Planklagenævnets afgørelse om lokalplan for biogasanlæg ved Vig

Klagepunkter

Klageren anførte, at erstatningsvandhuller endnu ikke var etableret, og at søen N24-09 var blevet nedlagt. Klageren var urolig over udsigten til ikke at få tilstrækkelig erstatningsnatur. Kommunen svarede, at etablering af erstatningsnatur var forsinket, men ville ske i et højere forhold (mindst 1:3) og ville blive etableret før ynglesæsonen, med vilkår for flytning af padder og tilsyn. Kommunen bemærkede desuden, at N24-09 i 2018 blev vurderet som en lille mose, ikke en sø, og derfor ikke længere var beskyttet efter Naturbeskyttelsesloven § 3.

Klageren gjorde gældende, at byrådsmedlem 1 var inhabil som potentiel leverandør til anlægget og som bestyrelsesmedlem i [virksomhed1], der forventedes at aftage biogassen. Ligeledes blev byrådsmedlem 2 og 3 anset for inhabile som medlemmer af repræsentantskabet for [virksomhed1], og byrådsmedlem 4 som regnskabskonsulent for revisionsfirmaet. Kommunen afviste inhabilitet, da byrådsmedlem 1's potentielle leverance var begrænset, og der ikke forelå en klar aftale med [virksomhed1]. Byrådsmedlem 1 bekræftede, at emnet ikke var behandlet i [virksomhed1]'s bestyrelse.

Klageren mente, at miljørapporten ikke tilstrækkeligt belyste de trafikale konsekvenser, og at trafiktallene var ukorrekte. Kommunen henviste til rapportens detaljerede beskrivelse af transportmængder og sammenholdelse med Vejdirektoratets trafiktællinger.

Klageren anførte, at høringen om biogasanlægget ikke havde været tydelig nok, og at kommunen havde underkendt statens interesser ved at fortsætte processen trods SVANA's henvisning til områdets bevaringsværdighed. Endvidere mente klageren, at lokalplanen var i strid med lighedsgrundsætningen ved at tillade højere byggeri (26 m) end normalt (17-18 m) for kornsiloer.

Klageren bemærkede også, at projektet havde ændret karakter (produktion af naturgas i stedet for levering til varmeværk, og opførelse i én etape i stedet for to), hvilket burde kræve en ny lokalplan eller VVM-screening. Kommunen svarede, at lokalplanen muliggør det fuldt udbyggede anlæg i én etape, og at ændring af gasmodtager ikke kræver ny lokalplan, men at VVM-screening af opgraderingsanlæg og ledningstracé var nødvendig. Klageren ønskede desuden en beregning af omkostninger ved delvis nedgravning af tanke, hvilket kommunen afviste som uforholdsmæssigt i forhold til den visuelle effekt.

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over miljørapporten eller over vedtagelsen af lokalplan nr. 2017-03, Biogasanlæg nord for Vig. Nævnet behandlede sagen efter Miljøvurderingsloven fra 2015 og de regler i Planloven der var gældende før 15. juni 2017, da planforslaget var sendt i offentlig høring før disse loves ikrafttræden. Nævnet har alene kompetence til at tage stilling til retlige spørgsmål, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 3.

Beskyttelse af bilag IV-arter

Planklagenævnet lagde til grund, at der inden for lokalplanområdet er levesteder for stor vandsalamander og spidssnudet frø, som er omfattet af Habitatdirektivets bilag IV. Nævnet vurderede, at [vejnavn4] har en faunaspærrende funktion, og at etablering af erstatningsnatur vest for vejen ([matrikel5]) derfor ikke umiddelbart ville bevare den økologiske funktionalitet for arterne. Derimod fandt nævnet ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af, at afværgeforanstaltninger i form af etablering af erstatningsnatur inden for lokalplanens område eller på tilgrænsende arealer ([matrikel1] og [matrikel2]) ville kunne opveje tabet af yngle- og rasteområder. Nævnet lagde vægt på, at kommunen vil etablere 6.820 m2 ny beskyttet natur (sø og mose), hvilket er et højere forhold end 1:2, og at paddebestandene vurderes at være robuste. Desuden vil jordflytning ske uden for yngleperioden, og kommunen vil opstille vilkår for og føre tilsyn med flytning af padder og æg, samt overvåge de nye vandhuller for at sikre deres egnethed, jf. Bekendtgørelse om administration af planloven i forbindelse med internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 7, stk. 2.

Inhabilitet

Planklagenævnet fandt ikke, at byrådsmedlem 1 var inhabil som potentiel leverandør, da han alene fremgik af en liste med flere landmænd, og den forventede leverance var begrænset. Nævnet fandt heller ikke, at byrådsmedlem 4 var inhabil, da et revisionsfirma ikke kan antages at have en særlig interesse i udfaldet af en sag, blot fordi sagen har stor betydning for en af firmaets kunder. Endelig fandt nævnet ikke, at byrådsmedlem 1, 2 og 3 var inhabile som følge af deres tilknytning til [virksomhed1], da der ikke forelå en klar aftale om aftagelse af biogassen, og der derfor ikke var grundlag for at antage, at biogasanlægget forventedes at blive en meget betydelig forretningsforbindelse for [virksomhed1], jf. Forvaltningsloven § 3, stk. 1, nr. 1.

Miljøvurdering af lokalplanen

Planklagenævnet fandt, at den aktuelle plan er omfattet af Miljøvurderingsloven § 3, stk. 1, nr. 1, jf. bilag 3, pkt. 10. Nævnet fandt ikke, at vurderingen af trafikforøgelsen i miljørapporten var utilstrækkelig. Kommunen havde sammenholdt trafiktællinger med mertrafikken som følge af biogasanlægget og redegjort for de trafikale forhold i tilstrækkeligt omfang, hvilket lever op til minimumskravene i Miljøvurderingsloven § 7, stk. 2, jf. bilag 1, litra f.

Offentlighedsfasen og vedtagelsen af lokalplanen

Planklagenævnet fandt, at offentliggørelsen af lokalplanforslaget var i overensstemmelse med Planloven § 24, da det havde været fremlagt offentligt i 8 uger (28. marts 2017 til 23. maj 2017) og offentliggjort på PlansystemDK og kommunens hjemmeside. Nævnet kunne ikke give medhold i klagepunktet om underkendelse af statens interesser, da SVANA ikke havde fremsat en formel indsigelse mod lokalplanforslaget, jf. Planloven § 29, stk. 3. Endelig fandt nævnet, at kommunen som udgangspunkt frit kan beslutte at tilvejebringe en lokalplan, og at lighedsgrundsætningen ikke afskærer kommunen fra at vedtage planer, der giver mulighed for højere byggeri, selvom dette måske ikke tidligere har været muligt i området, jf. Planloven § 27, stk. 1, 1. pkt..

Planklagenævnet beklager den lange sagsbehandlingstid. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke, da nævnet ikke har givet klageren medhold, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.

Kommuneplantillæg nr. 15 ændrede en del af kommuneplanramme 7.4.001.J (landområde) til et nyt rammeområde 7.4.003.T for tekniske anlæg, specifikt biogasanlæg med miljøklasse 7. Dette tillæg blev dog senere ophævet i forbindelse med vedtagelsen af kommuneplan 2019-2031. Lokalplan nr. 7.4-3 fastlægger arealet til tekniske anlæg i form af biogasanlæg og sikrer vejadgang til området. Lokalplanen muliggør en vejadgang til A2 via en ny vejforbindelse og kan danne grundlag for ekspropriation jf. Planlovens § 47, stk. 1.

Området og miljøvurderingen

Det omhandlede område ligger i landzone nordvest for Gråsten, ca. 11,8 ha, primært landbrugsjord. Det er beliggende nær beboelsesejendomme og ca. 1 km fra kommunegrænsen til Aabenraa Kommune. Området er også tæt på mindre søer, beskyttede arealer efter Naturbeskyttelsesloven § 3 og ca. 1,2 km fra Natura 2000-område N94.

Miljørapporten, dateret februar 2019, vurderede planernes mulige konsekvenser for støj, trafik, luftforurening, natur, landskab, befolkning og menneskers sundhed. Rapporten konkluderede, at støjgrænserne for de nærmeste naboer ville blive overholdt, baseret på beregninger med grænser på 55 dB(A) i dagtimerne, 45 dB(A) i aftentimerne og 40 dB(A) i nattetimerne. For en specifik adresse (A4) var grænserne 45/40/35 dB(A), og beregningerne viste maksimalt 36/34/35 dB(A). Rapporten forventede ca. 96 transporter i døgnet (maks. 160) og vurderede, at der ikke ville opstå trafikafviklingsproblemer. Vedrørende materielle goder henviste miljørapporten til en Miljøstyrelsens undersøgelse fra 2006, der konkluderede, at biogasanlæg ikke påvirker ejendomspriser i nærområdet.

Klagernes anbringender

Klagerne fremførte en række punkter:

• Støj: Miljørapporten har ikke korrekt beregnet støjpåvirkningen fra transporter på vejene, og støjen vil være væsentlig i landzone, hvor støjniveauet normalt er tættere på 0 dB(A).
• Materielle goder: Kommunens vurdering af ejendomspriser er forkert, da der er konkrete eksempler på prisfald i området.
• Overensstemmelse med kommuneplanen: Placeringen af anlægget er ikke tæt nok på motorvejstilslutning, som kommuneplanen angiveligt kræver for at minimere trafikgener.
• Inddragelse af offentligheden: Høringsperioden på 8 uger var for kort for et så komplekst projekt, og kommunen havde ikke hørt relevante myndigheder (f.eks. politiet om vejadgang) før høringen, hvilket forhindrede reel deltagelse jf. Planlovens § 24, stk. 7 og Planlovens § 1, stk. 2, nr. 6.
• Beslutningsgrundlag: Kommunen manglede præcise oplysninger om gylleverandører og mængder, og anlægget er baseret på ukorrekte oplysninger om logistiske og infrastrukturelle forhold.
• Kommuneplantillægget: Idéoplæggets høringsperiode var for kort, og idéfase kunne ikke påbegyndes før VVM-kompetence var overdraget. Kommunen har ikke redegjort for sammenhæng med nabokommuners planlægning jf. Planlovens § 11 e, stk. 1, nr. 15.
• Øvrige punkter: Placering af miljøklasse 7 i landzone strider mod nationale interesser og planlovens formål for landzone, overskridelse af naboretlig tålegrænse, manglende lovhjemmel for ekspropriation, urealistiske tvangsruter for chauffører og dårlige oversigtsforhold ved tilkørsel til A2.