Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Tilknyttede dokumenter
Relaterede love
| Lov | § |
|---|---|
Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage fra Danmarks Naturfredningsforening over Varde Kommunes afgørelse af 14. april 2016. Kommunen havde vurderet, at en ændret gødskningspraksis på beskyttede engarealer i Varde Ådal ikke krævede dispensation fra Naturbeskyttelseslovens § 3. Sagen omhandlede arealer på matr. nr. F 1, F 2, F 3 og F 4, som er registreret som beskyttet fersk eng og strandeng, og som indgår i Natura 2000-område nr. 89 "Vadehavet".
Historisk set har landmænd i Varde Ådal anvendt forskellige gødskningsmetoder. Fra 1883 til 1952 overrislede de engene med næringsrigt å-vand, og fra slutningen af 1950'erne begyndte brugen af kunstgødning. Forbruget har siden 1970'erne ligget på 100-250 kg N/ha. De omhandlede arealer har ifølge Varde Kommune fremstået kulturpåvirkede og intensivt gødskede før naturbeskyttelseslovens engbeskyttelse trådte i kraft i 1992, hvilket kommunen anså for lovlig og sædvanlig drift.
Spørgsmålet om ændret gødskning i Varde Ådal har tidligere været behandlet af Natur- og Miljøklagenævnet. I 2012 stadfæstede nævnet et afslag på dispensation til ændret gødskning fra kunstgødning til husdyrgødning ved nedfældning, primært på grund af den mekaniske påvirkning og risiko for udvaskning. I 2013 ophævede nævnet en afvisning af anmeldelse om skift til komposteret dybstrøelse, idet det krævede en konkret vurdering af, om ændringen udgjorde en dispensationskrævende tilstandsændring. I 2015 stadfæstede nævnet et afslag på dispensation til udbringning af komposteret dybstrøelse, da den ændrede gødnings fysiske form og sammensætning kunne påvirke plantesammensætningen, uanset reduceret kvælstofmængde.
Ejeren ansøgte om at skifte fra kunstgødning til forsuret kvæggylle med et kvælstofindhold på op til 230 kg N/ha/år, udbragt med slanger. Ejeren argumenterede for, at gyllen ville infiltrere jorden umiddelbart efter udlægning, og at den høje udnyttelse af næringsstoffer gjorde den sammenlignelig med kunstgødning, uden at medføre tilstandsændringer. Varde Kommune afgjorde, at denne ændring ikke forudsatte dispensation fra Naturbeskyttelseslovens § 3, da den ikke forventedes at medføre tilstandsændringer på hverken udbringningsarealerne eller tilstødende arealer. Kommunen lagde vægt på, at gyllen skulle separeres og forsures for at fjerne organisk materiale, fosfor og kali, og dermed ligne kunstgødning i sin virkning. Kommunen vurderede også, at ændringen var acceptabel i forhold til Natura 2000-områdets udpegningsgrundlag, da den ikke ville forringe mulighederne for de udpegede fuglearter eller habitatnaturtyper.
Danmarks Naturfredningsforening klagede over kommunens afgørelse med følgende hovedpunkter:
Varde Kommune fastholdt, at de angivne gødskningsoplysninger ikke kunne afvises, og at arealerne generelt fremstod som gødskede enge med høslæt før 1992. Kommunen opfattede ikke sin afgørelse som en lovliggørende dispensation. De vurderede, at udbringning af den tynde del af forsuret gylle med slæbeslanger kunne ske uden dispensation, da den lignede kunstgødning og ikke efterlod organisk materiale. Kommunen erkendte dog, at kørsel med tunge maskiner og udlægning af gylle med slanger i foråret kunne påvirke fugles ynglesucces, men vurderede, at høslæt fortsat var lovligt. Kommunen baserede sin vurdering af Natura 2000-påvirkninger på tilgængelige oplysninger og lokalkendte ornitologer.
Miljø- og Fødevareklagenævnet ophævede Varde Kommunes afgørelse af 14. april 2016 og hjemviste sagen til fornyet behandling i kommunen. Nævnet fandt, at kommunens afgørelse var en afgørelse i forvaltningsretlig forstand, som kunne påklages i henhold til Naturbeskyttelseslovens § 78, stk. 1.
Nævnet var enig med Varde Kommune i, at den årlige udbringning af kunstgødning med op til 230 kg N/ha var lovlig og sædvanlig drift for de omhandlede arealer, baseret på historiske forundersøgelser, årsberetninger og luftfotos, der viste, at arealerne gennem mange år generelt har fremstået kulturpåvirkede.
Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, at Varde Kommunes vurderinger i relation til ændringens eventuelle påvirkninger af beskyttet natur, Natura 2000-udpegningsgrundlag og bilag IV-arter var mangelfulde og ikke i tilstrækkelig grad sikrede den nødvendige beskyttelse. Nævnet henviste til officialprincippet, som pålægger myndigheden at sikre, at en sag afgøres på et tilstrækkeligt oplyst grundlag. Det var ikke tilstrækkeligt dokumenteret eller sandsynliggjort, at de to gødningstyper (kunstgødning og forsuret kvæggylle) var sammenlignelige, og at den ændrede gødskning ikke ville medføre ændringer af områdets naturforhold, herunder dispensationskrævende ændringer af beskyttet natur.
Nævnet lagde særlig vægt på, at skiftet af gødningens fysiske form, indhold og udbringningsmåde kunne påvirke naturforholdene. Specifikke bekymringer inkluderede:
Nævnet henviste til en tidligere klagesag, hvor Varde Kommune selv havde anført, at udbringning af gylle med slæbeslanger ville forringe overlevelsen hos ynglefugle. På baggrund heraf konkluderede nævnet, at Varde Kommune ikke havde oplyst sagen i overensstemmelse med officialprincippet, og at afgørelsen led af en væsentlig retlig mangel. Kommunen havde heller ikke med tilstrækkelig sikkerhed kunnet vurdere, om den ansøgte ændring af gødskningen kunne påvirke et Natura 2000-område væsentligt, jf. Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 6, stk. 1 og Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 7, stk. 3. Hvis kommunen efter yderligere oplysninger ikke kan afvise en væsentlig påvirkning, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering i henhold til Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 6, stk. 2. Der kan ikke meddeles dispensation, hvis vurderingen viser, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, jf. Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 6, stk. 2 og Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 10, stk. 1.

Regeringen vil skrue hårdt op for bødestraffen til landmænd, der spreder gylle på frossen jord. Der skal sættes en stopper for den økonomiske fordel, der kan være i at risikere en bøde frem for at investere i større kapacitet i gylletankene.


Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage fra Danmarks Naturfredningsforening over Varde Kommunes afgørelse af 14. april 2016. Kommunen havde vurderet, at en ændret gødningspraksis på beskyttede engarealer i Varde Ådal, specifikt matr. nr. F 1 og F 2, ikke krævede dispensation fra Naturbeskyttelseslovens § 3. Den ændrede praksis indebar et skifte fra kunstgødning til separeret og forsuret kvæggylle, udlagt med slanger (op til 1,3 DE/ha) i juni/juli efter første slæt.
De omhandlede arealer, der samlet udgør ca. 27,3 ha beskyttet natur (fersk eng og strandeng), ligger i Natura 2000-område nr. 89 "Vadehavet". Området er udpeget på grund af arter som engsnarre, klyde, blåhals og hedehøg, og er kendetegnet ved en unik dynamik med hyppige oversvømmelser af å- og havvand. Historisk set har arealerne været intensivt gødsket, og kommunen mente, at den ansøgte ændring ikke ville medføre tilstandsændringer.
Et flertal i Det Etiske Råd åbner for brug af GMO til at løse klimakrise og sult, mens et stort flertal anbefaler mærkning af kød fra dyr fodret med genmodificerede afgrøder samt afgifter på oksekød.
I 22 år har en række danske kvægbrug været undtaget en bestemmelse i EU's nitratdirektiv, som betyder, at de har kunnet bruge mere gødning fra husdyr end andre landbrug. Denne sommer ophører undtagelsen.
Danmarks Naturfredningsforening klagede med den begrundelse, at gødskningen med kunstgødning ikke var sædvanlig og lovlig drift, at Varde Kommune ikke havde oplyst sagen tilstrækkeligt i henhold til officialprincippet, og at afgørelsen var i strid med Natura 2000-udpegningen og naturplanen. Klager anførte, at den ændrede praksis ville intensivere landbrugsdriften og skade naturen, samt at der manglede en konsekvensvurdering for Natura 2000-området. Varde Kommune fastholdt, at den hidtidige gødskning var lovlig, og at den ændrede gødningstype, som var separeret og forsuret, lignede kunstgødning i næringsstofindhold, og derfor ikke ville medføre tilstandsændringer eller påvirke Natura 2000-udpegningsgrundlaget negativt.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en klage over Frederikshavn Kommunes afgørelse om dispensation fra [Naturbes...
Læs mere
Sagen omhandler en klage over Horsens Kommunes afslag på lovliggørende dispensation til en etableret grusvej gennem et §...
Læs mere