Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Gentofte Kommune afslog den 22. august 2017 en ansøgning om dispensation fra lokalplan nr. 324 til opførelse af en tilbygning på ejendommen [adresse1]. Afslaget blev begrundet med, at ejendommens bebyggelsesprocent allerede overskred lokalplanens maksimale grænse på 25 %, idet kommunen havde beregnet den til 25,8 %.
Ejendommen er et enfamiliehus med høj kælder, stueetage og 1. sal, beliggende på en grund på 792 m2. Den er omfattet af lokalplan nr. 324, vedtaget den 29. november 2010. Lokalplanens formål er at bevare området som et attraktivt villaområde og sikre dets landskabelige karakter ved at opretholde grundstørrelser og begrænse bebyggelsens omfang, jf. lokalplanens § 1 og § 6.1.
Kommunen fastslog, at det eksisterende etageareal var 205 m2, baseret på arkivsager. Ved beregningen af kælderarealet anvendte kommunen princip 2 fra Håndbog for Bygningsmyndigheder, hvor alle arealer med forbindelse til en helt fritlagt kælderfacade medregnes. Kommunen mente, at en yderligere udnyttelse ville være en fortætning, der stred mod lokalplanens formål, og henviste til en restriktiv praksis i villaområder.
Ejeren klagede den 18. september 2017 til Planklagenævnet og anførte, at kommunen havde beregnet etagearealet på et forkert retligt grundlag. Klageren mente, at ejendommens etageareal ifølge BBR var 174 m2, og at den ansøgte tilbygning på 24 m2 ville resultere i en bebyggelsesprocent på præcis 25 %, hvis beregningen var korrekt.
Klageren argumenterede for, at kommunen havde misforstået Bygningsreglement 2010 (BR10), bilag 1, beregningsreglerne, pkt. B.1.1.3, stk. 3, nr. 1. Klageren henviste til princip 1 i Håndbog for Bygningsmyndigheder, som angiver, at kun den del af kælderen, hvor det omgivende terræn ligger mindre end 1,25 m under loftet, skal medregnes. En landinspektøropmåling viste, at kun 4 m2 af kælderarealet skulle medregnes efter dette princip. Klageren fremhævede, at Håndbog for Bygningsmyndigheder anbefaler princip 1 som den mest korrekte fortolkning af bestemmelsen.
Klageren bestred også kommunens indfortolkning af ordet ”naturligt” i forbindelse med ”terræn” i BR10, idet bestemmelsen kun taler om ”terræn”. Endvidere klagede klageren over manglende partshøring, da kommunen havde lagt en anden opgørelse af det bebyggede areal til grund end den, der fremgik af ansøgningen, uden forudgående høring.
Kommunen fastholdt sin praksis med at anvende princip 2 fra Håndbog for Bygningsmyndigheder for delvist frilagte kældre. Dette skyldtes, at det muliggjorde beregning baseret på eksisterende tegningsbilag og undgik krav om dyre landinspektøropmålinger for ansøgere. Kommunen anførte, at BR15 og SBI-anvisning 230 ikke indeholder en metodeanvisning for beregning af etageareal for delvist frilagte kældre. Kommunen afviste desuden klagerens påstande om manglende partshøring og utilstrækkelig begrundelse eller vejledning.
Planklagenævnet ophævede Gentofte Kommunes afgørelse af 22. august 2017 og hjemviste sagen til fornyet behandling i kommunen. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.
Nævnet fastslog, at lokalplanbestemmelser er bindende over for borgerne, jf. Planloven § 18, og at afvigelser kræver dispensation efter Planloven § 19. Beregningen af bebyggelsesprocenten skal ske efter de regler i bygningsreglementet, der var gældende ved lokalplanens vedtagelse, hvilket i dette tilfælde er Bygningsreglement 2010 (BR10). Ifølge BR10, bilag 1, pkt. B.1.1.3, stk. 3, nr. 1, medregnes den del af kælderen, hvor det omgivende terræn ligger mindre end 1,25 m under loftet, ikke til etagearealet.
Planklagenævnet fandt, at kommunens beregningsmetode, baseret på princip 2 i Håndbog for Bygningsmyndigheder, ikke havde støtte i ordlyden af BR10. Bestemmelsen henviser til ”den del af kælderen”, hvilket indikerer en arealbaseret beregning frem for en rumbaseret. Nævnet vurderede, at dette var en væsentlig retlig mangel ved afgørelsen, som gjorde den ugyldig, da en korrekt beregning potentielt kunne føre til et andet resultat, herunder at projektet var umiddelbart tilladt.
Planklagenævnet gav følgende anvisninger for kommunens fornyede sagsbehandling:
Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales.
En arbejdsgruppe har kortlagt barrierer og muligheder for etablering af bofællesskaber og byggefællesskaber med forskellige ejerformer.



Sagen omhandler Rudersdal Kommunes afslag på dispensation fra en lokalplanbestemmelse om maksimal bebyggelsesprocent til en ansøgt udvidelse af en kælder til opbevaring af træpiller. Klager anførte, at kommunens afgørelse var baseret på ulovlige og usaglige hensyn, herunder fejlagtig beregning af bebyggelsesprocenten og manglende overholdelse af forvaltningsretlige principper.
Brøndby Kommune har givet tilladelse til midlertidig anvendelse af et areal ved Vestvolden til jorddeponi under krav om fuld retablering af området.
Ny rapport fra Københavns Universitet undersøger, hvordan hensynet til klima spiller ind, når vi planlægger vores byer – og hvordan kommunerne kan gøre det endnu bedre.

Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Gentofte Kommunes afslag på at inddrage en eksisterende altan til be...
Læs mere
Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Tårnby Kommunes afslag på dispensation fra Byplanvedtægt 4 til at op...
Læs mere