Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Sagen omhandler en landbrugers ansøgning om tilskud til investering i miljøteknologi, specifikt en mælkerobot, indsendt til NaturErhvervstyrelsen (nu Landbrugsstyrelsen) i september 2016. Ansøgningen inkluderede to tilbud fra henholdsvis [virksomhed1] og [virksomhed2].
Landbrugsstyrelsen afslog ansøgningen den 31. maj 2018. Begrundelsen var, at ansøgningen ikke var tilstrækkeligt oplyst, idet styrelsen vurderede, at de to indsendte tilbud ikke var sammenlignelige, da [virksomhed1] og [virksomhed2] blev anset for at være afhængige parter. Styrelsen mente, at [virksomhed2] nødvendigvis måtte indkøbe teknologierne hos [virksomhed1] eller et selskab i samme koncern, hvilket medførte en betydelig grad af afhængighed. Da klager ikke indsendte nye tilbud, blev tilskud til teknologierne "Varmegenindvinding fra mælkekøling", "Brøndvandskøling af mælk" og "Frekvensstyret vakuumpumpe i malkeanlæg" afvist. Dette medførte, at de samlede tilskudsberettigede udgifter faldt under minimumsbeløbet på 100.000 kr., og hele ansøgningen blev derfor afvist.
Klager påklagede afgørelsen den 4. juni 2018 til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klager anførte, at [virksomhed1] og [virksomhed2] er uafhængige parter, idet [virksomhed1] er et brand med individuelle forhandlere i Danmark, som frit kan købe varer i Europa. Klager fremhævede desuden, at de to virksomheder aflægger individuelle regnskaber og ikke har økonomisk sammenfald. Klager fastholdt, at udgifterne til projektet ikke var mindre end minimumsbeløbet, og at klager var afhængig af, at de nyindkøbte produkter kunne kombineres med det eksisterende system.
Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet klagen og begrænset sin prøvelse til spørgsmålet om, hvorvidt klager har indsendt to direkte sammenlignelige tilbud, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 1 og 2.
Nævnet bemærkede, at Landbrugsstyrelsen kan træffe afgørelse om afslag, hvis ansøgningen ikke indeholder de nødvendige oplysninger, herunder to direkte sammenlignelige tilbud til dokumentation for rimelige priser, jf. Bekendtgørelse om tilskud til investeringer i udvalgte miljøteknologier til kvægstalde, svinestalde og gartnerier § 7, nr. 3 og Bekendtgørelse om tilskud til investeringer i udvalgte miljøteknologier til kvægstalde, svinestalde og gartnerier § 6, stk. 5, nr. 5. Rimelige priser defineres som markedsprisen, og tilbud er sammenlignelige, når de omfatter samme vare og er afgivet af uafhængige leverandører med forskellige CVR-numre, jf. Bekendtgørelse om tilskud til investeringer i udvalgte miljøteknologier til kvægstalde, svinestalde og gartnerier § 3, nr. 1 og 8.
Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, at Landbrugsstyrelsen ikke havde dokumenteret, at [virksomhed1] og [virksomhed2] var afhængige parter. Nævnet vurderede, at det forhold, at [virksomhed2] er forhandler, og [virksomhed1] er importør, ikke alene udgør tilstrækkelig dokumentation for afhængighed. Det kræver en konkret vurdering, der viser, at selskaberne reelt ikke afgiver tilbud i konkurrence med hinanden. Nævnet lagde vægt på, at der ifølge Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) ikke var sammenfald i ejerkredsen, at virksomhederne ikke var registreret som koncernbundne, og at der ikke var adressesammenfald.
Nævnet vurderede endvidere, at det forhold, at tilbuddene var ens i indhold og udseende, skyldtes, at begge tilbud var udarbejdet på baggrund af salgsmateriale fra [virksomhed1] som producent af malkerobotten, og ikke et udtryk for koordinering mellem virksomhederne.
Miljø- og Fødevareklagenævnet ophæver Landbrugsstyrelsens afgørelse af 31. maj 2018 om afslag på ansøgning om tilsagn om tilskud til Miljøteknologi 2016 og hjemviser sagen til fornyet behandling i Landbrugsstyrelsen. Afgørelsen er truffet efter Bekendtgørelse om tilskud til investeringer i udvalgte miljøteknologier til kvægstalde, svinestalde og gartnerier § 7, nr. 3, jf. Lov om Landdistriktsfonden § 11 a, stk. 1. Nævnets afgørelse er endelig, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17, og er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.

Stor interesse for tilskudsordning betyder, at danske landbrugere og gartnere planlægger grønne investeringer for 1,1 mia. kroner efter ansøgningsboom.


Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø har sendt et udkast til en ny bekendtgørelse i høring, som etablerer en tilskudsordning for investeringer i udvalgte miljø- og klimateknologier for perioden 2025-2027. Ordningen er finansieret af EU-midler under den fælles landbrugspolitik (CAP) med en samlet ramme på 180 mio. kr. fordelt på to ansøgningsrunder.
Ordningens primære formål er at fremme den grønne omstilling i landbruget ved at reducere miljø- og klimapåvirkningen. Dette opnås ved at yde tilskud til teknologier, der mindsker ammoniakudledning, pesticidforbrug og energiforbrug. Derudover støttes omlægning fra burægsproduktion til mere dyrevelfærdsvenlige produktionsformer som skrabeæg, frilandsæg og økologiske æg.
Den nationale energikrisestab (NEKST) foreslår konkrete tiltag for at fjerne barrierer og sikre en firedobling af vedvarende energi frem mod 2030.
Regeringen vil forhandle om tiltag, der kan gøre det nemmere, hurtigere og bedre at opstille vedvarende energi på land og imødekomme naboer til solceller og vindmøller.
De afsatte midler er fordelt på følgende indsatsområder og ansøgningsrunder:
| Ansøgningsrunde | Indsatsområde | Afsatte midler (mio. kr.) |
|---|---|---|
| 2025 | Reduktion af ammoniakudledning fra gylletanke | 40 |
| Reduktion af pesticidforbrug i planteavl | 30 | |
| Reduktion af ammoniakudledning fra kvægstalde | 25 | |
| Reduktion af energiforbrug i væksthuse | 10 | |
| Omlægning af burægproduktion | 5 | |
| 2027 | Reduktion af ammoniakudledning fra svinestalde | 10 |
| Reduktion af næringsstofforbrug i væksthuse | 5 | |
| Reduktion af energiforbrug fra fjerkræstalde | 10 | |
| Reduktion af energiforbrug i planteavl | 25 |
De resterende 20 mio. kr. vil indgå i 2027-runden.
Tilskudssats: Der ydes tilskud på 40% af de tilskudsberettigede udgifter. For de fleste teknologier beregnes dette ud fra faste standardomkostninger, som er defineret i bekendtgørelsens bilag 1. For omlægning af burægproduktion (indsatsområde 5) beregnes tilskuddet dog ud fra de faktiske omkostninger, hvilket kræver indsendelse af mindst to sammenlignelige tilbud.
Ansøgningsperioder:
Prioritering af ansøgninger: Ansøgninger prioriteres først efter omkostningseffektivitet. Som noget nyt indgår teknologiens klimaeffekt (positiv, neutral eller negativ) i beregningen for de fleste indsatsområder. Ved lighed mellem projekter prioriteres der yderligere efter bl.a. gennemsnitlig miljøeffekt, type af landbrug eller den produktionsform, der omlægges til. I sidste ende kan der anvendes lodtrækning.
Projekt- og opretholdelsesperiode: Projektperioden starter ved indsendelse af ansøgning og slutter 1,5 år efter ansøgningsrundens lukning. Der er mulighed for at søge om forlængelse. Efter udbetaling af tilskuddet skal investeringen opretholdes i en periode på 3 år.
Ansøgerkrav: Ansøgere skal bl.a. have et aktivt CVR-nummer og et årligt arbejdskraftbehov på mindst 830 timer. For tilskud til omlægning af burægproduktion skal ansøger være registreret med besætningstypen "Stimulusberiget burhønsehold konsumæg" efter 1. januar 2025.
Bekendtgørelsen forventes at træde i kraft den 23. oktober 2025.

En landbruger ansøgte om tilskud til etablering af en ny starterstald under ordningen Miljøteknologi 2015. Landbrugsstyr...
Læs mere
En tilsagnshaver søgte om udbetaling af tilskud på 126.400 kr. til en "radrenser med tank, doseringsenhed og moduler for...
Læs mereLov om Fonden for Plantebaserede Fødevarer