Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Sagen omhandler klager fra et ejerlaug over Kolding Kommunes vedtagelse af lokalplan nr. 0034-43 for boliger i et centerområde ved [vejnavn1] samt kommuneplan 2017-2029. Klagerne blev indgivet i januar og maj 2018.
Lokalplanen muliggør opførelsen af ca. 20 boliger, oprindeligt tiltænkt flygtninge, i Kolding bymidte. Projektet blev igangsat efter en aftale mellem KL og regeringen, hvor en almen boligforening foreslog byggeriet. Kommunen sikrede sig anvisningsret til boligerne. Området er en del af et gårdmiljø, der tidligere blev reguleret gennem en byfornyelsesaftale og en tinglyst deklaration fra 1990'erne, som udlagde arealet som fællesareal med 23 parkeringspladser.
Klageren, et ejerlaug, fremførte flere centrale kritikpunkter:
Planklagenævnet afviste at give medhold i klagerne, og lokalplanen samt kommuneplanen er derfor fortsat gældende.
Nævnet fandt ikke, at Kolding Kommune var myndighedsinhabil. Det er et sagligt og planlægningsmæssigt hensyn at skabe rammer for flygtningeboliger. At kommunen indgår en aftale om anvisningsret med en bygherre medfører ikke i sig selv inhabilitet. Nævnet vurderede, at samarbejdet mellem kommunen og bygherren ikke gik ud over, hvad der er sædvanligt i en lokalplansag, og at der ikke var grundlag for at antage, at kommunen havde handlet partisk. Reglerne om inhabilitet, jf. principperne i Forvaltningsloven § 3, var således ikke overtrådt.
Nævnet anerkendte, at lokalplanens parkeringsnorm på 1 p-plads pr. 4 boliger var i strid med den daværende kommuneplan. Kommunen havde dog efterfølgende vedtaget kommuneplantillæg 42, som specifikt for lokalplanområdet ændrede parkeringsnormen, så den stemte overens med lokalplanen. Da kommunen dermed havde repareret uoverensstemmelsen, fandt nævnet ikke grundlag for at ophæve lokalplanen. Vedrørende opholdsarealer fandt nævnet ikke, at lokalplanens krav om 10 % var i strid med kommuneplanen, da denne tillod en reduktion fra de vejledende 15 % efter en konkret vurdering.
Planklagenævnet fastslog, at en kommune ikke er retligt forpligtet til at overholde en privatretlig byfornyelsesaftale eller en tinglyst deklaration ved udarbejdelse af en lokalplan. En lokalplan må ifølge Planloven § 13, stk. 1 ikke stride mod kommuneplanen, men bestemmelsen omfatter ikke privatretlige aftaler.
Nævnet fandt ikke, at kommunen havde tilsidesat officialprincippet. Kommunen havde foretaget de nødvendige undersøgelser af parkeringsforholdene. Ligeledes vurderede nævnet, at kommunen havde overholdt sin pligt til at underrette relevante parter. Kommunens skøn over, hvem der havde en væsentlig interesse i planen og derfor skulle høres særskilt i henhold til Planloven § 26, stk. 1, blev ikke anset for åbenbart urimeligt.
AkademiraadetAkademiraadet efterlyser et regionalt helhedssyn i kommuneplanerne for at løse fælles klimaudfordringer og undgå ressourcespild.
Planklagenævnet behandlede en klage fra en grundejerforening over Hørsholm Kommunes endelige vedtagelse af kommuneplantillæg nr. 5 og lokalplan nr. 170, Boligområde PH Park, den 28. oktober 2019. Klagen blev indgivet den 28. oktober 2019 og uddybet flere gange frem til januar 2020.
Området, der tidligere var et hospitalsområde, blev i 2017 ryddet for bygninger. Hørsholm Kommune købte grunden i oktober 2015 med henblik på byudvikling. Processen for udviklingen af området har været omfattende og er ifølge kommunen sket med stor inddragelse af offentligheden, naboer, interessenter og fagfolk. Processen bestod af fem faser:
Planklagenævnet er frifundet for en borgers påstand om, at nævnet skulle tilpligtes at genoptage behandlingen af en sag om kommuneplantillæg nr. 2017-34 i Horsens Kommune.
Ekspertgruppen for national arkitekturpolitik udskriver to åbne konkurrencer for at skabe bæredygtige fremtidsbilleder for vores boliger og byrum.
Klageren anførte primært, at der burde have været foretaget høring tidligere i processen, især før kommunen iværksatte salgsudbud af grundparcellerne i 2018. Klageren mente, at udbuddet var så bindende og afveg så markant fra det eksisterende plangrundlag, at det burde have udløst lokalplanpligt på et tidligere tidspunkt. Desuden hævdede klageren, at kommunen allerede havde bundet sig kontraktligt ved betingede købsaftaler, hvilket gjorde det vanskeligt at imødekomme naboindsigelser uden købers accept. Klageren mente også, at kommunen havde inddraget usaglige, kommunaløkonomiske hensyn ved afvisning af indsigelser, da et genudbud ville være tidskrævende og udgiftskrævende.
Kommunen vurderede, at alle lovbestemte krav til offentlighedens inddragelse i planlægningsarbejdet var overholdt, jf. Planloven § 24, stk. 3 og 7. Kommunen fremhævede den omfattende borgerinddragelse gennem de fem faser og oplyste, at klagerens indsigelser og input havde været kommunalbestyrelsesmedlemmerne bekendt gennem hele processen. Kommunen afviste, at der var inddraget økonomiske hensyn i behandlingen af indsigelserne, og fastholdt, at alle politiske beslutninger var truffet på et oplyst grundlag.
Ringkøbing-Skjern Kommune vedtog den 13. juni 2017 lokalplan nr. 405 for opstilling af seks vindmøller ved A 1 og kommun...
Læs mereNyborg Kommune vedtog den 25. august 2020 lokalplan nr. 318, "Mindre boliger ved Knudshovedvej i Nyborg", med det formål...
Læs mere