Afgørelse i klagesag om Brøndby Kommunes endelige vedtagelse af lokalplan nr. 148

Brøndby Kommune vedtog den 14. juni 2017 endeligt lokalplan nr. 148, Produktionshus og Eventhal Priorparken. En grundejerforening uden for lokalplanområdet klagede den 28. juni 2017 til Planklagenævnet over afgørelsen. Klagen omhandlede navnlig, at kommunen med vedtagelsen af lokalplanen tilsidesatte den tidligere gældende lokalplan for området, og at et væsentligt punkt i klagerens høringssvar ikke var inddraget i kommunens sagsbehandling.

Tidligere lokalplan og dens bestemmelser

Før vedtagelsen af lokalplan nr. 148 var ejendommen omfattet af lokalplan nr. 123A, Erhvervsområdet Priorparken, vedtaget den 10. februar 1999. Lokalplan nr. 123A's § 3.3.3 om områdets anvendelse fastslog, at der ikke måtte etableres virksomheder eller anlæg i strid med den retningsgivende opdeling/zonering og klassificering af virksomheder. Kortbilag 1 viste, at ejendommen var placeret i zone 2, hvor klassificeringen af virksomheder var angivet som klasse 1-3.

Proces for vedtagelse af lokalplan nr. 148

Kommunalbestyrelsen vedtog forslag til lokalplan nr. 148 den 14. december 2016. Forslaget var i offentlig høring fra 16. december 2016 til 18. april 2017. Klageren indsendte et høringssvar, hvori det fremgik, at lydforsøg i Eventhallen var meget dominerende, og at generne herfra forventedes at overstige naboernes tålegrænse. Forvaltningen udarbejdede et resumé af de samlede høringssvar, hvor klagerens og Glostrup Kommunes indsigelser vedrørende støjgrænser blev gengivet. Forvaltningen bemærkede, at lokalplanens § 9.1 indeholdt krav om overholdelse af Miljøstyrelsens bestemmelser omkring støj.

Den vedtagne lokalplan

Lokalplan nr. 148 omfatter alene den specifikke ejendom, hvor produktionshuset og eventhallen ligger. Formålet med lokalplanen er at muliggøre en omdannelse til et åbent, moderne erhvervsområde med kontor, service, moderne produktionserhverv, studie og publikumsorienteret erhverv, samt at give mulighed for yderligere byggeri og sikre den bevaringsværdige bygning. Lokalplanens § 9.1 fastslår, at det er en forudsætning for ibrugtagning, at Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for trafikstøj på udendørs opholdsarealer er overholdt, og at områdets anvendelse ikke medfører mere støj end Miljøstyrelsens tilladte grænseværdier. Lokalplan nr. 148 ophæver lokalplan nr. 123A for den del af området, som den nye plan omfatter, jf. § 10.1 i lokalplan nr. 148.

Klagerens og kommunens argumenter

Klageren gjorde gældende, at den nye lokalplan tilsidesatte den tidligere zonering i lokalplan nr. 123A, som beskyttede mod støjende og forurenende virksomheder. Klageren mente, at kommunen ikke havde retligt grundlag for at fjerne denne beskyttelse og at den nye plan åbnede for støjgener, der langt ville overstige de tidligere tilladte værdier. Desuden fastholdt klageren, at det væsentlige punkt om støjgener i høringssvaret ikke var inddraget tilstrækkeligt i kommunens sagsbehandling. Brøndby Kommune anførte, at klagen omhandlede indholdsmæssige spørgsmål, som Planklagenævnet ikke kunne realitetsbehandle. Kommunen fremhævede, at høringssvarene var behandlet og forelagt politisk, og at lokalplanens § 9.1 sikrede overholdelse af Miljøstyrelsens støjbestemmelser. Kommunen afviste desuden, at den omtalte lydepisode var repræsentativ, da den skyldtes åbne døre.

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Brøndby Kommunes endelige vedtagelse af lokalplan nr. 148. Nævnet fastslog, at det kun kan tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Uenighed i planers indhold eller hensigtsmæssighed, herunder spørgsmål om støjgener og nabohensyn, er ikke retlige spørgsmål, som nævnet kan efterprøve.

Hjemmel til at ophæve tidligere lokalplan

Nævnet vurderede, at kommunen havde hjemmel til at ophæve lokalplan nr. 123A. Ifølge Planloven § 13, stk. 1 har kommunalbestyrelsen en umiddelbar ret til at tilvejebringe en lokalplan, når det findes planlægningsmæssigt relevant. Dette indebærer også retten til at erstatte hidtidige planer med et nyt plangrundlag. Der gælder ikke et krav om, at en ny lokalplan skal være i overensstemmelse med en ældre lokalplan. Derfor fandt Planklagenævnet ikke, at de tidligere regler om zonering og klassificering af virksomheder i lokalplan nr. 123A var bindende for kommunen ved vedtagelsen af lokalplan nr. 148.

Kommunens behandling af indsigelser

Planklagenævnet konstaterede, at kommunens vedtagelse af lokalplanen skulle ske i overensstemmelse med de retningslinjer, der var gældende i planlovens kapitel 6 på tidspunktet for planforslagets offentlige høring (før 15. juni 2017). Efter disse regler kunne en kommune vedtage et lokalplanforslag endeligt, når det havde været fremlagt offentligt med en frist på mindst 8 uger for indsigelser, jf. Planloven § 27, stk. 1, 1. pkt., jf. Planloven § 24, stk. 3. Hvis der var rettidige indsigelser, kunne vedtagelsen tidligst ske 4 uger efter udløbet af indsigelsesfristen, jf. Planloven § 27, stk. 1, 2. pkt.. Kommunen er ikke forpligtet til at imødekomme indsigelser.

I denne sag havde planforslaget været i offentlig høring i over 17 uger, og den endelige vedtagelse skete mere end 4 uger efter høringsfristens udløb. Kommunen havde således overholdt de fastsatte frister. Vedrørende klagerens anførelse om manglende inddragelse af støjgener i sagsbehandlingen, bemærkede nævnet, at selvom forvaltningens resumé ikke gengav indsigelsen præcist, fremgik det, at klageren havde indsendt indsigelser vedrørende støj. Desuden var klagerens fulde indsigelse vedlagt som bilag til kommunalbestyrelsens møde. Planklagenævnet fandt ikke, at forvaltningens gengivelse af indsigelsen udgjorde en retlig mangel, der medførte lokalplanens ugyldighed, især da den fulde indsigelse indgik i den politiske behandling. På den baggrund fandt nævnet, at kommunen havde overholdt planlovens regler om inddragelse af offentligheden.

Afgørelse og gebyr

Planklagenævnet kunne derfor ikke give medhold i klagen over lokalplan nr. 148. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke, da nævnet ikke har afvist sagen, klagen ikke er tilbagekaldt, og nævnet ikke har givet medhold eller ændret afgørelsen, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.