Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Guldborgsund Kommune meddelte den 21. april 2017 en lovliggørende landzonetilladelse til en gyllebeholder på 1.509 m³ på ejendommen [adresse1], [matrikel1] Stubberup By, Herritslev. Ejendommen, der drives med planteavl, ligger i landzone, kystnærhedszonen og flere beskyttelsesområder. Planklagenævnet modtog to klager over afgørelsen. Klager 1 (naboen) gjorde gældende, at kommunen lovliggjorde en ulovligt opført gyllebeholder, og at beregninger for erhvervsmæssig nødvendighed medregnede arealer fra andre ejendomme. Klager 2 (ansøgeren) klagede over, at gyllebeholderen overhovedet krævede landzonetilladelse, da den oprindeligt var vurderet som erhvervsmæssigt nødvendig af Nysted Kommune.
I 2006 ansøgte klager 2 daværende Nysted Kommune om tilladelse til at opføre gyllebeholderen. Nysted Kommune gav byggetilladelse den 20. december 2006, idet de vurderede, at byggeriet var erhvervsmæssigt nødvendigt. Gyllebeholderen blev færdigmeldt i marts 2007.
Efterfølgende opstod der uenighed om gyllebeholderens anvendelse og lovlighed. En virksomhed ansøgte i 2007 om tilladelse til at opbevare spildevandsslam i beholderen. Klager 1 klagede til Naturklagenævnet, som i 2009 afviste klagen over opførelsen som for sen. Sagen blev herefter behandlet af Folketingets Ombudsmand og Statsforvaltningen Sjælland ad flere omgange. Folketingets Ombudsmand udtalte i 2016, at kommunen havde tilsidesat officialprincippet ved ikke at undersøge, om byggetilladelsen krævede en landzonetilladelse, og at kommunen ikke havde foretaget en tilstrækkelig konkret vurdering af den erhvervsmæssige nødvendighed.
Som følge heraf ansøgte klager 2 den 5. februar 2017 om lovliggørende landzonetilladelse. Guldborgsund Kommune vurderede i sin afgørelse af 21. april 2017, at gyllebeholderen ikke var erhvervsmæssigt nødvendig på etableringstidspunktet i 2007, da kapaciteten oversteg behovet for ejendommens daværende jordtilliggende på 73,04 ha. Kommunen vurderede ligeledes, at gyllebeholderen ikke var erhvervsmæssigt nødvendig på afgørelsestidspunktet i 2017, selvom ejendommen blev drevet sammen med to andre landbrug med et samlet jordtilliggende på 121,88 ha. Kommunen henviste til, at gyllebeholderens kapacitet lå udover sædvanlig kapacitet set i forhold til ejendommens landbrugsareal, og at gyllen delvist skulle anvendes på andre ejendomme.
Kommunen traf dog afgørelse om at give lovliggørende landzonetilladelse. Kommunen lagde vægt på, at beholderen var opført i umiddelbar nærhed af ejendommens øvrige bygninger, at ejendommen var en aktiv landbrugsejendom, og at gyllebeholderen ikke ville påvirke det omkringliggende landskab væsentligt.
Klager 1 fastholdt, at ejendommen kun var ca. 17 ha, og at den erhvervsmæssige nødvendighed skulle vurderes i forhold til den matrikulært afgrænsede ejendom, jf. Folketingets Ombudsmands udtalelse og en Højesteretsdom. Klager 2 anførte derimod, at gyllebeholderen var erhvervsmæssigt nødvendig, og at dens kapacitet på 1.509 m³ var væsentligt mindre end det årlige behov for gylle på ejendommen, selv med et jordtilliggende på 73,04 ha i 2006 eller 121,88 ha i 2016. Kommunen fastholdt sin afgørelse og henviste til Højesterets dom om, at kun det matrikulære areal skal medtages i vurderingen af erhvervsmæssig nødvendighed.
Planklagenævnet stadfæster Guldborgsund Kommunes afgørelse af 21. april 2017 om lovliggørende landzonetilladelse til gyllebeholderen.
Planklagenævnet har kompetence til at behandle kommunale afgørelser efter Planloven § 35, stk. 1 og Planloven § 58, stk. 1, nr. 1, samt retlige spørgsmål efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Nævnet fastslog indledningsvist, at sagen skulle behandles efter planlovens landzoneregler, da der er tale om en planteavlsejendom uden erhvervsmæssigt dyrehold, og forholdet derfor ikke er omfattet af Husdyrbrugloven, jf. Bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. § 1, stk. 2.
Byggeri, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for driften af en landbrugsejendom, kræver ikke landzonetilladelse, jf. Planloven § 36, stk. 1, nr. 3. Dette gælder også for gyllebeholdere på planteavlsejendomme, hvis gyllen anvendes til ejendommens planteproduktion. Vurderingen af erhvervsmæssig nødvendighed skal ske ud fra den matrikulært afgrænsede ejendom. Højesteret fastslog i en dom af 10. november 2015, at ejendomsbegrebet i Planloven § 36, stk. 1, nr. 3 skal forstås som den matrikulært afgrænsede ejendom. Selvom tidligere praksis tillod inddragelse af tilforpagtede arealer ved langvarige forpagtningsforhold, blev planloven ændret den 15. juni 2017, så vurderingen af erhvervsmæssig nødvendighed for husdyranlæg (herunder gyllebeholdere) kun kan foretages for den enkelte landbrugsejendom, uanset om den indgår i en bedrift med andre ejendomme.
Planklagenævnet lagde til grund, at gyllebeholderen skulle anvendes til opbevaring af gylle, og at den er et husdyranlæg i planlovens forstand. Da ansøgeren ikke havde fremlagt længerevarende forpagtningsaftaler, og dele af de medregnede harmoniarealer ejes af andre, kunne kun ejendommens eget harmoniareal på 15,81 ha indgå i beregningen. På baggrund heraf fandt nævnet, at gyllebeholderen med en kapacitet på 1.509 m³ var større end, hvad der kunne anses for erhvervsmæssigt nødvendigt for den jordbrugsmæssige udnyttelse af ejendommen. Derfor krævede gyllebeholderen en landzonetilladelse.
Nævnet fandt, at der kunne gives landzonetilladelse til gyllebeholderen. Nævnet lagde vægt på, at opbevaring af gylle er en aktivitet, der naturligt hører til på landet. Desuden blev det vægtet, at landbrugsejendommen er en del af en større landbrugsbedrift med et samlet jordtilliggende på 121,88 ha, og at den opbevarede gylle skulle udbringes på 59 ha, der ligger i kort afstand fra gyllebeholderen. Nævnet vurderede endvidere, at gyllebeholderen, der er opført uden overdækning i tilknytning til ejendommens øvrige bebyggelse og omgivet af træer, ikke ville virke skæmmende for landskabet i et omfang, der kunne begrunde et afslag. Endelig fandt nævnet, at placeringen i kystnærhedszonen ikke var til hinder for tilladelsen, da gyllebeholderen er placeret nær markerne og ikke indgår i det egentlige kystlandskab.
Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 5 år, jf. Planloven § 56, stk. 2.
Retten i Herning har frifundet Ringkøbing-Skjern Kommune i en sag om en lovliggørende dispensation til et sommerhus opført i et beskyttet naturområde.
Brøndby Kommune
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Bornholms Regionskommunes afgørelse om tillæg til en miljøgodkendelse for en husdyrbrugsejendom. Klagen omhandlede primært placeringen af en ny gyllebeholder.
Brøndby Kommune har givet tilladelse til midlertidig anvendelse af et areal ved Vestvolden til jorddeponi under krav om fuld retablering af området.
Uden grøn omstilling og reduktioner i landbruget kan Danmark ikke blive klimaneutral. Derfor er det nødvendigt at få gjort op med nogle af de barrierer, som i dag står i vejen for teknologier som pyrolyse, der kan bidrage med reduktioner i landbruget.
Sagen omhandler Lemvig Kommunes lovliggørende landzonetilladelse til etablering af et vandhul/sø på en ejendom i Bonnet....
Læs mereSagen omhandler en lovliggørende landzonetilladelse meddelt af Faxe Kommune til en jordvold, der var blevet etableret ud...
Læs mere