Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Sagen omhandler en klage fra Frederiks Vandværk over Viborg Kommunes håndtering af en anmeldelse om etablering af en erstatningsboring på en ejendom med et stort dyrehold. Anmeldelsen, der blev indgivet af et brøndborerfirma den 18. maj 2018, omhandlede etablering af en vandindvindingsboring til erstatning for en eksisterende boring, hvis ydelse var utilstrækkelig til at forsyne ejendommens ca. 800 malkekøer og opdræt.
Oprindeligt vurderede Viborg Kommune, at betingelserne for etablering af en erstatningsboring efter Vandforsyningslovens § 21, stk. 2 ikke var opfyldt, da der ikke var tale om en akut tvangssituation. Kommunen betragtede derfor henvendelsen som en ansøgning om tilladelse efter Vandforsyningslovens § 21, stk. 1 og opfordrede Frederiks Vandværk til at udarbejde et tilbud om tilslutning af ejendommen til vandværket.
Den 22. maj 2018 henvendte ejeren af ejendommen sig igen til kommunen og oplyste, at boringens ydeevne var yderligere forringet, og at der nu var et akut behov for mere vand. Kommunen tog herefter anmeldelsen til efterretning og godkendte etableringen af en vandforsyningsboring inden for 5 meter fra den eksisterende boring. Kommunen har efterfølgende bemærket, at ordvalget "etableringen godkendes" var uheldigt, da det blot var en kvittering for anmeldelsen og ikke en formel afgørelse.
Frederiks Vandværk påklagede den 28. maj 2018 kommunens håndtering til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klager anførte, at boringen var etableret i strid med Vandforsyningslovens § 21, stk. 2, da der ikke forelå en tvangssituation på etableringstidspunktet. Vandværket mente, at der i stedet var tale om en udvidelse af indvindingstilladelsen som følge af et behov for en øget indvindingsmængde, hvilket burde kræve en ny indvindingstilladelse. Vandværket fremhævede desuden, at de havde en forsyningsledning i rette dimension forbi ejendommen og kunne forsyne ejendommen inden for to dage til en pris på 90.000 kr.
Ifølge Tillæg nr. 1 til Viborg Kommunes "Vandforsyningsplan 2012-2022" ændres afsnit 2.4.7 på side 25 til at præcisere, at Vandforsyningslovens § 21, stk. 2 kun kan anvendes i tvangssituationer, hvor en boring pludselig bryder sammen, og ikke hvor der er tid til at indhente tilladelse til nyanlæg, f.eks. ved nedadgående ydeevne. Dette er i overensstemmelse med cirkulære nr. 82 af 11. juli 1986 fra Miljøstyrelsen.
Miljø- og Fødevareklagenævnet afviser at behandle klagen over Viborg Kommunes behandling af anmeldelsen om etablering af erstatningsboringen.
Nævnet fastslår, at Vandforsyningslovens § 21, stk. 2 er en anmeldeordning, der giver ejeren mulighed for at etablere en erstatningsboring uden en forudgående tilladelse eller afgørelse fra kommunen. Formålet med bestemmelsen er at sikre, at kommunen får orientering om arbejdet, og den indebærer, at arbejdet umiddelbart kan igangsættes uden at afvente myndighedernes reaktion. Selvom Viborg Kommunes svar af 22. maj 2018 kunne opfattes som en godkendelse, anses kommunens handling ikke for en afgørelse i vandforsyningslovens forstand.
Da der ikke er truffet en afgørelse, som kan påklages efter Vandforsyningslovens § 75, stk. 1, kan Miljø- og Fødevareklagenævnet ikke behandle klagen. Nævnet bemærker dog, at kommunen i forbindelse med en anmeldelse efter Vandforsyningslovens § 21, stk. 2 skal vurdere, om betingelserne for anvendelse af bestemmelsen er opfyldt. Hvis betingelserne ikke er opfyldt, skal kommunen søge boringen retligt eller fysisk lovliggjort, medmindre der er tale om forhold af ganske underordnet betydning, jf. Vandforsyningslovens § 65, stk. 3.
Som følge af afvisningen tilbagebetales det indbetalte klagegebyr, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 2. Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Vandforsyningslovens § 81. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.
En lægeklinik får ikke kritik for at stoppe en patients behandling med Wegovy, da patienten havde opnået et normalt BMI, og medicinen ikke er godkendt til behandling af endometriose.
Miljoestyrelsen
Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Ringkøbing-Skjern Kommunes afgørelse om tilladelse til grundvandsindvinding på en ejendom. Klagen kom fra et vandværk, der frygtede økonomiske konsekvenser og risiko for vandkvaliteten, hvis ejendommen fik tilladelse til egen indvinding.
Vejledning nr. 80 om ansøgning af tilskud til beskyttelse af grundvandet mod forurening i nuværende og fremtidige indvindingsområder.
Formandskabet for De Økonomiske Råd analyserer i årets miljøøkonomiske rapport landbrugets CO2e-afgift, behovet for klimapolitiske buffere og effekten af statsstøtte til grøn forskning.
Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Egedal Kommunes forbud mod etablering af en erstatningsboring uden f...
Læs mereMiljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse omhandlede en klage over Brønderslev Kommunes afslag på en ansøgning om tillade...
Læs mereMiljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om tilladelse til vandindvinding til husdyrbrug
