Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
| Lov | § |
|---|---|
Sagen omhandler en klage over Viborg Kommunes afgørelse af 16. januar 2018 vedrørende vedligeholdelse af Skals Å og overholdelse af vilkår i en tilladelse til etablering af et vådområde. Klager, en lodsejer, anførte, at kommunen ikke havde grødeskåret tilstrækkeligt inden for vådområdet, og at et vilkår i vådområdetilladelsen om, at projektet ikke måtte få konsekvenser uden for projektområdet, ikke var overholdt.
Skals Å er et offentligt vandløb, der er beskyttet efter Naturbeskyttelsesloven § 3 og omfattet af et regulativ fra 2001. Regulativet fastsætter krav til vandløbets skikkelse og vedligeholdelse, herunder to årlige grødeskæringer med specifikke strømrendebredder (9,5 m til 11,5 m).
I 2014 meddelte Viborg Kommune tilladelse til etablering af et vådområde ved Skals Å's munding. Denne tilladelse, givet efter Vandløbsloven § 16 og Vandløbsloven § 17, ændrede praksis for grødeskæring i projektområdet, så der som udgangspunkt ikke skulle grødeskæres, medmindre der var fare for oversvømmelser. Vilkår 2 i tilladelsen fastslog, at projektet ikke måtte påvirke vandstanden uden for projektområdet.
Viborg Kommune afgjorde i januar 2018, at vandløbet var vedligeholdt i overensstemmelse med regulativet, og at vilkårene i vådområdetilladelsen var overholdt. Kommunen henviste til hydrauliske vurderinger, der viste, at vandføringsevnen var opfyldt, og at vandspejlet i Skals Å i høj grad var styret af vandstanden i Hjarbæk Fjord. Kommunen erkendte dog, at 2017 var et overgangsår for grødeskæring i vådområdet, hvor der kun var skåret en strømrende på 7,5 m i hovedløbet, og ingen grødeskæring i de to nye slyng.
Klager anfægtede vådområdetilladelsens gyldighed og mente, at kommunen ikke havde fulgt procedurerne for regulativændringer efter Vandløbsloven § 12 og Vandløbsloven § 14. Klager påpegede, at beregningerne for vådområdet var baseret på forkerte forudsætninger, hvilket var i strid med Bekendtgørelse om vandløbsregulering og –restaurering m.v. § 18, 1. led og Bekendtgørelse om vandløbsregulering og –restaurering m.v. § 22, stk. 1, nr. 3 og 4. Desuden fastholdt klager, at vilkår 2 om vandstandspåvirkning ikke var overholdt, da indsnævringen af hovedforløbet og den manglende grødeskæring i de nye slyng medførte højere vandstande opstrøms.
Miljø- og Fødevareklagenævnet begrænsede sin prøvelse til to hovedforhold i Viborg Kommunes afgørelse af 16. januar 2018: grødeskæring ved st. [F8] og overholdelse af vådområdetilladelsens vilkår 2. Nævnet behandlede ikke vådområdetilladelsen af 16. december 2014 som en særskilt klage, men kun i det omfang, det var relevant for den påklagede afgørelse.
Miljø- og Fødevareklagenævnet traf afgørelse efter Vandløbsloven § 12, Vandløbsloven § 27, jf. Vandløbsloven § 31 og Vandløbsloven § 54, stk. 2, jf. Vandløbsloven § 80, stk. 1. Nævnet ændrede Viborg Kommunes afgørelse og hjemviste dele af sagen til fornyet behandling.
Nævnet konstaterede, at Viborg Kommune gennem vådområdetilladelsen havde forsøgt at vedtage nye bestemmelser om grødeskæring, der afveg fra det eksisterende regulativ for Skals Å. Nævnet fandt, at ændringer af vedligeholdelsesbestemmelser i et regulativ ikke kan gennemføres med hjemmel i Vandløbsloven § 27. Derfor udgjorde de nye bestemmelser i vådområdetilladelsen ikke det retlige grundlag for grødeskæringen; det var fortsat ”Regulativ for Skals Å” af 20. september 2001, der var gældende. Nævnet henviste til Vandløbsloven § 12, stk. 1, nr. 1 og 2 og Bekendtgørelse om regulativer for offentlige vandløb § 8.
Nævnet fandt, at Viborg Kommune ikke havde opfyldt sin vedligeholdelsespligt efter Vandløbsloven § 27, jf. § 31, da kommunen ved den anden grødeskæring i 2017 kun havde skåret en strømrende på 7,5 m, hvor regulativet krævede 9,5-11,5 m. For de to nye sideløb i vådområdet fandt nævnet, at der ikke forelå et retligt grundlag for kommunens administration af disse strækninger, og henstillede, at kommunen sikrede vedtagelse af regulativbestemmelser herfor.
Nævnet vurderede, at vådområdetilladelsens vilkår 2, der fastslog, at projektet ikke måtte påvirke vandstanden uden for projektområdet, skulle forstås uafhængigt af regulativets krav til vandføringsevnen. Nævnet fandt, at kommunen ikke havde dokumenteret, at vilkår 2 var overholdt. Kommunens sammenligning af vandføringsevnen var utilstrækkelig, da den burde have inkluderet de to nye forløb og sammenlignet med den faktiske vandføringsevne umiddelbart inden projektets udførelse, ikke den regulativmæssige skikkelse. Dette blev vurderet i henhold til Vandløbsloven § 54, stk. 2.
Miljø- og Fødevareklagenævnet ændrede Viborg Kommunes afgørelse af 16. januar 2018 om vedligeholdelse af Skals Å til, at kommunen ikke havde grødeskåret i overensstemmelse med regulativet på strækningen st. [F8] i 2017. Nævnet ophævede desuden Viborg Kommunes afgørelse af 16. januar 2018 for så vidt angår overholdelsen af vilkår 2 i vådområdetilladelsen og hjemviste sagen til fornyet behandling. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales i henhold til Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 2, nr. 1.
Energistyrelsen har givet den endelige etableringstilladelse til Danmarks største havvindmøllepark, der med en kapacitet på 1 GW skal stå klar i Nordsøen i 2027.
Sagen omhandler en klage fra en ejendomsejer over Aalborg Kommunes vedligeholdelse af Hovedgrøften i Vaarst i årene 2018 og 2019. Klageren anførte, at vandløbet ikke var vedligeholdt i henhold til det gældende regulativ, hvilket førte til oversvømmelser af klagerens landbrugsarealer. Klagen omfattede flere specifikke punkter, herunder utilstrækkelig grødeskæring, for lave brinker, for stejlt anlæg, og utilstrækkelig dokumentation fra kommunens side.
Hovedgrøften i Vaarst er et offentligt vandløb, der er omfattet af "Regulativ for kommunevandløb nr. 3.13, Hovedgrøften i Vaarst" af 7. januar 2004. Ifølge regulativet skal vandløbet vedligeholdes på grundlag af krav til vandløbets vandføringsevne i den grødefri situation, baseret på en teoretisk skikkelse. Regulativet fastsætter også terminer for grødeskæring (1. juni – 30. juni og 15. august – 15. oktober) og krav til skærebredden (60-70% af bundbredden ved første skæring, fuld bredde ved sidste).
EU-Rådet har formelt vedtaget et direktiv, der opdaterer listen over forurenende stoffer i overfladevand og grundvand, herunder PFAS, pesticider og medicinrester.
Med initiativer for knap 2,5 mia. kr. sætter regeringen gang i arbejdet for bedre miljø i vores vandløb og søer.
Det fremgår, at Aalborg Kommune fører tilsyn med vandløbet og skal kontrollere vandløbets teoretiske skikkelse mindst én gang årligt inden 1. november. Ved tvivl om vandføringsevnen skal der foretages en opmåling af vandløbet med tværprofiler for hver ca. 100 meter. Vandløbet er desuden beskyttet efter Naturbeskyttelsesloven § 3.
Klageren fremsatte en række anbringender mod Aalborg Kommunes afgørelser af 18. marts 2019 og 13. februar 2020, som fastslog, at vandløbet var vedligeholdt i henhold til regulativet. Klageren anførte blandt andet:
Aalborg Kommune fastholdt, at vandløbet var vedligeholdt i overensstemmelse med regulativet. Kommunen henviste til konstaterede overdybder og overbredder, som ifølge kommunen viste, at regulativets krav til dimensioner og vandføringsevne var overholdt. Kommunen anførte, at en fuld opmåling kun var nødvendig ved tvivl om vandføringsevnen, og at de udførte kontrolmålinger var tilstrækkelige. Kommunen oplyste desuden, at der i 2018 var udført to ordinære og en ekstra grødeskæring, som opfyldte regulativets krav.
Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage fra Danmarks Naturfredningsforening over Silkeborg Kommunes afgørelse ...
Læs mereSlagelse Kommune traf den 15. februar 2016 afgørelse om tilladelse til et vådområdeprojekt i Tude Ådal. Projektet, der e...
Læs mere