Ophævelse og hjemvisning af miljøgodkendelse til nedknusning af byggematerialer pga. mangelfuld støjvurdering

Middelfart Kommune meddelte den 22. marts 2018 miljøgodkendelse til etablering af en plads for nedknusning af byggematerialer med henblik på genanvendelse. Virksomheden ansøgte om at nedknuse ca. 20.000 tons beton, tegl, asfalt og træ årligt med driftstid mandag til fredag fra kl. 06.30 til kl. 17.00. Godkendelsen blev meddelt med hjemmel i Miljøbeskyttelsesloven § 33 og var omfattet af bilag 2, listepunkt K206, i godkendelsesbekendtgørelsen, der omfatter anlæg, som nyttiggør ikke-farligt affald. Kommunen fastsatte støjvilkår baseret på Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984 om ekstern støj fra virksomheder, men vurderede, at støjgrænserne i industriområdet sandsynligvis ville blive overskredet, hvilket blev sammenlignet med en tilladelse til midlertidig aktivitet.

En omboende minkavler påklagede afgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet den 18. april 2018. Klageren anførte flere punkter:

Klagepunkter

• Klageren var ikke blevet partshørt, på trods af at kommunen havde sendt afgørelsen til klageren, hvilket indikerede en væsentlig interesse i sagen.
• Der var uklarhed om den rette adressat og ansvarlige for miljøgodkendelsen på grund af uoverensstemmelse mellem CVR-nummer og angivet navn.
• Støj- og vibrationsvurderingen var mangelfuld, især i tidsrummet kl. 06.30-07.00, hvor en lavere støjgrænse på 40 dB(A) burde gælde. Klageren påpegede, at kommunen alene havde lagt en teoretisk støjvurdering til grund, og at klageren allerede havde oplevet store støjgener fra lignende aktiviteter på en anden matrikel, dokumenteret med video- og lydoptagelser.
• Støj og vibrationer påvirkede minkenes adfærd og trivsel, hvilket medførte driftstab. Klageren henviste til en udtalelse fra Miljøstyrelsen af 4. april 2018 og en dyrlægerapport af 14. september 2017, der dokumenterede mistrivsel hos minkene i form af manglende parringsaktivitet, ædelyst og mindre kuld hvalpe. Klageren bemærkede, at tidligere knusningsaktiviteter var begrænset til maksimalt 4 gange årligt af en uges varighed, hvilket ikke var tilfældet i den påklagede godkendelse.
• Klageren anførte, at manglende regulering af støj og vibrationer ville medføre, at klageren ikke kunne overholde Dyrevelfærdsloven § 1 og Dyrevelfærdsloven § 2.

Middelfart Kommune svarede på klagen den 9. maj 2018. Kommunen fastholdt driftstiden og den lavere natstøjgrænse for det tidlige morgentidsrum. Kommunen bemærkede, at det ikke var dokumenteret, hvad der var årsag til minkenes mistrivsel, og henviste til andre støjkilder i nærområdet, herunder en motorvej. Kommunen havde ikke fundet anledning til at stille vilkår i forhold til dyreholdet, da Videnscenteret for Landbrug, Pelsdyr, ikke havde kendskab til lignende sager om vilkår i miljøgodkendelser relateret til minkpåvirkning.

Miljø- og Fødevareklagenævnet ophævede Middelfart Kommunes afgørelse af 22. marts 2018 om miljøgodkendelse til etablering af plads til nedknusning af byggematerialer og hjemviste sagen til fornyet behandling i førsteinstansen. Det indbetalte klagegebyr blev tilbagebetalt i henhold til Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 2, nr. 1.

Nævnet begrænsede sin prøvelse til forholdet om støj og fandt, at afgørelsen led af væsentlige retlige mangler. Nævnet vurderede, at støjbelastningen fra virksomheden ikke var tilstrækkeligt belyst, og at muligheden for at nedbringe forureningen ikke var tilstrækkeligt undersøgt. De fastsatte støjvilkår sikrede ikke omgivelserne tilstrækkeligt mod uacceptable støjgener, og det var ikke sandsynliggjort, at de kunne overholdes.

Mangler ved støjvurderingen

• Kommunens vurdering havde ikke taget højde for støjbidrag fra øvrige støjkilder ud over nedknuseren, såsom klipning/hamring af beton, gravemaskiner, gummiged samt til- og frakørsel af materialer.
• Der var ikke foretaget en vurdering af, hvorvidt de støjende aktiviteter medførte impulser, som kunne give anledning til et genetillæg på 5 dB(A) i omgivelserne, jf. Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984 om ekstern støj fra virksomheder.
• Lempelsen på op til 16 dB(A) i forhold til de vejledende støjgrænser i nærtliggende erhvervsområder var ikke tilstrækkeligt begrundet, og det var ikke undersøgt, hvordan støjbidraget kunne nedbringes.
• Det fremgik ikke, om kommunen havde vurderet, hvorvidt støjgrænserne ville kunne overholdes i områder for åben og lav boligbebyggelse samt områder for offentlige formål.
• Der var ikke stillet vilkår til bidraget til det maksimale støjniveau i natperioden (kl. 06.30-07.00) i bolig- og offentlige områder samt ved enkeltboliger i det åbne land, jf. Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984 om ekstern støj fra virksomheder.

Øvrige bemærkninger og krav til fornyet behandling

• Miljø- og Fødevareklagenævnet bemærkede, at der ikke kan tages særligt hensyn til støjpåvirkningen af mink ved kommunens afgørelse om miljøgodkendelse, da de vejledende grænseværdier for støj er fastsat af hensyn til menneskets hygiejniske og rekreative levevilkår, ikke husdyrhold. Spørgsmål om erstatningskrav skal indbringes for domstolene.
• Middelfart Kommune skal i forbindelse med den fornyede behandling af sagen konkret forholde sig til, hvorvidt virksomheden er omfattet af Miljøvurderingsloven bilag 2, punkt 11b, og i så fald træffe afgørelse i henhold til dette regelsæt.
• Kommunen skal sikre, at parter i sagen høres i overensstemmelse med Forvaltningsloven § 19, da klageren havde en tilstrækkelig væsentlig og individuel interesse til at opnå partsstatus.