Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Frederiksberg Kommunes afgørelse af 15. maj 2018. Kommunen havde vurderet, at ombygningen af en tidligere teaterbygning til en pub og sportsbar på Frederiksberg ikke var screeningspligtig eller omfattet af miljøvurderingsloven.
Frederiksberg Kommune havde den 26. oktober 2017 meddelt byggetilladelse til indretning af pub og sportsbar i den tidligere teaterbygning. Kommunen anså ikke projektet for umiddelbart omfattet af bilag 1 og 2 til miljøvurderingsloven. Efter henvendelser fra omboende traf kommunen den 15. maj 2018 en formel afgørelse om, at ombygningen ikke var omfattet af lovens krav om anmeldelse og screening.
Kommunen vurderede specifikt, om projektet faldt ind under miljøvurderingslovens bilag 2, punkt 12, litra e, "Forlystelsesparker og lign.", og konkluderede, at en pub i en lukket bygning ikke kunne betegnes som en forlystelsespark. Ligeledes blev det vurderet, om projektet var omfattet af bilag 2, punkt 10, "Infrastrukturprojekter". Kommunen henviste til, at der var tale om en intern ombygning i et bycentralt område med eksisterende trafik, og at eventuel mertrafik ville være uvæsentlig. Kommunen fremhævede også, at aktiviteterne i pubben var omfattet af Miljøbeskyttelseslovens § 42, hvilket krævede støjdæmpning og overholdelse af Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støj.
En nabo til ejendommen påklagede afgørelsen den 17. maj 2018. Klager anførte, at der var væsentlig miljømæssig påvirkning i form af støj fra livemusik, døgnventilation, flaskeklirren og taxier. Derudover blev der klaget over gener som urinering i porten, opkast og knuste flasker. Klager fremhævede, at den ændrede anvendelse fra et teater med plads til 200 personer til en forlystelse med plads til 600 personer ville medføre en alvorlig støjbelastning for de omkring 50 lejemål, der delte gård med ejendommen. Klager fandt det usandsynligt, at en bygning fra 1924 kunne lydisoleres tilstrækkeligt. Klager kritiserede desuden, at Frederiksberg Kommune ikke havde inddraget beboerne i processen.
Frederiksberg Kommune fastholdt, at det var tvivlsomt, om en intern ombygning fra teater til pub og sportsbar overhovedet var omfattet af miljøvurderingslovens bilag 2, punkt 10. Kommunen gentog, at ændringen ikke ville medføre en væsentlig miljømæssig påvirkning, da pubben lå ud til stærkt trafikerede gader, og eventuel mertrafik ville være uvæsentlig. Kommunen understregede, at væsentlige støjgener kunne reguleres efter Miljøbeskyttelseslovens § 42.
Miljø- og Fødevareklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Frederiksberg Kommunes afgørelse.
Nævnet fastslog, at det efter Miljøvurderingslovens § 49, stk. 1 kunne behandle klager over screeningsafgørelser efter lovens Miljøvurderingslovens § 21, samt afgørelser truffet i henhold til Miljøvurderingslovens § 17 om, at et projekt ikke er omfattet af loven. Nævnets prøvelse omfatter retlige spørgsmål, herunder lovlighed, gyldighed, fortolkning af lovbestemmelser og overholdelse af forvaltningsretlige grundsætninger. Nævnet kunne derimod ikke tage stilling til skønsmæssige spørgsmål eller om afgørelsen var hensigtsmæssig eller rimelig. Det var et retligt spørgsmål, om ombygningen var omfattet af et eller flere bilagspunkter på bilag 2 til miljøvurderingsloven.
Loven finder anvendelse på projekter omfattet af bilag 1 og 2, jf. Miljøvurderingslovens § 2, stk. 1, nr. 2. Projekter på bilag 2 er omfattet, når de antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet, jf. Miljøvurderingslovens § 21.
Nævnet gennemgik miljøvurderingslovens bilag 2, punkt 12, litra e, "Forlystelsesparker og lign.", og fastslog, at dette typisk omfatter afgrænsede områder med hovedsageligt udendørs aktiviteter, der genererer støj og tiltrækker mange besøgende med dertilhørende parkeringsbehov.
For så vidt angår miljøvurderingslovens bilag 2, punkt 10, litra b, "Anlægsarbejder i byzone, herunder opførelse af butikscentre og parkeringsanlæg", bemærkede nævnet, at loven ikke definerer "anlægsarbejder i byzone". Nævnet henviste til VVM-vejledningen, som angiver, at infrastrukturanlæg fortolkes bredt, og at afgørende faktorer er anlæggets infrastrukturelle karakter, skala, størrelse, aktivitetens art og omgivelsernes følsomhed. Større institutioner som teatre og forlystelsescentre kan være omfattet, hvis de påvirker miljøet ved støj, trafik, arealanvendelse og visuelle gener.
Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, at projektet ikke var omfattet af miljøvurderingslovens bilag 1.
Nævnet vurderede, at en pub og sportsbar ikke kunne henregnes til miljøvurderingslovens bilag 2, punkt 12, litra e, "Forlystelsesparker og lign.". Nævnet lagde vægt på, at aktiviteterne foregik i aflukkede rum i én bygning uden udendørs aktiviteter, og at pubben ikke havde de dimensioner eller fysiske forlystelsesindretninger, der karakteriserer en forlystelsespark.
Nævnet fandt heller ikke, at ombygningen til pub og sportsbar kunne henregnes til miljøvurderingslovens bilag 2, punkt 10, litra b, "Anlægsarbejder i byzone, herunder opførelse af butikscentre og parkeringsanlæg". Nævnet lagde vægt på, at der udelukkende var tale om en intern ombygning uden fysiske arbejder uden for ejendommen, der kunne påvirke infrastrukturen. Kommunens vurdering af, at eventuel mertrafik ville være uvæsentlig på grund af placeringen ud til stærkt trafikerede veje, blev anset for tilstrækkelig.
Nævnet bemærkede, at det ikke havde kompetence til at vurdere, om den ændrede anvendelse lå inden for de planlægningsmæssige rammer for området.
Som følge af afgørelsen blev det indbetalte klagegebyr ikke tilbagebetalt, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2.
MiljoestyrelsenNy vejledning beskriver, hvordan kommuner skal vurdere og håndtere støjgener fra idrætsanlæg i forbindelse med klagesager og planlægning.
Klimatilpasning
Sagen omhandler en klage over Lyngby-Taarbæk Kommunes afgørelse af 9. januar 2020, hvor kommunen vurderede, at etablering af 478 ungdomsboliger på en ejendom i kommunen ikke var omfattet af krav om miljøvurdering og § 25-tilladelse. Projektet omfatter opførelse af otte punkthuse med et samlet areal på 17.530 m² til ungdomsboliger med tilhørende faciliteter som parkering og fælles grønt gårdrum. Bebyggelsen er planlagt i et område for blandet bolig og erhverv, som ikke rummer særlige naturinteresser, og højden er i overensstemmelse med lokalplan 270.
Kommunen lagde til grund, at projektet var omfattet af miljøvurderingslovens bilag 2, punkt 10b, vedrørende anlægsarbejder i byzoner. På baggrund af en screening vurderede kommunen, at projektet ikke ville medføre væsentlig indvirkning på miljøet, og at en miljøkonsekvensvurdering derfor ikke var påkrævet. Kommunen henviste til, at forskrift for bygge- og anlægsarbejder i Lyngby-Taarbæk Kommune skulle følges under anlægsarbejdet, og at lokalplanen stillede krav til støjberegninger for at sikre, at omkringliggende erhvervsaktiviteter ikke påvirkede lokalplanområdet mere end Miljøstyrelsens støjvejledninger tillader.
Der skal være mere tillid til ejerne af de fredede bygninger, mindre bureaukrati og markant færre sager til sagsbehandling hos myndighederne, anbefaler en ekspertgruppe. Kulturministeren ser et stort potentiale i anbefalingerne og glæder sig til at se nærmere på anbefalingerne om at inddele fredede bygninger i simple kategorier, så almindelige husejere slipper for bøvl og bureaukrati.
Siden 1. januar 2021 har spildevandsselskaber håndteret klimatilpasning af tag- og overfladevand efter nye regler. Nu vurderes den praktiske anvendelse af reguleringen i en ny evaluering udarbejdet af Energistyrelsen og Miljøstyrelsen.
En omboende klagede den 2. april 2020 til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klageren anførte primært, at afgørelsen ikke var truffet på et oplyst grundlag, at anlægsarbejdet ikke overholdt fastsatte forskrifter for støj, og at ansøgningen henviste til ophævede bekendtgørelser og en uhjemlet forskrift. Specifikt blev det nævnt, at bygherren havde henvist til en forskrift udstedt på baggrund af Bekendtgørelse om miljøregulering af visse aktiviteter, som var afløst af en nyere bekendtgørelse. Ligeledes blev det påpeget, at Bekendtgørelse om begrænsning af luftforurening fra mobile ikke-vejgående maskiner var ophævet på afgørelsestidspunktet, og at en Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1628 var relevant.
Klageren fremhævede desuden, at støjen fra byggegrunden var til stor gene med målte lydstyrker på 85/86 dB, og at arbejdet ikke overholdt arbejdstidsbestemmelserne. Klageren mente, at kommunen havde ansvaret for at påse dette. Kommunen bemærkede i sit svar, at klageren muligvis ikke var klageberettiget efter Miljøvurderingslovens § 50, stk. 1, da bopælen lå ca. 150 m fra byggeriet, og at klagen var indgivet efter klagefristens udløb.
Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Middelfart Kommunes afgørelse om, at en ændring af kørsel på en moto...
Læs mereMiljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage fra Danmarks Naturfredningsforening over Miljøstyrelsens afgørelse af ...
Læs mereLovforslag om implementering af VVM-direktivet og ændring af myndighedskompetencen for havbrug
