirektoratets afslag på dispensation. Nævnet lagde vægt på, at en dispensation i dette tilfælde ville skabe en ny ejendom med direkte adgang til kysten, hvilket medfører en særligt restriktiv dispensationspraksis i henhold til Naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1. Nævnet vurderede desuden, at en dispensation ville kunne medføre uønsket præcedens. Det forhold, at der ikke umiddelbart ville ske fysiske ændringer i landskabet, kunne ikke føre til et andet resultat.

Afgørelse vedrørende matriklerne [matrikel2] og [matrikel3]

For så vidt angår matriklerne [matrikel2] og [matrikel3], ændrede Miljø- og Fødevareklagenævnet Kystdirektoratets afslag til dispensation. Nævnet fandt, at der her var tale om et særligt tilfælde, der kunne begrunde en dispensation efter Naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1. Nævnet lagde vægt på, at arealet ikke medfører adgang til kysten, og at det ligger landværts et område, hvor strandbeskyttelsen er reduceret. Desuden blev der lagt vægt på, at arealet er beskedent (ca. 250 m²), består af en skrænt, der ikke forventes at kunne bebygges, og grænser op til et større strandbeskyttet naturareal. Nævnet vurderede, at det ansøgte ikke ville påvirke Natura 2000-området væsentligt eller medføre beskadigelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for dyrearter omfattet af habitatdirektivets bilag IV.

Tilbagebetaling af gebyr

Som følge af den delvise medhold i klagen tilbagebetales det indbetalte klagegebyr, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 2, nr. 1.