Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Sagen omhandler et påbud om retablering af en gravhøj på en ejendom i Guldborgsund Kommune, som Miljø- og Fødevareklagenævnet (MFKN) har stadfæstet. Ejendommen, der er fredskov, indeholder flere fortidsminder, herunder den omhandlede gravhøj, som er beskrevet i en lokalitetsrapport fra 1984 med en kunstig rævegrav og dyrehuller.
Natur- og Miljøklagenævnet ophævede i 2016 et tidligere påbud fra Slots- og Kulturstyrelsen (SKS) og hjemviste sagen for at præcisere de krævede retableringsindgreb og vurdere betydningen af beskyttede arter. Nævnet fastslog dog, at gravhøjen var et beskyttet fortidsminde under Museumslovens § 29 e, stk. 1 og at der ikke var udvist retsfortabende myndighedspassivitet, selvom der var gået tid fra tilsyn til påbud.
SKS meddelte et nyt påbud om retablering, da gravhøjen var ændret i strid med museumsloven. Ændringerne bestod i nedgravning, omrodning og deponering på gravhøjen, specifikt en dyb nedgravning i toppen, der efterlod et firkantet hul, samt deponering af opgravet jord og rester af den kunstige rævegrav. SKS vurderede, at disse ændringer var sket efter 1984 og sandsynligvis i forbindelse med fjernelse eller fornyelse af den kunstige rævegrav. SKS har desuden vurderet, at retableringen kræver arkæologisk registrering og skal udføres af restaureringskyndige personer for klagers regning, med en anslået pris på 110.000 kr. ekskl. moms. Arbejdet vil blive udført manuelt for at tage hensyn til beskyttede planter.
Ejeren, repræsenteret ved Dansk Skovforening, påklagede afgørelsen med følgende hovedpunkter:
SKS fastholdt, at opgravningen og fjernelsen af rævegraven har været omfattende og medført yderligere ødelæggelse af gravhøjen. Styrelsen bemærkede, at den firkantede nedgravning og de ødelagte rørfragmenter ikke var beskrevet i 1986, hvilket indikerer nyere skader. SKS anser skaden som en samlet ødelæggelse, hvor den nyere nedgravning har ødelagt den ældre skade. SKS vil fjerne eventuelle rester af rævegraven under retableringen, da anlæggelsen af rævegraven også var ulovlig. Vedrørende de beskyttede planter henholdt SKS sig til Miljøstyrelsens anbefalinger om manuelt arbejde for at tage hensyn til floraen.
Miljø- og Fødevareklagenævnet (MFKN) stadfæster Slots- og Kulturstyrelsens (SKS) påbud af 11. juli 2017 om retablering af gravhøjen på matrikel [matrikel1] Nr. Vedby By, Nr. Vedby i Guldborgsund Kommune.
MFKN fandt ikke grundlag for at imødekomme klagers anmodning om besigtigelse, da sagen var tilstrækkeligt belyst ud fra de foreliggende oplysninger. Nævnet bemærkede, at det retlige spørgsmål om påbudsgrundlaget var tilstrækkeligt afklaret.
Nævnet henviste til Museumslovens § 29 e, stk. 1, 1. pkt., som forbyder ændringer i fortidsminders tilstand, og Museumslovens § 29 q, stk. 2, der giver kulturministeren (via SKS) beføjelse til at påbyde genopretning af den hidtidige tilstand. MFKN lagde til grund, at påbuddet angår de ændringer, der er sket efter 1984, altså efter etableringen af rævegraven. Nævnet fandt, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte SKS's vurdering af, at der er foretaget ulovlige ændringer på gravhøjen i form af nedgravning, omrodning og deponering, og at der derfor skal ske en retablering.
Det forhold, at der er beskyttet gøgeurt på og ved gravhøjen, ændrer ikke ved retableringspligten. Nævnet understregede dog, at retableringen skal ske i overensstemmelse med reglerne for beskyttelse af disse planter. MFKN bemærkede, at SKS's afgørelse om, at genopretningsarbejdet skal udføres af SKS for ejers regning, ikke kan påklages til nævnet, jf. Museumslovens § 29 q, stk. 3 og Museumslovens § 29 t, stk. 2. Nævnet kunne derfor ikke behandle spørgsmålet om prisen for genopretningsarbejdet eller om det skal ske manuelt. Nævnet fandt desuden ikke, at udgifterne til genopretning stod i misforhold til det meddelte påbud.
Som følge af afgørelsen tilbagebetales det indbetalte klagegebyr ikke, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 2.

Nye regler betyder, at man som ejer ikke længere skal søge dispensation ved visse mindre ændringer af beskyttede fortidsminder.


Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Vejle Kommunes afslag på lovliggørende dispensation til fjernelse af to diger. Klagen blev indgivet af foreningen ”Bæredygtigt Landbrug” på vegne af ejendommens ejer.
Vejle Kommune afslog den 15. november 2016 at give lovliggørende dispensation til fjernelse af digerne, idet kommunen vurderede, at digerne har kulturhistorisk værdi, og at reglerne om dispensation skal administreres restriktivt.
Fra 11.000 år gamle træplatforme til jernalderens pepitaterner – her er årets mest markante arkæologiske opdagelser i samarbejde med Slots- og Kulturstyrelsen.
Et nyt udvalgsarbejde præsenterer en række anbefalinger, der skal fremtidssikre folkekirkens økonomi gennem justeret landskirkeskat, bedre udligning og en ny enhed for middelalderkirker.

Varde Kommune ansøgte om dispensation til afgravning af jord og blotlægning af mineraljord inden for fortidsmindebeskytt...
Læs mere
Sagen omhandler en klage over Lemvig Kommunes afgørelse om lovliggørende dispensation til at bevare en overdækket terras...
Læs mere