Stadfæstelse af afslag på dispensation til udstykning af byggegrunde i fredet område

Nævnet fandt, at det ansøgte ikke med sikkerhed ville stride mod fredningens formål, men vurderede, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte Fredningsnævnets afslag på dispensation. Nævnet lagde vægt på, at det ansøgte ikke tjener til opfyldelse af fredningens formål, som er at bevare de landskabelige værdier, og samtidig er i direkte strid med forbuddet mod ny bebyggelse, som fremgår af fredningsbestemmelsernes § 5, stk. 1.

Begrundelse for Afgørelsen

Nævnet bemærkede, at fredningskendelsen allerede har udlagt et nærmere angivet område til bebyggelse, og at det ansøgte ikke er placeret inden for dette område. Desuden er der tale om en status quo-fredning, hvor områdets tilstand på fredningstidspunktet ønskes bevaret, og det pågældende areal havde ikke karakter af bebyggelse på fredningstidspunktet, hvilket er i strid med fredningsbestemmelsernes § 2 om bevaring af områdets tilstand.

Gebyr

Som følge af afgørelsen tilbagebetales det indbetalte klagegebyr ikke, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 2.

Ansøgning og Fredningsnævnets afgørelse

Ejendommens ejer ansøgte om dispensation til en tilbygning på cirka 38 m² med en højde på 4,4 m, der skulle opføres i samme stil som den eksisterende bygning på 87 m². Fredningsnævnet meddelte afslag den 17. oktober 2017 med henvisning til Naturbeskyttelseslovens § 50, stk. 1. Under sagsbehandlingen anmodede Fredningsnævnet Miljøstyrelsen om teknisk bistand, jf. Naturbeskyttelseslovens § 33, stk. 4, hvor Miljøstyrelsen ikke havde bemærkninger. En besigtigelse blev foretaget med deltagelse af klager, Friluftsrådet, Danmarks Naturfredningsforening og Haderslev Kommune. Danmarks Naturfredningsforening udtalte sig imod dispensationen, mens Friluftsrådet og Haderslev Kommune ikke modsatte sig.

Fredningsnævnets flertal vurderede, at tilbygningen ville stride mod fredningens formål, idet de lagde vægt på fredningens historiske og landskabsmæssige betydning, det klare forbud mod bebyggelse inden for 60 meter af vejen, og at der ikke tidligere var givet lignende tilladelser til udvidelse af eksisterende bygninger i området. Mindretallet fandt derimod, at det ansøgte ikke ville stride mod fredningens formål, med henvisning til den eksisterende bygnings ringe størrelse, en tidligere dispensation til et 120 m² hus på en anden ejendom inden for fredningen, og at tilbygningen ville forbedre bygningens helhedsindtryk.

Klagerens anbringender

Klageren påklagede afgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet den 9. november 2017. Klageren anførte navnlig, at der var en selvmodsigelse i Fredningsnævnets afgørelse vedrørende tidligere tilladelser. Klageren henviste til, at flere huse blev undtaget fra fredningen i 1968, og at der var opført en ny lade langs vejen 300 meter fra ejendommen. Desuden fremhævede klageren, at vejstrækningen ud for ejendommen ikke indeholder broer eller fortidslevn, og at tilbygningen ikke ville inddrage fredet natur eller føre til yderligere tilbygninger. Klageren fremsatte også supplerende bemærkninger om en tidligere tilladelse til opgravning og nedlæggelse af en spildevandsledning under grusvejen.