Stadfæstelse af afslag på dispensation til udstykning af byggegrunde i fredet område

Sagen omhandler et afslag på dispensation til udstykning af to grunde med henblik på boligbebyggelse på matr. nr. [F1] Nr. Hvalsø By, Kirke Hvalsø, beliggende [A1], 4330 Hvalsø i Lejre Kommune. Ejendommen, der er cirka 21,8 ha, ligger i landzone nordøst for Kirke Hvalsø by og består af en campingplads samt moser. Hele ejendommen er omfattet af en fredning fra Overfredningsnævnet af 24. november 1980, hvis formål er at bevare de landskabelige værdier i området. Fredningsbestemmelserne kræver, at området bevares i sin tilstand på fredningstidspunktet, og forbyder ny bebyggelse, dog med undtagelse af et specifikt område til byudvidelse. For den konkrete ejendom gælder desuden, at eksisterende skov skal bibeholdes, og genbeplantning kun må ske med løvtræer. Hvis campingvirksomheden ophører, må arealet kun anvendes til nyttehaver o.lign.

Ansøgning og Fredningsnævnets Afgørelse

Klager ansøgte den 17. maj 2017 om dispensation til at udstykke to grunde på hver cirka 1.000 m² i det sydvestlige hjørne af matr. nr. [F1] med henblik på opførelse af to nye boliger. Lejre Kommune udtalte, at projektet ville stride mod fredningens formål ved at ændre områdets karakter fra skovbevoksning til bebyggelse og fjerne dele af skovbeplantningen. Kommunen bemærkede også, at arealerne kun kan omdannes til nyttehaver, ikke boligformål, og at en dispensation kunne skabe uønsket præcedens.

Fredningsnævnet for Østsjælland afslog ansøgningen den 31. oktober 2017. Nævnet vurderede, at det ansøgte ville stride mod fredningens formål om bevarelse af de landskabelige værdier og bestemmelsen om, at det fredede område skal bevares i dets nuværende tilstand. Desuden stred det mod fredningens forbud mod yderligere bebyggelse og de specifikke bestemmelser for ejendommen.

Klagerens Anbringender

Ejendommens ejer påklagede afgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet den 21. november 2017. Klager anførte, at fredningen var frivillig og initieret af ejeren selv. Klager bestred Fredningsnævnets vægtning af den nuværende løvskov, idet klager mente, at arealet på fredningstidspunktet ikke havde karakter af løvskov, men snarere var en privat have med små grantræer og græs, uden særlige landskabelige værdier. Endelig fandt klager det meningsløst, at Fredningsnævnet henviste til, at ansøgningen stred mod fredningens forbud mod yderligere bebyggelse, da det netop var denne bestemmelse, der blev søgt dispensation fra.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæster Fredningsnævnet for Østsjællands afgørelse af 31. oktober 2017 om afslag på dispensation til udstykning af to grunde med henblik på boligbebyggelse. Afgørelsen er truffet i henhold til Naturbeskyttelsesloven § 50, stk. 1 og Naturbeskyttelsesloven § 78, stk. 3.

Nævnet fandt, at det ansøgte ikke med sikkerhed ville stride mod fredningens formål, men vurderede, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte Fredningsnævnets afslag på dispensation. Nævnet lagde vægt på, at det ansøgte ikke tjener til opfyldelse af fredningens formål, som er at bevare de landskabelige værdier, og samtidig er i direkte strid med forbuddet mod ny bebyggelse, som fremgår af fredningsbestemmelsernes § 5, stk. 1.

Begrundelse for Afgørelsen

Nævnet bemærkede, at fredningskendelsen allerede har udlagt et nærmere angivet område til bebyggelse, og at det ansøgte ikke er placeret inden for dette område. Desuden er der tale om en status quo-fredning, hvor områdets tilstand på fredningstidspunktet ønskes bevaret, og det pågældende areal havde ikke karakter af bebyggelse på fredningstidspunktet, hvilket er i strid med fredningsbestemmelsernes § 2 om bevaring af områdets tilstand.

Gebyr

Som følge af afgørelsen tilbagebetales det indbetalte klagegebyr ikke, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 2.