Ophævelse af afgørelse om ikke miljøvurderingspligt for etablering af motorsportsbane

Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en klage fra Danmarks Naturfredningsforening, Bornholm, vedrørende Bornholms Regionskommunes afgørelse af 2. maj 2018. Afgørelsen fastslog, at et projekt for etablering af en motorsportsbane ved Klemensker ikke var omfattet af krav om miljøvurdering og tilladelse i henhold til miljøvurderingslovens § 21.

Projektet omfatter anlæggelse af en jordbane, delvist i en grusgrav, til motorsportstræning og arrangementer. Klubhus og toiletfaciliteter skal etableres i eksisterende bygninger, og en opbevaringshal på et eksisterende fundament. Kommunen vurderede, at projektet kunne realiseres uden væsentlig påvirkning af drikkevand og grundvand, og at kulturhistoriske værdier ikke ville blive beskadiget.

Klagerens anmodning og argumenter

Danmarks Naturfredningsforening påklagede afgørelsen og anmodede om opsættende virkning. Klageren anførte, at kommunen ikke havde inddraget kriterierne i miljøvurderingslovens bilag 6 tilstrækkeligt, og at risikoen for grundvandsforurening, især med kulbrinter, ikke var belyst. Desuden mente klageren, at risikoen for beskadigelse af kulturhistoriske og arkæologiske værdier var undervurderet, og at kommunen ikke havde forholdt sig til, at banen placeres i et område udpeget som særligt naturområde og/eller interesseområde for natur, landskab og økologiske forbindelser. Klageren frygtede, at projektet ville blive gennemført med risiko for uoprettelig skade, før nævnet havde truffet afgørelse i klagesagen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet meddelte afslag på anmodningen om at tillægge klagen opsættende virkning. Nævnet traf afgørelse efter miljøvurderingslovens § 53, jf. miljøvurderingslovens § 49, stk. 1, som fastslår, at en klage som udgangspunkt ikke har opsættende virkning. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne i henhold til Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.

Begrundelse for afslag

Nævnet lagde vægt på, at der skal foreligge særlige forhold for at fravige lovens hovedregel om manglende opsættende virkning. Vurderingen af, om en klage bør tillægges opsættende virkning, beror primært på, om det er overvejende sandsynligt, at der foreligger en væsentlig overtrædelse af loven, og om der er risiko for, at en udnyttelse af tilladelsen vil influere uheldigt på muligheden for at kræve fysisk lovliggørelse, hvis klager senere får medhold. Dette princip videreføres fra planlovens § 60, stk. 8.

Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt ikke, at der i den aktuelle sag var forhold, der kunne begrunde en fravigelse af hovedreglen. Nævnet konkluderede på et foreløbigt grundlag, at det ikke var overvejende sandsynligt, at der forelå en væsentlig overtrædelse af miljøvurderingsloven eller øvrig lovgivning, og at der ikke ville ske uoprettelig skade, såfremt klagen ikke tillagdes opsættende virkning. Nævnet bemærkede, at kommunen i sin afgørelse havde inddraget kriterierne i miljøvurderingslovens bilag 6, herunder risikoen for grundvandsforurening og påvirkningen på naturen.

Konsekvenser af afgørelsen

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal anlægges inden 6 måneder, jf. miljøvurderingslovens § 54, stk. 1. Hvis ansøger vælger at gennemføre projektet, mens klagesagen verserer, bærer ansøger selv risikoen herfor. Afgørelsen om opsættende virkning begrænser ikke nævnets adgang til senere at ændre eller ophæve den påklagede afgørelse.