Stadfæstelse af afgørelse om krav om landzonetilladelse for jordpåfyldning

Frederikssund Kommune traf den 25. maj 2018 en afgørelse om, at yderligere påfyldning af jord på en ejendom i landzone kræver landzonetilladelse. Ejendommen, beliggende på [matrikel1] og [matrikel2] ved [adresse1], er en landbrugsejendom på ca. 18,2 ha. Området er udpeget som værdifuldt kulturmiljø og værdifuldt landbrugsområde, og dele af ejendommen ligger inden for skovbyggelinjen.

Forløb af ansøgninger om terrænregulering

Sagen har et længere forløb med flere ansøgninger og afgørelser fra kommunen:

• 8. december 2016: Første ansøgning om terrænregulering af ca. 11,2 ha med 33.000 m³ jord. Kommunen vurderede den 6. januar 2017, at dette ikke krævede landzonetilladelse, hvis det holdt sig inden for 30 cm i forhold til naturligt terræn.
• 3. marts 2017: Ny ansøgning om yderligere terrænregulering, i alt 82.400 m³ jord. Kommunen gav den 7. april 2017 landzonetilladelse på nærmere vilkår, da det blev anset for en større terrænregulering/deponering. Tilladelsen blev fornyet den 4. juli 2017 for at tillade jord fra kortlagte arealer.
• 5. september 2017: Ansøgning om yderligere 92.600 m³ jord, begrundet med, at de tidligere ansøgte højder ikke var korrekte. Kommunen gav afslag den 8. september 2017, da det blev vurderet som jorddeponi, der krævede miljøundersøgelser og -tilladelser.
• 17. oktober 2017: Ansøgning om yderligere 17.000 m³ jord.
• 15. december 2017: Anmodning om genoptagelse af afslag for 92.600 m³, med begrundelse i forbedring af dyrkningsforholdene (hæve koter i våde lavninger, gøre stejle skråninger farbare). Kommunen gav afslag den 15. januar 2018, da det blev vurderet som deponering af overskudsjord, ikke jordforbedring.

Den aktuelle ansøgning og kommunens afgørelse

Den 13. maj 2018 blev der ansøgt om tilladelse til at færdiggøre terrænregulering med ca. 95.000 m³ jord. Ansøgeren anførte, at den tidligere ansøgning om 82.000 m³ var en fejl, og at formålet var at forbedre dyrkningsforholdene ved at hæve koter i våde lavninger og gøre skråninger farbare. Jorden skulle være ren jord (kategori 0-1).

Frederikssund Kommune gav afslag på det ansøgte med henvisning til Planlovens § 35, stk. 1. Kommunen vurderede, at den ansøgte terrænregulering udgjorde deponi, som kræver landzonetilladelse og en miljøgodkendelse. Kommunen mente, at den tidligere tilladelse til 82.400 m³ jord var tilstrækkelig til at forbedre de våde områder, og at yderligere tilkørsel ikke kunne karakteriseres som jordforbedrende.

Klagen til Planklagenævnet

Ansøgeren klagede den 18. juli 2018 til Planklagenævnet over kommunens afgørelse. Klageren fastholdt, at yderligere jordpåkørsel var nødvendig for at gøre marken dyrkningsegnet og henviste til, at formålet var at hæve koter i våde lavninger og gøre stejle skråninger farbare for landbrugsredskaber. Kommunen fastholdt sin vurdering og anførte, at den tidligere placering af jorden havde skabt nye problemer, og at der allerede var tilstrækkeligt med jord til at fylde naturlige lavninger.

Planklagenævnet har behandlet klagen over Frederikssund Kommunes afgørelse om, at yderligere terrænregulering på ejendommen kræver landzonetilladelse.

Planklagenævnets kompetence og vurderingsgrundlag

Planklagenævnet har kompetence til at tage stilling til retlige spørgsmål, herunder om et forhold kræver landzonetilladelse, jf. Planlovens § 58, stk. 1, nr. 3. Nævnets prøvelse i denne sag var begrænset til spørgsmålet om, hvorvidt den ansøgte terrænregulering kræver landzonetilladelse.

Principper for terrænregulering af landbrugsarealer

Nævnet præciserede, at terrænregulering af landbrugsarealer med henblik på forbedring og fortsat landbrugsdrift som udgangspunkt ikke er en "ændring af anvendelsen" og dermed ikke kræver landzonetilladelse, jf. Planlovens § 35, stk. 1. Dette gælder især for udjævning af vandlidende lavninger og visse skråninger. Hvis terrænreguleringen overstiger, hvad der er nødvendigt for landbrugsdriften, anses det derimod for en ændret anvendelse til deponi, hvilket kræver landzonetilladelse. Ved tvivl skal ejeren sandsynliggøre nødvendigheden over for kommunen. Kommunen skal foretage en konkret vurdering baseret på ejendommens aktuelle beskaffenhed, mængden af jord, ændringer i terrænhøjder og varigheden af arbejdet. Landskabelige, naturmæssige, trafikale og nabohensyn indgår ikke i vurderingen af, om der er tale om ændret arealanvendelse, men kan indgå i den efterfølgende afvejning, hvis der skal gives landzonetilladelse.

Planklagenævnets afgørelse

Et enstemmigt Planklagenævn fandt, at den ansøgte terrænregulering har en sådan karakter, at den forudsætter landzonetilladelse, jf. Planlovens § 35, stk. 1. Nævnet vurderede, at den yderligere tilkørsel af jord – set i sammenhæng med de allerede udførte, gentagne og betydelige jordpåfyldninger – må betragtes som en ændret anvendelse i form af deponering af jord efter landzonereglerne. Nævnet lagde vægt på, at de tidligere udførte jordpåfyldninger ikke har bidraget til at udjævne lavningerne, men tværtimod har øget niveauforskellene. Derfor fandt nævnet, at den påtænkte terrænregulering ikke er nødvendig for den landbrugsmæssige drift, og at den udgør en ændret anvendelse til deponi.

Planklagenævnet stadfæstede Frederikssund Kommunes afgørelse af 25. maj 2018 om, at påfyldning af jord på ejendommen kræver landzonetilladelse. Nævnet bemærkede, at afgørelsen alene vedrører landzonereglerne og ikke tager stilling til deponi efter anden lovgivning, f.eks. miljølovgivningen.

Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke, da nævnet ikke har givet klageren medhold eller ændret den påklagede afgørelse.