Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Sagen omhandler en indirekte afgørelse fra Københavns Kommune, som ved meddelelse af en byggetilladelse den 20. juni 2017 vurderede, at en udvidelse af et butiksareal ikke var lokalplanpligtig. Projektet på ejendommen [adresse1] omfattede en tilbygning på 344 m², sammenlægning af lejemål og en ændring af adgangs- og flugtveje.
En nabo klagede over afgørelsen med den begrundelse, at projektet udløste lokalplanpligt.
Klageren anførte, at byggeriet medførte væsentlige ændringer i det bestående miljø. De centrale argumenter var:
Københavns Kommune fastholdt, at projektet ikke var lokalplanpligtigt. Kommunen lagde vægt på, at:
Planklagenævnet gav ikke medhold i klagen, og Københavns Kommunes afgørelse står således ved magt. Nævnet fandt, at kommunen ved at meddele byggetilladelsen havde truffet en indirekte afgørelse om, at projektet ikke var lokalplanpligtigt.
Planklagenævnet fastslog sin kompetence til at vurdere retlige spørgsmål efter planloven, herunder spørgsmålet om lokalplanpligt, jf. planlovens § 58, stk. 1, nr. 3. Nævnet afviste at behandle klagepunkter vedrørende den matrikulære sammenlægning, da dette hører under udstykningsloven og ikke planloven. Klageren blev henvist til at rette henvendelse til kommunen eller Geodatastyrelsen herom.
Nævnet vurderede sagen ud fra planlovens § 13, stk. 2, som fastsætter, at der skal udarbejdes en lokalplan før gennemførelse af "større bygge- eller anlægsarbejder", der medfører "væsentlige ændringer i det bestående miljø".
Planklagenævnet konkluderede, at hverken tilbygningen på 344 m² eller de ændrede adgangsforhold udløste lokalplanpligt. Nævnet lagde afgørende vægt på følgende punkter:
Regeringen har fremsat et lovforslag, der skal modernisere det 45 år gamle strandområde og give de fem ejerkommuner friere rammer til at udvikle faciliteterne.



En andelsboligforening klagede over Københavns Kommunes byggetilladelse af 2. oktober 2019 til opførelse af en ny 5-etagers beboelsesejendom på A1 i Brønshøj. Ved at give tilladelsen traf kommunen en indirekte afgørelse om, at projektet ikke var omfattet af kravet om en lokalplan.
Klageren anførte, at projektet var lokalplanpligtigt, da det medførte væsentlige ændringer i området. Det blev fremhævet, at byggeriet markant overskred kommuneplanens rammer for bebyggelsestæthed og friarealer.
| Parameter | Kommuneplanramme |
|---|
Akademiraadet efterlyser et regionalt helhedssyn i kommuneplanerne for at løse fælles klimaudfordringer og undgå ressourcespild.
Fredag d. 7. februar kl. 10:30 vil minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin besøge Greve Marina for at markere fremsættelsen af lovforslag om modernisering af Køge Bugt Strandpark.
| Realiseret projekt |
|---|
| Bebyggelsesprocent | 110 % | ca. 234 % |
| Friarealprocent | 50 % | ca. 12 % |
Derudover påpegede klageren forventede gener i form af skyggevirkninger på deres friarealer samt støj og forurening fra en ny multibane og en bilelevator.
Københavns Kommune afviste, at der var lokalplanpligt. Kommunen vurderede, at byggeriet skulle betragtes som en "huludfyldning" i en eksisterende karrébebyggelse. Projektets højde og volumen adskilte sig ifølge kommunen ikke væsentligt fra den øvrige bebyggelse i området, som ikke blev anset for at være naturmæssigt sårbart eller have særlige kulturhistoriske værdier.

Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Hjørring Kommunes afgørelse om, at et planlagt etagebyggeri ikke kræ...
Læs mere
Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Dragør Kommunes beslutning om, at en udbygning af [...] Skole kunne ...
Læs mere