Planklagenævnets afgørelse om byggetilladelse til skibscontainere på Grønlandske Handels Plads

Kommunens Afgørelse og Begrundelse

Kommunen meddelte ni dispensationer fra lokalplan nr. 477, herunder fra:

• Lokalplan nr. 477 § 6, stk. 1, litra a (opstilling uden for byggefelter).
• Lokalplan nr. 477 § 6, stk. 2 (etablering uden supplerende lokalplan).
• Lokalplan nr. 477 § 7, stk. 2, litra a, c, d, f, h, i (vedrørende udformning, farver, materialer, højde og tagudhæng).
• Lokalplan nr. 477 § 8, stk. 6 (cykelparkering udelukkende på terræn).

Klagepunkter

Klageren gjorde gældende, at byggeriet krævede en supplerende lokalplan, da det afveg væsentligt fra lokalplan nr. 477, og at afgørelsen led af flere sagsbehandlingsfejl. Specifikke klagepunkter omfattede:

• Lokalplanpligt: Byggeriet medførte en så væsentlig ændring i det bestående miljø, at det krævede en ny lokalplan, jf. Planloven § 13, stk. 2.
• Fysisk fremtoning: Projektets farver og materialer (klare farver, metalcontainere) var i strid med lokalplanens krav om høj arkitektonisk kvalitet og samspil med historiske bygninger, jf. Lokalplan nr. 477 § 1 og Lokalplan nr. 477 § 7, stk. 2.
• Anvendelse: Den midlertidige anvendelse som "Street Food Container Unit" ville medføre væsentlige gener (støj, affald, øget færdsel) for naboer og afveg fra lokalplanens formålsbestemmelser.
• Retlige mangler og sagsbehandlingsfejl: Afgørelsen var mangelfuldt begrundet, jf. Forvaltningsloven § 24, og kommunen havde ikke vurderet, om en mindre indgribende løsning kunne have været valgt.
• Naboorientering: Kommunen havde ikke orienteret alle ejere og brugere i lokalplanområdet, jf. Planloven § 20, stk. 1, hvilket var en væsentlig fejl.
• Kommuneplanen og forvaltningsretlige regler: Dispensationerne var potentielt i strid med kommuneplanen, jf. Planloven § 12, stk. 1, og kommunen havde foretaget en procedurefordrejning ved at anvende dispensationsadgangen i Planloven § 19, stk. 1 i stedet for at kræve en ny lokalplan. Klageren anførte også, at økonomiske hensyn (rentabilitet) ikke kunne begrunde forlængelse af dispensationen.

Planklagenævnet behandlede klagen over Københavns Kommunes byggetilladelse og dispensationer. Nævnet lagde til grund, at kommunen indirekte havde truffet afgørelse om, at projektet med 17 containere ikke var lokalplanpligtigt. Spørgsmål vedrørende vandforsyning og afløb faldt uden for nævnets kompetence, da de vedrørte miljølovgivningen.

Lokalplanpligt

Et flertal på 10 medlemmer af Planklagenævnet vurderede, at der ikke var tale om et byggeprojekt, som ville medføre en sådan ændring af det beståede miljø, at det var omfattet af lokalplanpligt efter Planloven § 13, stk. 2. Flertallet lagde vægt på projektets beliggenhed i det centrale København, hvor der både er gammel bevaringsværdig bebyggelse og moderne bygninger. Flertallet lagde også vægt på, at området i kommuneplanen er udlagt til bl.a. serviceerhverv såsom restauranter, således at hensynet til borgerinddragelse er tilgodeset. Planklagenævnet har desuden lagt vægt på det ansøgtes varighed, idet ansøgeren alene har ansøgt om en midlertidig indretning af pladsen fra 1. marts 2018 og 3 år frem. Flertallet har også lagt vægt på, at etableringen af sti- og cykelbroerne over Inderhavnen, Trangraven og Christianshavn Kanal i forvejen må formodes at have medført en gennemstrømning af besøgende i området mellem Indre By og Christianshavn. Nævnet fandt ikke, at klagerens henvisning til Østre Landsrets dom vedrørende Cirkelbroen ændrede denne vurdering, da den sag var specifikt begrundet i broens særlige kunstneriske og skulpturelle udformning. Nævnet fandt heller ikke, at kommunen havde foretaget procedurefordrejning, da projektet ikke var lokalplanpligtigt. Et mindretal (Peter Thyssen) fandt, at der var tale om et byggeprojekt, som ville medføre en sådan ændring af det beståede miljø, at det var omfattet af lokalplanpligt.

Dispensationernes Gyldighed

Planklagenævnet vurderede de ni dispensationer fra lokalplan nr. 477:

• Lokalplan nr. 477 § 6, stk. 1, litra a (byggefelter): Nævnet fandt, at skibscontainerne udgjorde ny bebyggelse, og at opstillingen uden for lokalplanens byggefelter krævede dispensation.
• Lokalplan nr. 477 § 6, stk. 2 (supplerende lokalplan): Nævnet vurderede, at opstillingen af skibscontainerne krævede dispensation, da der ikke var tilvejebragt en supplerende lokalplan.
• Lokalplan nr. 477 § 7, stk. 2, litra a (udformning): Nævnet fandt, at opførelse af containere i klare farver ikke var i overensstemmelse med kravet om farveholdning og tungt udtryk, og krævede dispensation.
• Lokalplan nr. 477 § 7, stk. 2, litra c (facadefarver): Nævnet fandt, at klare farver som grøn og blå ikke kunne karakteriseres som varme jordfarver, og krævede dispensation.
• Lokalplan nr. 477 § 7, stk. 2, litra d (materialer): Nævnet fandt, at opstilling af metalcontainere ikke var i overensstemmelse med kravet om naturlige, genanvendelige materialer, og krævede dispensation, da metal kun var tilladt som dele af facader.
• Lokalplan nr. 477 § 7, stk. 2, litra f (højde): Nævnet fandt, at containere i ca. 3 meters højde ikke var i overensstemmelse med kravet om mindst 4 meters højde, og krævede dispensation.
• Lokalplan nr. 477 § 7, stk. 2, litra h (døre og vinduer): Nævnet fandt, at døre og vinduer i varmforzinket stål og lærketræ var i overensstemmelse med lokalplanen, da stål er et metal og lærketræ er træ. Dette krævede derfor ikke dispensation.
• Lokalplan nr. 477 § 7, stk. 2, litra i (tage): Nævnet fandt, at tagudhæng i polycarbonat, som ikke begrønnes, ikke var i overensstemmelse med kravet om begrønnede tage, og krævede dispensation.
• Lokalplan nr. 477 § 8, stk. 6 (cykelparkering): Nævnet fandt, at cykelstativer udelukkende på terræn ikke var i overensstemmelse med kravet om minimumsandel i konstruktion, og krævede dispensation.

Muligheden for Tidsbegrænsede Dispensationer

Planklagenævnet vurderede, at kommunen med hjemmel i Planloven § 19 havde mulighed for at dispensere fra lokalplanen, selvom lokalplanens Lokalplan nr. 477 § 6, stk. 2 indskrænkede kommunens dispensationskompetence. Nævnet lagde vægt på forarbejderne til planloven, der tillader midlertidig dispensation fra alle bestemmelser i en lokalplan, herunder principperne, når dispensationen er tidsbegrænset. Dette gælder for at udnytte ubenyttede arealer midlertidigt, især hvor en ny lokalplan endnu ikke kan realiseres, eller hvor en ældre plan ikke længere er aktuel.

Forhold til Kommuneplanen og Forvaltningsretlige Regler

Nævnet bemærkede, at dispensationer fra lokalplaner kan gives, selvom de strider mod kommuneplanen, jf. Planloven § 12, stk. 1. Nævnet fandt, at naboorienteringen var i overensstemmelse med Planloven § 20, da kommunens skøn om, hvilke naboer der skulle orienteres, ikke var åbenbart urimeligt. Nævnet vurderede også, at kommunens begrundelse for dispensationerne opfyldte kravene i Forvaltningsloven § 24, da de hovedhensyn, der lå til grund for skønsudøvelsen, var angivet. Klagerens anbringende om, at økonomiske hensyn var tillagt betydning, blev afvist, da dette kun var anført som ansøgers begrundelse for at ønske en længere periode, ikke kommunens begrundelse for dispensationen.

Planklagenævnets Afgørelse

Planklagenævnet ophævede Københavns Kommunes dispensation fra Lokalplan nr. 477 § 7, stk. 2, litra h, da anvendelsen af varmforzinket stål og lærketræ til døre og vinduer var umiddelbart tilladt efter lokalplanen og derfor ikke krævede dispensation. Nævnet kunne ikke give medhold i de resterende klagepunkter over byggetilladelsen af 20. marts 2018. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.