Ophævelse af landzonetilladelse til etablering af sø med flodkrebs grundet manglende naboorientering og utilstrækkelig Natura 2000-vurdering

Kalundborg Kommune meddelte den 16. november 2017 landzonetilladelse til etablering af en sø med flodkrebs på en ejendom i landzone. Ejendommen er noteret som en landbrugsejendom og ligger delvist inden for landskabskarakterområdet Bøstrup Å, som er karakteriseret ved smeltevandsdal med krat og engbevoksning. En del af ejendommen var i kommuneplan 2013 udpeget som økologisk forbindelse og skovrejsningsområde, samt naturbeskyttelsesområde og landskaber med generelle beskyttelsesinteresser. Ejendommen er desuden omfattet af Natura 2000-område N157, der inkluderer habitatområde H138, hvor stor vandsalamander er en del af udpegningsgrundlaget. Nordvest for ejendommen ligger et område beskyttet af Naturbeskyttelsesloven § 3 (mose og eng).

Ansøgningens indhold

Ansøgningen omhandlede etablering af en sø på op til ca. 4.000 m², hvor der efterfølgende ønskedes udsat flodkrebs. Søen skulle placeres nordvest på ejendommen, cirka 200 meter fra ejendommens bygninger og 10 meter fra naboskel.

Kommunens vurdering og afgørelse

Kommunen foretog en væsentlighedsvurdering af projektets påvirkning på naturtyper og arter. De vurderede, at nærliggende naturtyper som tidvis våd eng ikke ville blive varigt påvirket. Selvom stor vandsalamander og spidssnudet frø sandsynligvis findes på matriklen, vurderede kommunen, at flodkrebs kun i mindre grad ville påvirke søernes kvalitet som yngledamme for padderne, da flodkrebsen er en hjemmehørende art, der under naturlige forhold vil optræde med lav bestandstæthed. Kommunen konkluderede, at naturtyper og arter omfattet af EU-habitatdirektivet og EU-Fuglebeskyttelsesdirektivet ikke ville blive negativt påvirket af etableringen af søen eller udsætningen af flodkrebs.

Kommunen meddelte tilladelse til det ansøgte i henhold til Planloven § 35, stk. 1. De vurderede, at nabohøring ikke var nødvendig, jf. Planloven § 35, stk. 4 og Planloven § 35, stk. 5, da projektet blev anset for at være af underordnet betydning for naboerne, idet der var 200 meter til nærmeste nabo. Kommunen lagde vægt på, at søen ville passe godt ind i landskabet og ikke ville sløre landskabsformerne, medføre tilgroning eller hindre udsigten.

Klagen og kommunens bemærkninger

En nabo klagede den 12. december 2017 til Planklagenævnet over den manglende naboorientering og søens placering. Klageren anførte, at placeringen tæt på klagerens marker (10 meter fra skel) ville medføre problemer med afstandskrav for sprøjtemidler (20 meter fra søer) og drænforhold. Kommunen oplyste i sine bemærkninger, at de ikke havde taget hensyn til afstandskrav for sprøjtemidler eller drænforhold, da disse ikke reguleres af planloven, og at de kun havde vurderet søens landskabelige og visuelle påvirkning samt forholdet til naturen.

Planklagenævnet har kompetence til at behandle klager over kommunale afgørelser efter Planloven § 35, stk. 1, jf. Lov om Planklagenævnet § 58, stk. 1, nr. 1. Nævnet har i denne sag af egen drift taget stilling til overholdelsen af habitatreglerne, da søen ønskes etableret i et Natura 2000-område.

Vurdering af påvirkning på habitatområde og bilag IV-arter

Sagen vedrører etablering af en sø i Natura 2000-område N157, som omfatter habitatområde H138, hvor stor vandsalamander er en udpegningsart og desuden optaget på Habitatdirektivets bilag IV. I søen ønskes udsat krebs, som spiser paddeæg. Kommunen havde konkluderet, at flodkrebs kun i mindre grad ville påvirke søernes kvalitet som yngledamme for padderne.

Planklagenævnet fandt, at kommunens væsentlighedsvurdering ikke var tilstrækkeligt begrundet eller oplyst til med den nødvendige sikkerhed at udelukke en negativ virkning på paddernes yngledamme. Nævnet henviste til forsigtighedsprincippet, som indebærer, at videnskabelig tvivl om skadevirkninger skal komme Natura 2000-området til gode. Derfor vurderede nævnet, at der skulle udarbejdes en konsekvensvurdering, før der eventuelt kunne gives landzonetilladelse til etablering af en sø med mulighed for udsætning af krebs, jf. Bekendtgørelse om administration af planloven i forbindelse med internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 4, stk. 1 og Bekendtgørelse om administration af planloven i forbindelse med internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 4, stk. 2, jf. Bekendtgørelse om administration af planloven i forbindelse med internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 5, stk. 1, nr. 2.

Manglende naboorientering

Kommunen havde undladt at naboorientere klageren med henvisning til, at det ansøgte var af underordnet betydning, jf. Planloven § 35, stk. 5. Planklagenævnet fandt imidlertid, at kommunen var forpligtet til at naboorientere klageren efter Planloven § 35, stk. 4. Nævnet lagde vægt på, at landzonen primært er forbeholdt jordbrugserhvervene, og at etablering af uplanlagte aktiviteter skal ske under hensyntagen til eksisterende landbrugsdrift. Da søen ønskedes placeret kun 10 meter fra et dyrket landbrugsareal, kunne placeringen have betydning for klagerens eksisterende landbrugsdrift. Nævnet kunne ikke med fornøden sikkerhed fastslå, at den manglende naboorientering havde været uden betydning for resultatet af kommunens behandling af ansøgningen. Dette udgjorde en væsentlig retlig mangel, der medførte afgørelsens ugyldighed.

Planklagenævnets afgørelse

Planklagenævnet ophævede Kalundborg Kommunes afgørelse af 16. november 2017 om landzonetilladelse til etablering af en sø med flodkrebs og hjemviste sagen til fornyet behandling i kommunen. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1.

Bemærkninger til den nye sagsbehandling

Ved den fornyede behandling af sagen skal kommunen:

• Sikre, at sagsbehandlingen sker på baggrund af et konkret ansøgningsmateriale.
• Foretage en konsekvensvurdering af påvirkningen af habitatområdets integritet, især i forhold til stor vandsalamander.
• Hvis habitatreglerne ikke er til hinder for tilladelse, skal kommunen foretage naboorientering af alle relevante personer og vurdere, om nogle af disse er parter i sagen og derfor skal partshøres og modtage den endelige afgørelse.
• Ved vurderingen af landzonetilladelsen skal kommunen lægge vægt på alle hensyn, der kan varetages efter planloven, herunder hensyn til jordbrugserhvervene.