Klage over dispensation fra byplanvedtægt til placering af sommerhus nærmere skel

Jammerbugt Kommune meddelte den 29. november 2017 en dispensation fra byplanvedtægt nr. 1, Kystområdet, til placering af et sommerhus på [adresse1], [matrikel1]. Dispensationen vedrørte lovliggørelse af et allerede opført sommerhus, der var placeret tættere på skel end de tilladte 5 meter.

Klage over kommunens afgørelse

En nabo klagede den 25. december 2017 til Planklagenævnet over kommunens afgørelse. Klagen fokuserede primært på to punkter:

• Kommunen havde ikke indhentet dokumentation for, at ansøgeren havde været i god tro ved afsætningen af byggeriet.
• Kommunen havde ikke forholdt sig til klagerens indsigelser fra naboorienteringen.

Ejendommen og byplanvedtægten

Ejendommen er omfattet af byplanvedtægt nr. 1, Kystområdet, og ligger i zone 2. Byplanvedtægtens § 6, stk. 5, fastsætter, at ingen bygning må placeres nærmere end 5 meter fra anden mands grund. Det opførte sommerhus var placeret 4,63 meter fra skel, hvilket krævede dispensation.

Forløbet før kommunens afgørelse

Kommunen sendte den 11. oktober 2017 en naboorientering, hvoraf det fremgik, at der var ansøgt om dispensation til lovliggørelse af sommerhuset. Kommunen var indstillet på at meddele dispensationen, da de vurderede, at der var sket en afsætningsfejl, ejeren havde været i god tro, og en nedrivning ikke stod i rimelig kontrast til at flytte huset 37 cm. Desuden vurderede kommunen, at placeringen ikke ændrede områdets karakter.

Klageren indsendte den 27. oktober 2017 indsigelser, hvor det blev fremhævet, at ejeren burde dokumentere, at huset var afsat af en landmåler. Klageren mente, at kommunen ikke burde dispensere uden fuld indsigt i afsætningsforholdene og betvivlede ejerens gode tro.

Kommunens dispensation

Teknik og Miljøudvalget godkendte den 27. november 2017 dispensationen, og Jammerbugt Kommune meddelte den 29. november 2017 lovliggørende dispensation fra byplanvedtægtens § 6, stk. 5, med vilkår om brandsikring. Kommunen begrundede dispensationen med, at placeringen på 4,63 meter fra skel ikke ændrede områdets karakter af sommerhusområde, da tilstødende bygninger ikke var placeret tæt på, og indbliksgenerne ikke var væsentligt forøgede. Kommunen noterede, at klagerens indsigelser primært omhandlede bekymring for et åbent udtryk og indflydelse på nabogrundens udvikling.

Klagerens og kommunens bemærkninger under klagesagen

Klageren fastholdt, at kommunen ikke kunne vurdere en dispensationsansøgning baseret på god tro uden dokumentation. Klageren anførte, at ejerens henvendelse til kommunen alene skyldtes et forestående salg, og at placeringen muligvis var bevidst for at undgå besværligheder med en gammel bunker. Klageren påpegede også, at kommunen havde misrepræsenteret de primære indsigelser.

Kommunen svarede, at ejeren ikke havde kunnet dokumentere en afsætningsplan. Kommunen havde vurderet ejerens gode tro ud fra, at ejeren selv henvendte sig, og at der ikke var reel vinding ved fejlplaceringen. Kommunen understregede, at ejerens gode tro var et skøn, som kommunen selv kunne stille dokumentationskrav til.

Planklagenævnet behandlede klagen over Jammerbugt Kommunes afgørelse om dispensation. Nævnet kan prøve retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Dette inkluderer spørgsmål om inddragelse af bemærkninger og tilstrækkelig sagsoplysning.

Krav om dispensation

Nævnet fastslog, at placeringen af sommerhuset 4,63 meter fra skel ikke var i overensstemmelse med byplanvedtægtens § 6, stk. 5, og derfor krævede dispensation efter Planloven § 19.

Dispensationens principper

En kommune kan dispensere fra en byplanvedtægt, hvis dispensationen ikke er i strid med vedtægtens principper, jf. Planloven § 19, stk. 1. Nævnet vurderede, at bestemmelsen om bebyggelsesafstand til skel ikke var en del af byplanvedtægtens principper, og at kommunens dispensation derfor ikke var i strid hermed. Selve afgørelsen om dispensation er baseret på en skønsmæssig vurdering, som Planklagenævnet ikke kan efterprøve.

Naboorientering og inddragelse af indsigelser

Efter Planloven § 20, stk. 1 skal kommunen orientere naboer, og eventuelle indsigelser skal indgå i vurderingen. Nævnet fandt, at klagerens bemærkninger i fornødent omfang havde indgået i kommunens vurdering, da de var vedlagt som bilag til udvalgsmødet og opsummeret i dagsordenen.

Officialprincippet

Planklagenævnet vurderede, at kommunen havde opfyldt officialprincippet. Nævnet lagde vægt på, at manglende dokumentation for en fejlafsætning fra en landmåler ikke havde afgørende betydning, da en kommune kan give en lovliggørende dispensation uanset ansøgerens gode eller onde tro. Nævnet bemærkede desuden, at kommunen i sin begrundelse for dispensationen ikke havde lagt vægt på god tro, men derimod på saglige og planlægningsmæssigt relevante hensyn som bevarelse af et åbent udtryk og minimale indbliksgener.

Afgørelse

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Jammerbugt Kommunes afgørelse af 29. november 2017 om dispensation. Kommunens afgørelse står dermed ved magt.

Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.