Afslag på permanent ændring af udhus til bolig inden for strandbeskyttelseslinjen

Sagen omhandler et afslag på en ansøgning om permanent at ændre anvendelsen af et udhus på 72 m² til boligformål. Ejendommen er beliggende inden for den udvidede strandbeskyttelseslinje i Middelfart Kommune.

Baggrund for ansøgningen

Ejeren havde tidligere fået en midlertidig dispensation på tre år til at anvende udhuset som bolig under renovering af stuehuset. Denne dispensation udløb den 1. august 2017 og var givet på vilkår om, at bygningen skulle tilbageføres til udhus efter periodens udløb. Ejeren søgte efterfølgende om en permanent tilladelse, idet renoveringen af stuehuset endnu ikke var afsluttet, bl.a. på grund af alvorlig sygdom i familien.

Kystdirektoratets afgørelse

Kystdirektoratet meddelte den 19. september 2017 afslag på den permanente anvendelsesændring. Direktoratet lagde vægt på, at selvom der inden for den udvidede strandbeskyttelseslinje kan dispenseres til udvidelse af helårshuse op til 250 m², er det en forudsætning, at boligen udgør én samlet enhed. En permanent bolig i et separat udhus ville skabe to selvstændige boligenheder på ejendommen, hvilket er i strid med fast praksis og ville skabe uheldig præcedens.

Klagerens argumenter

Klageren har anført, at:

• De to huse reelt udgør én samlet boligenhed under 250 m², da de ligger tæt på hinanden.
• Udhusets ydre fremtræden er stort set uændret.
• Der er investeret et betydeligt beløb i den indvendige renovering, hvorfor et afslag er uproportionalt.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæster Kystdirektoratets afgørelse. Nævnet vurderer sagen ud fra reglerne i Naturbeskyttelsesloven § 15, stk. 1, som generelt forbyder tilstandsændringer inden for strandbeskyttelseslinjen.

Nævnets juridiske vurdering

Dispensation fra strandbeskyttelseslinjen kan ifølge Naturbeskyttelsesloven § 65 b, stk. 1 kun gives i særlige tilfælde. Nævnet finder ikke, at der foreligger sådanne særlige omstændigheder i denne sag. Selvom der findes en lempeligere praksis for udvidelse af helårshuse op til 250 m² i den udvidede strandbeskyttelseszone, gælder denne praksis for udvidelser af en eksisterende, samlet bolig og ikke for etablering af en separat boligenhed.

Nævnet lægger afgørende vægt på, at en dispensation vil skabe to fritliggende boligenheder og medføre en uønsket præcedensvirkning, som er i strid med formålet bag strandbeskyttelsesreglerne. Klagerens argument om proportionalitet afvises, da klageren ved meddelelsen af den midlertidige dispensation var bekendt med, at der ikke kunne forventes en permanent tilladelse.