Dyrevelfærdsloven § 1

Dyreværnsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 20 af 11. januar 2018, indeholder ikke nogen formålsbestemmelse, og det fremgår ikke eksplicit af dyreværnsloven, at loven finder anvendelse på dyreetiske forhold. Men det er ikke nyt, at lovgivningen på dyrevelfærdsområdet omfatter dyreetiske hensyn. Sådanne hensyn fremgår således allerede i dag af bestemmelserne i dyreværnslovens § 3 a og i lov om forbud mod slagtning og aflivning af drægtige produktionsdyr og heste i den sidste tiendedel af drægtighedsperioden, samt lov om forbud mod markedsføring m.v. samt indførsel og udførsel af skind og skindprodukter fra hunde og katte. Der henvises til afsnit 2.1.1.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Lovforslagets § 1 er ny og fastslår formålet med loven.

Det fremgår af den foreslåede formålsbestemmelse, at loven har til formål at fremme god dyrevelfærd, herunder beskytte dyr, og fremme respekt for dyr som levende væsener. Det fremgår endvidere, at loven har til formål at varetage dyreetiske hensyn.

Loven omfatter alle dyr. Formålsbestemmelsen betegner dyr som levende væsener. I forlængelse heraf bemærkes det, at dyr, der traditionelt holdes som husdyr, som f.eks. svin, kvæg, heste og fjerkræ, samt familiedyr som f.eks. hunde, katte, fugle og marsvin, er sansende væsener.

Når formålsbestemmelsen ikke anfører, at dyr er følende eller sansende væsener, skal det ses i lyset af, at loven omfatter alle dyr, og at der i dag ikke er videnskabelig dokumentation for, at alle dyr er i stand til at føle og opfatte eller sanse smerte og lidelse. For en lang række dyr, f.eks. pattedyr, fugle, krybdyr og fisk, er der videnskabelig dokumentation, der viser, at disse dyr i større eller mindre grad er i stand at føle og opfatte eller sanse smerte og lidelse. Dette er ikke tilfældet for en række andre dyr, som f.eks. insekter, orme og snegle. Disse dyr vil reagere på skadelige stimuli. For eksempel vil en flue, der sætter sig på eller nærmer sig en meget varm genstand, straks flyve væk igen. Dette tilskrives en rent refleksmæssig handling, der har til formål at sikre artens overlevelse.

Dyr blev første gang omtalt som følende væsener i en protokol til Amsterdam-traktaten. I Lissabontraktaten er dyr omtalt som følende væsener (”sentient beings”) i artikel 13 i traktat om den Europæiske Unions funktionsmåde. Når der blev arbejdet for at få dyr anerkendt som følende væsener, må det tilskrives en stor utilfredshed med, at dyr er omtalt som varer i forbindelse med landbrugs- og fiskeripolitikken samt i forbindelse med det indre marked og fri bevægelighed af varer, personer og tjenesteydelser.

Når dyr i traktaterne er omtalt som følende væsener, må det ses i lyset af, at EU’s lovgivning på dyrevelfærdsområdet er rettet mod dyr, der holdes, transporteres og slagtes i forbindelse med en økonomisk aktivitet, hvilket vil sige først og fremmest landbrugsdyr, herunder opdrættede fisk. At der her er tale om hvirveldyr støttes af, at der er fastsat dyrevelfærdsmæssige regler om hold af svin, kalve, æglæggende høner og slagtekyllinger, og at dyr både i transportforordningen og aflivningsforordningen er defineret som hvirveldyr. Hvirveldyr tilhører den gruppe af dyr, hvor der er videnskabelig dokumentation for, at de er følende væsener.

Loven er en rammelov og varetager hovedsageligt dyrevelfærdsmæssige hensyn. Udtrykket ”dyrevelfærd” dækker både dyrebeskyttelse, hvilket vil sige de dyreværnsmæssige forhold, og velfærd, der går videre end beskyttelse af dyr, dvs. hensynet til dyrenes fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov. Hensynet til dyrenes adfærdsmæssige behov indebærer også i muligt omfang, at dyrenes naturlige adfærd tilgodeses.

Samtidig vil lovens anvendelsesområde ikke alene angå dyrevelfærdsmæssige hensyn, men vil også have sigte på forhold, som ikke i sig selv udgør en risiko for dyrenes velfærd, men hvor der af dyreetiske hensyn vil være behov for fastsættelse af regler. Derfor foreslås det, at dyreetiske hensyn fremgår eksplicit af lovens formålsparagraf.

Med formålsbestemmelsen fremhæves endvidere, at lovens formål er at fremme respekt for dyr som levende væsener. Dette skal ses i lyset af, at dyr i sig selv har en værdi, der i videst muligt omfang bør respekteres, uanset om dyrene har en nytteværdi for mennesker eller ej. Dyr kan have en nytteværdi for mennesker, f.eks. når de holdes som selskabs- eller hobbydyr eller som landbrugsdyr.