Planklagenævnets afgørelse om lokalplan for vindmøller ved Rødby Fjord III

Lolland Kommune vedtog den 22. juni 2017 endeligt lokalplan nr. 360-95, Vindmøller ved Rødby Fjord III, med tilhørende miljørapport. Planklagenævnet modtog efterfølgende klager fra flere beboere i området over både miljørapporten og selve vedtagelsen af lokalplanen. Klagerne vedrørte en række specifikke forhold, herunder støj, afledning af drænvand og trafik i forbindelse med vindmølleprojektet, samt lokalplanens overensstemmelse med kommuneplanen og andre relevante bekendtgørelser.

Sagens forløb og områdebeskrivelse

Planlægningsprocessen startede i september 2016 med en offentlig høring af et debatoplæg. Forslag til lokalplan og miljørapport blev vedtaget og sendt i offentlig høring fra februar til marts 2017. Efter indkomne høringssvar og en sammenfattende redegørelse blev planen endeligt vedtaget i juni 2017. Området, der er ca. 400 ha stort, ligger i landzone og består primært af landbrugsjord med eksisterende vindmøller og spredt bebyggelse. Flere eksisterende vindmøller og boliger vil blive nedrevet. Området indeholder også vandhuller og vandløb beskyttet efter Naturbeskyttelsesloven § 3.

Plangrundlag

Området blev udlagt til vindmølleområde i kommuneplantillæg nr. 49, som nu er indarbejdet i kommuneplan 2017. Kommuneplanen fastsætter rammer for opstilling af op til 9 vindmøller med en totalhøjde på 125-150 meter og lægger vægt på dialog med naboer inden for 1 km samt tilfredsstillende løsninger. Lokalplan nr. 360-95 fastlægger formålet med at udlægge området til vindmøller og landbrugsdrift, herunder bestemmelser for vindmøllernes placering, størrelse, udseende og adgangsveje. Lolland-Falster Stiftsøvrighed fremsatte indsigelse mod planforslaget, men Erhvervsstyrelsen ophævede denne indsigelse den 22. juni 2017.

Miljørapportens indhold og klagepunkter

Miljørapporten, dateret december 2016, er udarbejdet efter Miljøvurderingsloven fra 2015 og omhandler planens mulige konsekvenser for omkringboende, visuel påvirkning, rekreative interesser, fredede områder, kulturmiljøer, naturbeskyttelse, lavbundsarealer samt klima og luftforurening. Den indeholder både en miljøvurdering af lokalplanen og en VVM-redegørelse for projektet.

Klagerne over miljørapporten fokuserede på:

• Støjforhold: Klagerne anførte fejl i støjvurderingen, herunder at den var baseret på vindmøllebekendtgørelsen, som ifølge klager var i strid med EU-retten, og at der var anvendt forkerte kildestøjsdata. Miljørapporten angiver, at støjberegninger er udført efter retningslinjerne i Bekendtgørelse om støj fra vindmøller og overholder de maksimalt tilladte støjniveauer.
• Afledning af drænvand: Klagerne mente, at miljørapporten ikke tilstrækkeligt redegjorde for miljømæssige konsekvenser ved udledning af drænvand under anlægsfasen, herunder risiko for forurening af beskyttede vandløb og vandhuller. Miljørapporten vurderer, at en eventuel midlertidig grundvandssænkning ikke vil påvirke naturværdierne væsentligt, da området er veldrænet, og at en udledning eventuelt vil kræve tilladelse efter Miljøbeskyttelsesloven.
• Trafikforhold: Klagerne efterlyste en nærmere redegørelse for transportveje og forhindring af gennemkørende trafik. Miljørapporten beskriver adgangsveje og omfanget af trafik under anlægs- og driftsfaserne, primært via [vejnavn1].

Klagerne over lokalplanen omhandlede:

• Forholdet til kommuneplanen: Klagerne anførte, at kommunen ikke havde sikret tilfredsstillende købsaftaler med naboer inden for 1 km, som foreskrevet i kommuneplanens redegørelsesdel, og at placeringen af vindmøllerne ikke udnyttede området optimalt.
• Bekendtgørelse om planlægning for vindmøller: Klagerne mente, at der ikke var taget tilstrækkeligt hensyn til det kommende vindmølleprojekt Rødbyfjord I i henhold til Bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller § 2, stk. 7.
• Veto fra Lolland-Falster Stiftsøvrighed: Klagerne henviste til, at stiftsøvrigheden havde påklaget Erhvervsstyrelsens afgørelse om ophævelse af vetoet til Erhvervsministeriet.

Andre klagepunkter omfattede støj- og udsigtsgener, værdiforringelse af ejendom, klassificering af området i forhold til støjbekendtgørelsen, overtrædelse af Kommunestyrelsesloven § 8, stk. 4 og 5 og spørgsmål om fremtidig planlægning.

Planklagenævnet behandlede sagen efter Miljøvurderingsloven fra 2015 og Planloven § 58, stk. 1, nr. 3, hvilket begrænser nævnets kompetence til retlige spørgsmål og ikke planens hensigtsmæssighed. Nævnet afviste derfor at behandle klagepunkter vedrørende støj- og udsigtsgener, værdiforringelse, klassificering af området i forhold til støjbekendtgørelsen (da dette hører under Miljøbeskyttelsesloven og Havmiljøloven), overtrædelse af Kommunestyrelsesloven § 8, stk. 4 og 5 (da dette hører under Ankestyrelsen), samt spørgsmål om fremtidig planlægning, da disse ikke vedrører den aktuelle lokalplan.

Miljøvurdering af lokalplanen

Planklagenævnet vurderede, om miljøvurderingslovens minimumskrav til en miljøvurdering var opfyldt i forhold til støj, påvirkning fra drænvand og trafik. Nævnet fandt, at de aktuelle planer var omfattet af Miljøvurderingsloven fra 2015 § 3, stk. 1, nr. 1.

Støjforhold

Nævnet fandt, at miljørapportens vurderinger af støj var tilstrækkelige. Det blev fastslået, at spørgsmålet om, hvorvidt den dagældende Bekendtgørelse om støj fra vindmøller var ugyldig på grund af manglende miljøvurdering, ikke havde betydning for de miljøvurderinger af lokalplaner, der var foretaget i overensstemmelse med bekendtgørelsen. Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte grundlaget for beregningerne eller de faktiske beregninger udført i WindPro, herunder valget af kildestøjsdata. Kommunens krav om kontrollerende støjmålinger efter ibrugtagning blev også noteret. Nævnet konkluderede, at miljørapporten i tilstrækkeligt omfang havde redegjort for støjforhold i henhold til Miljøvurderingsloven fra 2015 § 7, stk. 2 og bilag 1, litra f.

Afledning af drænvand

Planklagenævnet fandt, at miljørapporten i tilstrækkeligt omfang redegjorde for vurderingen af den miljømæssige påvirkning af en eventuel grundvandssænkning. Miljørapporten beskrev tilstanden af naturværdierne i planområdet, herunder vandhuller og vandløb, og vurderede, at en midlertidig grundvandssænkning ikke ville påvirke naturværdierne væsentligt. Nævnet fandt dermed, at mindstekravene efter Miljøvurderingsloven fra 2015 § 7, stk. 2 og bilag 1, litra f, var opfyldt.

Trafikforhold

Nævnet vurderede, at trafikforholdene var tilstrækkeligt beskrevet i miljørapporten, herunder adgangsveje og omfanget af trafik under anlægs- og driftsfaserne. Dette opfyldte mindstekravene efter Miljøvurderingsloven fra 2015 § 7, stk. 2 og bilag 1, litra f.

Indhold af lokalplanen

Forholdet til kommuneplanen

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagepunktet om, at kommunen ikke havde sikret tilfredsstillende købsaftaler med naboer. Nævnet bemærkede, at kommuneplanens redegørelsesdel, som klagerne henviste til, ikke er retligt bindende for lokalplanlægningen i henhold til Planloven § 13, stk. 1, nr. 1. Ligeledes fandt nævnet ikke, at kommuneplanens formulering om