Klage over Frederiksberg Kommunes vedtagelse af kommuneplantillæg og lokalplan vedrørende etageboliger på [vejnavn1]

Klagerens og Kommunens Argumenter

Klageren anførte, at den manglende forudgående høring i henhold til Planloven § 23 c medførte ugyldighed, da der var tale om væsentlige ændringer (tredobling af bebyggelsesprocent og højde). Klageren fremhævede områdets status som kulturmiljø og bevaringsværdige bygninger (SAVE 3) som skærpende omstændigheder og argumenterede for, at det ansøgte byggeri ikke var tilpasset naboejendommens proportioner. Klageren henviste til Planloven § 1 om offentlighedens inddragelse og påstod, at processen tillod kommunalbestyrelsen at godkende byggeri bag lukkede døre. Kommunen fastholdt, at der var tale om en mindre ændring i kommuneplanens rammedel for et mindre område (849 m2), hvor anvendelsen fortsat var bolig, og at ændringerne var i forlængelse af eksisterende etagebebyggelse. Kommunen bemærkede desuden, at høringssvaret var behandlet i overensstemmelse med Planloven kapitel 6, og at alle indsigelser var fremlagt og kommenteret i et høringsnotat til den politiske behandling.

Planklagenævnet har behandlet klagen over Frederiksberg Kommunes vedtagelse af kommuneplantillæg nr. 3 og lokalplan nr. 212. Nævnets kompetence er begrænset til retlige spørgsmål, herunder om planernes tilvejebringelse er sket i overensstemmelse med Planloven kapitel 6.

Vurdering af Forudgående Offentlighed

Klageren gjorde gældende, at der burde have været foretaget indhentelse af ideer og forslag efter Planloven § 23 c. Nævnet bemærkede, at Planloven § 23 c vedrører ændringer af kommuneplanen, men ikke lokalplaner. Selvom ændringerne fra åben-lav/tæt-lav bebyggelse i højst 2 etager til et etagebyggeri på op til 5 etager er betydelige, vurderede Planklagenævnet, at de er omfattet af begrebet ”mindre ændringer i en kommuneplans rammedel” i Planloven § 23 c, stk. 1, 3. pkt.. Nævnet lagde vægt på:

• At der er tale om et mindre område på 849 m2.
• At etagebyggeriet opføres i forlængelse af og over for tilsvarende eksisterende etagebyggeri.
• At bredden ud mod vejen er ca. 11-12 m.
• At anvendelsesbestemmelsen ikke er ændret, da området stadig udlægges til boligformål.

Nævnet fandt ikke grundlag for en skærpet vurdering, selvom området er omfattet af kulturmiljø og eksisterende bygninger er bevaringsværdige (SAVE 3). Dette skyldes, at der ikke sker nedrivning af bevaringsværdigt byggeri, det nye byggeri er i omtrent samme højde som eksisterende bevaringsværdigt etagebyggeri, og der er en passende afstand til kirken. Planklagenævnet kunne derfor ikke give medhold i klagen vedrørende manglende forudgående høring.

Håndtering af Indsigelser

Planklagenævnet vurderede, at kommunens vedtagelse af lokalplanen var i overensstemmelse med Planloven kapitel 6. Planforslagene havde været fremlagt offentligt i en tilstrækkelig periode (11. november 2017 til 10. januar 2018), hvilket opfylder kravene i Planloven § 24, stk. 5, 6 og 7. Selvom der var rettidige indsigelser, og vedtagelsen tidligst kunne ske 4 uger efter indsigelsesfristens udløb jf. Planloven § 27, stk. 1, 2. pkt., er kommunen ikke forpligtet til at imødekomme indsigelser eller begrunde, hvorfor de ikke følges. Klagerens indsigelse var gengivet i kommunens notat og indgik som bilag til den politiske behandling. På denne baggrund kunne Planklagenævnet ikke give medhold i klagen over kommunens behandling af indsigelserne.

Afgørelse

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Frederiksberg Kommunes endelige vedtagelse af kommuneplantillæg nr. 3 og lokalplan nr. 212. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Klagegebyret tilbagebetales ikke, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.

Planklagenævnet frifundet

Planklagenævnet er frifundet for en borgers påstand om, at nævnet skulle tilpligtes at genoptage behandlingen af en sag om kommuneplantillæg nr. 2017-34 i Horsens Kommune.

Klagerens anbringender

Klageren anførte primært, at der burde have været foretaget høring tidligere i processen, især før kommunen iværksatte salgsudbud af grundparcellerne i 2018. Klageren mente, at udbuddet var så bindende og afveg så markant fra det eksisterende plangrundlag, at det burde have udløst lokalplanpligt på et tidligere tidspunkt. Desuden hævdede klageren, at kommunen allerede havde bundet sig kontraktligt ved betingede købsaftaler, hvilket gjorde det vanskeligt at imødekomme naboindsigelser uden købers accept. Klageren mente også, at kommunen havde inddraget usaglige, kommunaløkonomiske hensyn ved afvisning af indsigelser, da et genudbud ville være tidskrævende og udgiftskrævende.

Kommunens bemærkninger

Kommunen vurderede, at alle lovbestemte krav til offentlighedens inddragelse i planlægningsarbejdet var overholdt, jf. Planloven § 24, stk. 3 og 7. Kommunen fremhævede den omfattende borgerinddragelse gennem de fem faser og oplyste, at klagerens indsigelser og input havde været kommunalbestyrelsesmedlemmerne bekendt gennem hele processen. Kommunen afviste, at der var inddraget økonomiske hensyn i behandlingen af indsigelserne, og fastholdt, at alle politiske beslutninger var truffet på et oplyst grundlag.