Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Holbæk Kommune meddelte den 7. maj 2018 dispensation fra lokalplan nr. 1.22, Holbæk Havn, til opførelse af et etagebyggeri på ejendommen [adresse1]. Afgørelsen blev påklaget til Planklagenævnet af to borgere, der anførte, at kommunen havde tilsidesat reglerne om naboorientering og partshøring, og at dispensationen var i strid med lokalplanens principper.
Ejendommen er omfattet af lokalplan nr. 1.22, Holbæk Havn, og ligger i delområde C1. Lokalplanens formål er at skabe et samlende og helhedspræget plangrundlag for havneområdet, herunder at fastlægge retningslinjer for arealanvendelse og bebyggelse. Lokalplanen fastsætter omtrentlige etagearealrammer for karreerne, herunder ca. 7.300 m² for karré 31. Ny bebyggelse skal som hovedregel opføres som sluttet eller delvist sluttet bebyggelse i 4 etager over kælder, dog med mulighed for en 5. og eventuelt 6. etage. For karré 31 kan der opføres et nyt højhus i tilsvarende dimensioner som den eksisterende silo (ca. 38,6-42,1 m høj).
Lokalplanen indeholder dispensationsbestemmelser i Lokalplan nr. 1.22 § 6.3.7 og Lokalplan nr. 1.22 § 6.3.8, der giver byrådet mulighed for at tillade fravigelser af de generelle retningslinjer for bebyggelsen og ændringer af bebyggelsesplanen, herunder placering af højhuset, under visse forudsætninger, såsom at det sker som led i en samlet plan for en karré, indgår harmonisk i samspil med omgivelserne, er velbegrundet i bygningens funktion og arkitektur, og forudsat at lokalplanens grundlæggende principper ikke brydes.
I 2007 blev der givet dispensation til et lignende projekt i karré 31 (ca. 50 m, 17-19 etager), som blev stadfæstet af Naturklagenævnet i 2008, men aldrig opført. I marts 2018 blev der afholdt et informationsmøde om et nyt projekt for karré 31, og efterfølgende et personligt møde med klagerne, der udtrykte bekymring for indbliksgener, tab af dagslys og udsigt. Den 23. marts 2018 modtog kommunen ansøgning om opførelse af en 17-etagers etagebygning med et samlet etageareal på 7.300 m², en grundplan på 440 m² og en højde på op til 55 m. Projektet ville medføre et samlet etageareal for delområdet på 50.970 m².
Kommunen foretog en nabohøring efter Planloven § 20 fra den 6. april til den 20. april 2018, hvor 492 breve blev sendt ud, og 14 høringssvar, herunder fra klagerne, blev modtaget. Naboorienteringen oplyste, at projektet forudsatte dispensation fra Lokalplan nr. 1.22 § 6.2.2, Lokalplan nr. 1.22 § 6.3.1 og Lokalplan nr. 1.22 § 6.3.4. Materialet indeholdt illustrationer af det aktuelle projekt samt et volumenstudie fra 2008 og en visualisering af et projekt i overensstemmelse med lokalplanen.
Holbæk Kommune traf afgørelse om dispensation den 7. maj 2018 med hjemmel i Planloven § 19. Kommunen vurderede, at projektet var i strid med lokalplanens §§ 6.2.2, 6.3.1 og 6.3.4, men at det overholdt kriterierne for fravigelse i lokalplanens §§ 6.3.7 og 6.3.8, da det var udformet som et samlet projekt for karré 31 og bidrog til et levende byrum. Kommunen henviste også til de modtagne indsigelser.
Klagerne anførte, at dispensationen var i strid med lokalplanens overordnede principper, herunder overdimensionering, brud på karréstrukturen og forøgelse af højden. De mente, at naboorienteringsmaterialet var mangelfuldt og misvisende, og at kommunen havde bagatelliseret indsigelserne. Klager 1 anførte desuden, at vedkommende burde have haft partsstatus, og at kommunens afgørelse skyldtes usaglige hensyn (aftalt spil med bygherre). Endelig anførte klagerne, at byggeriet ville reducere udsigt, medføre skyggegener, reducere lysindfald og give indbliksgener.
Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Holbæk Kommunes dispensation til etagebyggeriet. Kommunens afgørelse blev stadfæstet.
Planklagenævnet kan prøve retlige spørgsmål i forbindelse med kommunens afgørelse efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Dette omfatter spørgsmål om hjemmel til dispensation, overholdelse af regler om naboorientering og sagsbehandling (herunder partshøring) samt om kommunens skønsmæssige vurdering er baseret på planlægningsmæssigt relevante hensyn. Nævnet kan derimod ikke tage stilling til, om en dispensation er rimelig eller hensigtsmæssig, herunder klagernes anbringender om forringet udsigt, indbliksgener, skyggegener og reduceret lysindfald.
Bestemmelser i en lokalplan er bindende, jf. Planloven § 18. Dispositioner, der ikke er i overensstemmelse med lokalplanen, forudsætter dispensation. En kommune kan dispensere fra en lokalplan, hvis dispensationen ikke er i strid med planens principper, jf. Planloven § 19, stk. 1. Videregående afvigelser kræver en ny lokalplan, jf. Planloven § 19, stk. 2.
Nævnet fandt, at lokalplanens §§ 6.3.7 og 6.3.8 har karakter af dispensationsbestemmelser, og at en dispensation efter disse bestemmelser ikke er i strid med planens principper. Nævnet vurderede, at kommunen havde hjemmel til at give dispensation til det ansøgte projekt, da det er udformet som et samlet projekt/bebyggelsesplan for karré 31, og lokalplanen forudsætter, at der kan opføres et højhus/tårn i karré 31 på op til 42 m. Nævnet fandt dog, at betingelserne i lokalplanens §§ 6.3.7 og 6.3.8 om, at ændringen skal medvirke til en harmonisk, varieret helhed og være velbegrundet i bygningens funktion og arkitektur, var for uklare og upræcise til at kunne håndhæves af kommunen.
Efter Planloven § 20, stk. 1 skal kommunen orientere ejere og brugere i området, naboer og andre interessenter. Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens skønsmæssige vurdering af kredsen af naboorienterede (492 breve i delområde C1). Vedrørende det udsendte materiale fandt nævnet, at det var tilstrækkeligt præcist og entydigt, da det aktuelle projekt var illustreret tydeligt, og det klart fremgik, hvornår der var tale om det aktuelle projekt, volumenstudiet fra 2008 eller en visualisering af et lokalplan-konformt projekt. Kommunen har ikke pligt til at imødekomme indsigelser, men skal inddrage dem i vurderingen, hvilket kommunen havde gjort.
De almindelige regler om partshøring i Forvaltningsloven § 19 gælder ved siden af planlovens bestemmelser om naboorientering. Nævnet fandt, at uanset om klageren måtte være part i sagen, og uanset om naboorienteringen fuldt ud opfyldte forvaltningslovens krav til partshøring, var der ikke tale om en væsentlig retlig mangel, der burde medføre en ophævelse af afgørelsen. Klageren havde været bekendt med oplysninger om projektet, og kommunen havde været bekendt med klagernes synspunkter. Nævnet fandt heller ikke grundlag for at antage, at kommunen havde inddraget usaglige hensyn, herunder aftalt spil med bygherre. Ønsket om at anvende lokalplanområdet til boligformål blev anset for en relevant planlægningsmæssig begrundelse.
Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3.
AkademiraadetAkademiraadet efterlyser et regionalt helhedssyn i kommuneplanerne for at løse fælles klimaudfordringer og undgå ressourcespild.
Søfartsstyrelsen
Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage fra ejerne af en naboejendom over Helsingør Kommunes afgørelse af 1. marts 2011. Afgørelsen omhandlede en byggetilladelse og dispensation fra lokalplanen til opførelse af to kviste på en ejendom i Hornbæk.
Den omhandlede ejendom er beliggende inden for Lokalplan nr. 5.12 fra 1999, der har til formål at bevare Hornbæk byområde og fiskerleje, herunder at ændringer af bebyggelsens ydre fremtræden sker med respekt for den oprindelige arkitektur. Ejendommen ligger i Enhed 1, som er udlagt til boligformål. Lokalplanen fastsætter specifikke bestemmelser for bebyggelsens omfang og placering, herunder at bebyggelse kun må opføres i én etage med udnyttet tagetage, at facadehøjden skal være mellem 2,5 og 3,5 meter, den samlede bygningshøjde ikke må overstige 7,5 meter, og bebyggelsesprocenten ikke må overstige 25. Desuden må kviste ikke være bredere end 1,3 meter.
Regeringen har fremsat et lovforslag, der skal modernisere det 45 år gamle strandområde og give de fem ejerkommuner friere rammer til at udvikle faciliteterne.
Søfartsstyrelsen har udstedt en opdateret havplan, der implementerer den politiske aftale fra juni 2023. Planen udvider arealerne til naturbeskyttelse og energi markant, og justerer zoner til bl.a. råstofindvinding.
Helsingør Kommune meddelte byggetilladelse til opførelse af to kviste på i alt 2,7 m² og dispenserede samtidig fra lokalplanens bestemmelser:
Kommunen undlod at foretage forudgående naboorientering, da de vurderede, at dispensationen var af underordnet betydning for naboerne.
Klagernes ejendom er naboejendom til den omhandlede ejendom, og de tilladte kviste er placeret direkte ind mod klagernes ejendom. Klagerne anførte, at kvistene, som de opfattede som karnapper, medførte betydelige indbliksgener til deres første sal, stue og køkken. De mente derfor, at der skulle have været foretaget partshøring forud for kommunens afgørelse. Klagerne rejste også tvivl om korrekt afsætning af skel, korrekt beregning af bebyggelsesprocenten (inklusive ulovligt opført bebyggelse som en loggia, et skur og en havepavillon), og at kvistene ikke var opført i overensstemmelse med de godkendte tegninger.
Helsingør Kommune fastholdt, at klagerne ikke var parter i sagen, da dispensationen var af underordnet betydning. Kommunen mente ikke, at lokalplanens bestemmelse om bebyggelsesprocent skulle varetage hensynet til indbliksgener, og at indbliksgenerne ikke oversteg, hvad man almindeligvis må forvente i et byområde. Bebyggelsesprocenten var beregnet ud fra BBR-oplysninger, og kommunen fandt det underordnet, om der var opført ulovlig bebyggelse. Kommunen oplyste desuden, at ejendomsudvalget i 2010 havde besluttet at skærpe praksis for bebyggelsesprocent, men at konkrete vurderinger fortsat skulle foretages. Kommunen vedlagde fotos, der viste direkte indblik fra kvistene til klagernes ejendom.
Odense Kommune meddelte den 2. marts 2020 dispensation fra lokalplan nr. 0-697, Thrigekarréen Centerområde, til opførels...
Læs mereSyddjurs Kommune traf den 15. august 2019 afgørelse om dispensation fra lokalplan nr. 71, Landskabsbyen Rønde Nord, til ...
Læs mere