Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Kystdirektoratets afgørelse af 19. december 2017, som afviste en ansøgning om dispensation til arealoverførsel og udstykninger inden for strandbeskyttelseslinjen. Sagen omhandlede en ejendom på Langø, Stubberup i Kerteminde Kommune, hvor et areal på ca. 2,3 ha, primært dyrket landbrugsjord, ønskedes overført til fire sommerhusgrunde. En mindre del af arealet, ca. 700 m², bestod af en bevokset skrænt.
Ansøgningen fra fire sommerhusejere og lodsejeren havde til formål at opretholde den nuværende naturtilstand, overføre ansvar for vedligeholdelse af beplantning langs en grusvej til sommerhusejerne, samt opnå økonomiske fordele for den sælgende ejendom. Der blev foreslået tinglysning af en servitut, der skulle sikre, at området ikke måtte tilbygges.
Kystdirektoratet afslog ansøgningen med henvisning til Naturbeskyttelseslovens § 15, stk. 1, som forbyder tilstandsændringer, herunder udstykning og arealoverførsel, inden for strandbeskyttelseslinjen. Direktoratet fremhævede den restriktive praksis for dispensationer, jf. Naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1, og anførte, at der kun dispenseres i særlige tilfælde, hvor dispensationen er uden konsekvenser for den fremtidige administration. Kystdirektoratet vurderede, at de ansøgte ændringer ikke udgjorde en særlig begrundelse, og at selvom arealet lå bag sommerhusgrundene, kunne fremtidige skel medføre uønskede ændringer af kystlandskabet.
Klageren anførte, at Kystdirektoratet ikke havde taget højde for de særlige individuelle forhold i sagen, og at afgørelsen stred mod forvaltningsrettens forbud mod at sætte skøn under regel. Desuden mente klageren, at afgørelsen var i strid med hidtidig praksis, hvor der var meddelt dispensation ved arealoverførsel af afgrænsede arealer med praktisk og økonomisk begrundelse. Klageren fremhævede, at en dispensation ville være i overensstemmelse med lovens formål, da arealoverførslen ikke ville forrykke områdets tilstand, og køberne ville påtage sig en servitut mod tilbygning.
Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede sagen i den læge afdeling, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 3, stk. 1. Nævnet bemærkede, at formålet med Naturbeskyttelseslovens § 15, stk. 1 er at forhindre ændringer i kystlandskabet, og at strandbeskyttelseslinjen administreres restriktivt. Der kræves en særlig begrundelse for at dispensere, selvom der ikke er udsigt til byggeri.
Nævnet fandt, at der for så vidt angår arealoverførsel eller udstykning af det fulde areal på 2,3 ha, ikke var tale om et særligt tilfælde, der kunne begrunde en dispensation. Dette skyldtes arealets størrelse, dets primære anvendelse som landbrugsjord, og at de angivne formål hovedsageligt var privatøkonomiske interesser. Nævnet lagde vægt på den restriktive praksis og den uønskede præcedensvirkning. Klagerens argument om praktisk og økonomisk begrundelse for dispensation fandt nævnet kun gældende for arealoverførsel/udstykning i jordbrugserhvervet.
Et flertal på fem af nævnets medlemmer fandt, at der for så vidt angår arealoverførsel af det mindre areal på ca. 700 m², der består af en bevokset skrænt, var tale om et særligt tilfælde, der kunne begrunde en dispensation. Flertallet lagde vægt på:
Et mindretal fandt ikke, at der var tale om et særligt tilfælde. Afgørelsen blev truffet i overensstemmelse med flertallets stemmeafgivelse.
Miljø- og Fødevareklagenævnet ændrede Kystdirektoratets afgørelse af 19. december 2017. Der blev meddelt dispensation til arealoverførsel af den del af det ansøgte areal, der udgøres af en skrænt og ikke er landbrugsmæssigt dyrket. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales som følge af afgørelsen, jf. Bekendtgørelse om gebyr for klager til Miljø- og Fødevareklagenævnet § 2, stk. 2. Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Naturbeskyttelseslovens § 88, stk. 1.
KystdirektoratetArtiklen beskriver baggrunden for projektet om kystfodring og sandressourcer, hvor klimaændringer øger presset på de danske kyster.
Kystdirektoratet
Sagen omhandler en klage over Kystdirektoratets afslag på dispensation til arealoverførsel inden for strandbeskyttelseslinjen i Kalundborg Kommune. Klager, ejeren af matr.nr. F3, F4 og F5, ønskede at købe ca. 1.400 m² af den tilgrænsende ejendom, matr.nr. F1, for at overføre arealet til matr.nr. F3.
Ansøgningen var begrundet i klagers ønske om at fremtidssikre muligheden for at flytte et eksisterende sommerhus længere væk fra kysten. Dette skyldes, at erosion over de seneste år har fjernet 10-12 meter af klagers ejendom. Klager anførte desuden, at arealoverførslen ville reducere antallet af ejendomme inden for strandbeskyttelseslinjen og forhindre forventninger om selvstændig sommerhusbebyggelse på de sammenlagte matrikler.
Administrationsgrundlaget for søterritoriet danner grundlag for forvaltningen af havet i forhold til anlæg og aktiviteter, som er omfattet af kystbeskyttelsesloven.
Minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin vil med en ændring af planloven give kommunerne mulighed for at placere nye boliger i det åbne land, fx når boliger må nedrives i forbindelse med etablering af grøn energi eller udvidelse af motorveje mv.
Ejendommene er beliggende i Myrekærshuse, Kalundborg, ud til kysten. Matr.nr. F3, F4 og F5 er i deres helhed omfattet af strandbeskyttelseslinjen, mens matr.nr. F1 er delvist omfattet. Det ansøgte areal ligger ca. 62 meter fra kysten og inden for den udvidede strandbeskyttelseslinje. Matr.nr. F4 er desuden delvist beliggende i Natura 2000-område nr. 166, Røsnæs, Røsnæs Rev og Kalundborg Fjord.
Kystdirektoratet meddelte afslag på dispensationen den 27. marts 2017. Begrundelsen var, at formålet med arealoverførslen – at udvide arealet for at muliggøre flytning af sommerhuset – ville medføre faktiske ændringer af landskabet. Direktoratet vurderede, at dette ikke udgjorde et "særligt tilfælde", der kunne begrunde en dispensation fra Naturbeskyttelsesloven § 15.
Klager påklagede afgørelsen den 24. april 2017 til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klager anførte, at der var tale om et særligt tilfælde, da arealoverførslen ikke ville medføre uheldige faktiske ændringer af kystlandskabet, idet arealet ligger landværts og bag eksisterende bebyggelse og bevoksning. Klager var indforstået med, at en dispensation kunne gives på vilkår af, at matr.nr. F3, F4 og F5 sammenlægges til én fast ejendom. Klager præciserede, at formålet var at fremtidssikre muligheden for at nedrive sommerhuset på matr.nr. F4 og i stedet udvide eller ombygge annekset på matr.nr. F3 til et sommerhus, placeret længere fra kysten.
Under sagens behandling fremsendte Kystdirektoratet supplerende oplysninger om den oprindelige strandbeskyttelseslinjes placering fra 1941. Det fremgik, at den oprindelige linje var labil og ændrede sig med kystskræntens beliggenhed. Ved revisionen i 2001 blev matr.nr. F3, F4 og F5 omfattet af den udvidede strandbeskyttelseslinje, mens matr.nr. F1 blev delvist omfattet.
Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en klage over Naturstyrelsens afslag på en ansøgning om arealoverførsel inde...
Læs mereNatur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Naturstyrelsens afslag på dispensation fra strandbeskyttelseslinjen ...
Læs mere