Planklagenævnets afgørelse om landzonetilladelse for bygning på [vejnavn1]

Hedensted Kommune traf den 8. maj 2017 afgørelse om, at en bygning på en landbrugsejendom i landzone ikke krævede landzonetilladelse. Ejendommen, der er på 19,3 ha og ligger i kystnærhedszonen samt et bevaringsværdigt landskab, havde tidligere været genstand for en sag om ulovligt opført byggeri.

Baggrund for sagen

I 2010 fik ejendommen afslag på en landzonetilladelse til en hal på 1.000 m² til landbrugsdrift, da den blev anset for unødvendig. I 2012 konstaterede kommunen, at en bygning på 1.000 m² var opført uden tilladelse til brug for en entreprenørvirksomhed. Kommunen forsøgte at lovliggøre dette med en lokalplan, som Natur- og Miljøklagenævnet ophævede i 2015. Nævnet pålagde kommunen at søge bygningen lovliggjort enten retligt med en landzonetilladelse eller fysisk ved fjernelse.

Kommunen varslede i 2015 påbud om fysisk lovliggørelse. Den daværende ejer oplyste herefter, at ejendommen også drev landbrug, at arealet var udvidet til 19,3 ha, og at bygningen skulle anvendes til landbrugsformål i henhold til Planlovens § 36, stk. 1, nr. 3 og Planlovens § 36, stk. 1, nr. 4. I 2017 oplyste ejeren, at ejendommen fremover skulle anvendes som landbrugsejendom med jorddrift og ridehal med hestehold.

Den omstridte bygning og dens anvendelse

Den L-formede bygning er i henhold til BBR-kortet på 1.082 m². Ansøgeren oplyste, at ejendommen var solgt til virksomheden [virksomhed1], som også ejer en ejendom på ca. 21 ha, hvilket giver en samlet bedrift på 40 ha. [virksomhed1] har et søsterselskab, [virksomhed2], der driver et havdambrug. Bygningen skulle anvendes til maskiner, halmoplag m.v. for den landbrugsmæssige drift samt til materiel (net, garn, ankre, kæder, bøjer m.v.) for havdambruget. Ansøgeren vurderede, at bygningen var erhvervsmæssigt nødvendig for den samlede jordmæssige drift.

Kommunens afgørelse

Hedensted Kommune afgjorde den 8. maj 2017, at den opførte vinkelbygning var erhvervsmæssigt nødvendig for ejendommen og derfor ikke krævede landzonetilladelse, jf. Planlovens § 36, stk. 1, nr. 3.

• Erhvervsmæssig nødvendighed: Kommunen lagde vægt på, at entreprenørvirksomheden var fraflyttet, og ejendommen udelukkende blev brugt til landbrug. Den samlede jordbrugsbedrift på 40 ha gjorde bygningen nødvendig for maskiner og halmoplag. Kommunen henviste også til søsterselskabets havdambrug og bygningens anvendelse til fiskerimateriel.
• Beliggenhed og udformning: Kommunen vurderede, at bygningen var opført i tilknytning til eksisterende bygninger, delvist omkransede gårdspladsen og var skjult af beplantning. Volumen og udformning (hvide facader, sort tag, 6,5 m højde) blev anset for at sikre visuel samhørighed, jf. Planlovens § 36, stk. 2.

Klagen til Planklagenævnet

En beboer i området klagede den 15. maj 2017 til Planklagenævnet over kommunens afgørelse. Klagen fokuserede på kommunens beslutning om at retlig lovliggøre bygningen og anførte, at afgørelsen var mangelfuld og ugyldig. Klageren henviste til, at en retlig lovliggørelse ikke var mulig, da byggeriet ikke ville have været lovligt på opførelsestidspunktet, og at udgangspunktet derfor burde være fysisk lovliggørelse. Klageren gjorde desuden gældende, at oplysninger om købers forhold og aktiviteter var irrelevante, da erhvervsmæssig nødvendighed skulle vurderes i forhold til den enkelte ejendom.

Planklagenævnet ophæver Hedensted Kommunes afgørelse af 8. maj 2017.

Planklagenævnets kompetence og lovgrundlag

Planklagenævnet er kompetent til at behandle klager over kommunale afgørelser efter Planlovens § 35, stk. 1 (landzone) og retlige spørgsmål i forbindelse med andre afgørelser efter planloven, jf. Planlovens § 58, stk. 1, nr. 1 og Planlovens § 58, stk. 1, nr. 3. Nævnet forholder sig ikke til byggelovsforhold.

Forholdet mellem planloven og husdyrbrugloven

Nævnet fastslog, at klagesagen skulle behandles efter planloven, da byggeriet ikke var omfattet af den dagældende husdyrgodkendelseslov. På tidspunktet for kommunens afgørelse var der ikke registreret husdyr på ejendommen, og et eventuelt hestehold på fire heste udgjorde ikke mere end 15 dyreenheder, hvilket er grænsen for at være omfattet af Husdyrbrugloven § 10 (tidligere husdyrgodkendelseslov).

Kommunens valg af lovliggørelsesmåde

Kommunerne fører tilsyn efter planloven. Det betyder bl.a., at kommunen påser overholdelsen af planloven og de regler, der er fastsat med hjemmel i loven, jf. Planlovens § 51, stk. 1. Tilsynspligten indebærer, at kommunen skal foranledige et ulovligt forhold lovliggjort, medmindre forholdet er af underordnet betydning, jf. Planlovens § 51, stk. 3. Lovliggørelse kan ske enten fysisk eller retligt. Nævnet fastslog, at når en ejer efterfølgende ansøger om at benytte et ulovligt opført byggeri til et forhold, som ikke kræver landzonetilladelse, er der tale om et nyt forhold. Dette skal vurderes efter det regel- og plangrundlag samt de faktiske forhold, der gælder på tidspunktet, hvor kommunen træffer (ny) afgørelse i sagen. Nævnets tidligere afgørelse om planvedtagelse var derfor ikke relevant for den nye ansøgning.

Undtagelser fra kravet om landzonetilladelse

I landzone må der ikke uden tilladelse fra kommunen foretages udstykning, opføres ny bebyggelse eller ske ændring i anvendelsen af bestående bebyggelse og ubebyggede arealer, jf. Planlovens § 35, stk. 1. Der gælder en række undtagelser fra kravet om landzonetilladelse, herunder byggeri, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for driften af den pågældende landbrugsejendom eller -bedrift, jf. Planlovens § 36, stk. 1, nr. 3. For at en bygning kan betragtes som erhvervsmæssigt nødvendig for landbrugsbedriften, er det en forudsætning, at den benyttes i forbindelse med den jordbrugsmæssige udnyttelse af de arealer, som hører under bedriften, og at der er tale om et dyrehold eller planteavl af et vist omfang/af en vis karakter.

Mindre byggeri, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for driften af eksisterende dambrug på en landbrugsejendom, kræver heller ikke landzonetilladelse, jf. Planlovens § 36, stk. 1, nr. 4. Dette gælder dog kun, hvis dambruget drives på en landbrugsejendom, som er noteret som landbrugsejendom i matrikelregisteret, jf. Landbrugslovens § 2, stk. 1. Undtagelsen omfatter kun mindre byggeri, og byggeri med industriel karakter vil kræve tilladelse.

Byggeri, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for udøvelse af fiskerierhvervet, kræver ikke landzonetilladelse, jf. Planlovens § 36, stk. 1, nr. 3. Bestemmelsen antages dog alene at sigte mod det traditionelle fiskerierhverv, dvs. typisk fjord- og kystfiskeri, ikke dambrug. Etablering af dambrug kan kun undtages, hvis det indgår som led i en landbrugsejendoms jordbrugsmæssige udnyttelse, hvilket sjældent er tilfældet på grund af dambrugs industrielle præg.

Planklagenævnets vurdering af erhvervsmæssig nødvendighed

Nævnet vurderede, at bygningens størrelse udelukker den fra at være "mindre byggeri" erhvervsmæssigt nødvendigt for et eksisterende dambrug, og den er derfor ikke omfattet af Planlovens § 36, stk. 1, nr. 4.

Da Planlovens § 36, stk. 1, nr. 3 kun omfatter traditionelt fiskerierhverv og ikke dambrug, og da der ikke var oplysninger om, at havdambrugets drift skete som led i ejendommens jordbrugsmæssige udnyttelse, fandt nævnet, at byggeri til opbevaring af materiale til havdambruget ikke var umiddelbart tilladt efter denne bestemmelse.

Planklagenævnet lagde til grund, at hele bygningen ikke var erhvervsmæssigt nødvendig for driften af landbrugsejendommen, da dele af den benyttes til redskaber m.v. for et havdambrug. Dette gælder, uanset om andre dele af bygningen eventuelt benyttes til landbrugsdriften.

Afgørelse

Bygningen kræver dermed en landzonetilladelse. Planklagenævnet ophæver derfor Hedensted Kommunes afgørelse af 8. maj 2017.

Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1.

Bemærkninger til kommunens eventuelle nye behandling

Hvis kommunen påtænker at give påbud om fysisk lovliggørelse, skal den forinden vurdere muligheden for retlig lovliggørelse i form af en landzonetilladelse til byggeriet med den nu ansøgte anvendelse, jf. Planlovens § 35, stk. 1.