Ophævelse og hjemvisning af afgørelse om dispensation til cykelsti i beskyttet naturområde

Ringkøbing-Skjern Kommune meddelte den 16. februar 2018 dispensation fra Naturbeskyttelseslovens § 3 til anlæggelse af en cirka 450 meter lang og 2,5 meter bred cykelsti på ejendommene [matrikel1] og [matrikel2]. Dispensationen blev givet som led i kommunens projekt om en rekreativ cykelsti rundt om Ringkøbing Fjord. Cykelstien skulle etableres med et bærelag af stabilgrus og et toplag af stenmel, liggende cirka 0,1 meter over det omgivende terræn. Kommunen begrundede dispensationen med, at cykelstien var et beskedent anlæg, der ikke ville påvirke naturen nævneværdigt, og at den ville understøtte befolkningens adgang til naturen. Kommunen vurderede desuden, at forstyrrelsen af områdets fuglearter ville være marginal og uden væsentlig betydning for bestanden. Derudover vurderede kommunen, at etableringen af cykelstien ikke ville medføre beskadigelse eller ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for bilag IV-arter.

Områdets karakteristika

Det omhandlede areal ligger cirka 500 meter syd for Stauning og i forbindelse med den sydøstlige del af Ringkøbing Fjord. Hovedparten af strækningen ligger i et areal registreret som beskyttet fersk eng, og den sydligste del ligger på registreret beskyttet strandeng. Disse naturtyper er omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 2, nr. 3 og nr. 4, da de enkeltvis eller sammen er større end 2.500 m2.

Området indgår i Natura 2000-område nr. 69 Ringkøbing Fjord og Nymindestrømmen, som er udpeget på grundlag af en væsentlig tilstedeværelse af naturtyper som strandeng og rigkær, samt levesteder for arter som knopsvane, sangsvane, pibesvane, mørk-buget knortegås, gravand, pibeand, spidsand, alm. ryle, brushane, rørhøg og rørdrum. Engarealet, hvor cykelstien etableres, er et levested med god tilstand for rørhøg og rørdrum og er betegnet som uforstyrret af mennesker.

Klagen

Afgørelsen blev påklaget af tre lodsejere, som anførte, at afgørelsen ikke var truffet på et tilstrækkeligt oplyst grundlag. Klagerne fremhævede, at cykelstiens placering ville øge færdslen markant, hvilket ville forstyrre fugle og dyr i området, herunder løsgående hunde. De henviste til intern kommunal korrespondance, der angiveligt viste, at kommunens fagpersonale vurderede, at cykelstien ikke burde gå gennem det beskyttede område. Klagerne foreslog desuden alternative placeringer af cykelstien.

Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede sagen efter Naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 2, jf. Naturbeskyttelseslovens § 3, jf. Naturbeskyttelseslovens § 78, stk. 1, samt Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 1 og Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 2) . Nævnet fandt anledning til at behandle spørgsmålet om Ringkøbing-Skjern Kommunes oplysning af sagen.

Nævnets vurdering

Nævnet lagde vægt på, at der skal foreligge særlige omstændigheder for at meddele dispensation fra Naturbeskyttelseslovens § 3, og at nævnets praksis er restriktiv. En væsentlig økonomisk interesse er ikke tilstrækkelig, medmindre området er uden særlig naturbeskyttelsesmæssig interesse, eller indgrebet ikke medfører en afgørende forrykning af tilstanden.

Nævnet vurderede, at Ringkøbing-Skjern Kommunes afgørelse ikke var truffet på et tilstrækkeligt oplyst grundlag, hvilket er i strid med det almindelige forvaltningsretlige undersøgelsesprincip (officialprincippet).

Nævnet begrundede sin afgørelse med følgende mangler i kommunens sagsbehandling:

• Hydrologiske påvirkninger: Kommunen havde ikke undersøgt eller beskrevet de potentielle påvirkninger af de hydrologiske forhold, som etableringen af cykelstien kunne medføre. Nævnet påpegede, at udlægning af opgravet materiale (cirka 113 m3) kunne føre til terrænhævninger, der negativt ville påvirke dyre- og plantelivet. Desuden kunne cykelstien, med sin højde og opbygning af stabilgrus, fungere som en dæmning eller et dræn, hvilket ville påvirke afstrømningen af overfladevand og vandtilførslen til engarealerne vest for stien. Disse forhold er afgørende for naturtilstanden i engene og den nærliggende habitatnatur (strandeng og rigkær).
• Kumulative påvirkninger: Kommunen havde ikke undersøgt eller beskrevet den eventuelle kumulative påvirkning, som cykelstien sammen med de øvrige etablerede og planlagte strækninger rundt om Ringkøbing Fjord kunne have på Natura 2000-området. Kommunens vurdering af marginal forstyrrelse af fuglearterne rørhøg og rørdrum manglede et grundlag for, om de samlede effekter var inddraget.
• Forstyrrelse fra offentlig adgang: Nævnet vurderede, at den frie adgang for gående, cyklende og hunde ville medføre forstyrrelse i form af lyde og bevægelser, hvilket potentielt kunne påvirke fuglenes bevaringsstatus negativt. Dette forhold skulle indgå i kommunens vurdering.

Nævnet bemærkede desuden, at afgørelser om dispensation fra Naturbeskyttelseslovens § 3 er omfattet af Bekendtgørelse om udpegning og administration i internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. Ifølge Bekendtgørelse om udpegning og administration i internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 6, stk. 1, jf. Bekendtgørelse om udpegning og administration i internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 7, stk. 3, nr. 1, skal der foretages en vurdering af, om et projekt kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt. Endvidere kan der ikke gives tilladelse, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for dyrearter optaget i habitatdirektivets bilag IV, jf. Bekendtgørelse om udpegning og administration i internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 10, stk. 1 og Bekendtgørelse om udpegning og administration i internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 10, stk. 2.

Afgørelse

På baggrund af de mangelfulde undersøgelser og vurderinger ophævede Miljø- og Fødevareklagenævnet Ringkøbing-Skjern Kommunes afgørelse af 16. februar 2018 og hjemviste sagen til fornyet behandling. Det indbetalte klagegebyr blev tilbagebetalt.