Manglende VVM-screening af overfladevandsprojekt førte til ophævelse af tillæg til miljøgodkendelse

Sagen omhandler en klage fra Danmarks Naturfredningsforening over Miljøstyrelsens afgørelse af 21. februar 2018. Afgørelsen gav et kraftvarmeværk ([V1]) et tillæg til en eksisterende miljøgodkendelse for at udlede overfladevand fra befæstede arealer og tagvand til Øresund. Dette var en del af etableringen af en ny biomassefyret kraftværksblok, [F1].

Baggrund for sagen

I 2016 fik virksomheden en miljøgodkendelse og VVM-tilladelse til den nye blok. Denne godkendelse omfattede dog udtrykkeligt ikke håndtering af overfladevand fra befæstede arealer, da detaljerne for dette endnu ikke var projekteret. Det blev fastsat, at virksomheden skulle indsende en særskilt ansøgning herom.

I 2018 meddelte Miljøstyrelsen så det påklagede tillæg til miljøgodkendelsen for netop denne overfladevandshåndtering. Styrelsen vurderede, at dette delprojekt var omfattet af den oprindelige VVM-redegørelse fra 2016 og derfor ikke krævede en ny screening efter miljøvurderingsloven.

Klagens hovedpunkter

Danmarks Naturfredningsforening klagede over afgørelsen med flere anbringender:

• Manglende vurdering af spildevandsudledningens påvirkning og de kumulative effekter.
• At den oprindelige VVM-redegørelse ikke dækkede spildevandsudledningen.
• Manglende vurdering af alternativer til letolie som støttebrændsel, herunder biogas.
• At Miljøstyrelsens sagsbehandling var fragmentarisk og bagatelliserede den samlede miljøbelastning.

Miljø- og Fødevareklagenævnet ophævede Miljøstyrelsens afgørelse og hjemviste sagen til fornyet behandling. Nævnet fandt, at Miljøstyrelsens afgørelse led af væsentlige retlige mangler.

Vurdering af screeningspligt

Nævnet fastslog, at projektet om håndtering af overfladevand skulle have været underlagt en screening efter miljøvurderingsloven. Begrundelsen var, at den oprindelige miljøgodkendelse fra 2016 eksplicit undtog dette delprojekt. Derfor kunne projektet ikke anses for at være dækket af den oprindelige VVM-redegørelse.

Projektet skulle i stedet betragtes som en ændring eller udvidelse af det oprindelige projekt, som er omfattet af screeningspligt i henhold til Miljøvurderingslovens bilag 2, pkt. 13, litra a. Ved at undlade at foretage en screening, traf Miljøstyrelsen en indirekte og ugyldig afgørelse om, at projektet ikke var screeningspligtigt.

Konsekvenser for miljøgodkendelsen

Da tillægget til miljøgodkendelsen efter Miljøbeskyttelseslovens § 33 blev meddelt uden den lovpligtige forudgående screening, led denne afgørelse også af en væsentlig retlig mangel. Formålet med miljøvurderingsreglerne er netop at sikre, at en vurdering af miljøpåvirkningen ligger til grund for en tilladelse.

Nævnet ophævede derfor både den indirekte afgørelse om ikke-screeningspligt og tillægget til miljøgodkendelsen. Sagen blev hjemvist til Miljøstyrelsen, som nu skal foretage en screening efter Miljøvurderingslovens § 21 og, om nødvendigt, en fuld miljøvurdering, før der kan træffes en ny afgørelse.

Nævnet afviste at behandle klagepunkter vedrørende den oprindelige godkendelse fra 2016, da klagefristen for denne var overskredet.