Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Landbrugsstyrelsens afgørelse af 16. februar 2018 vedrørende grundbetaling og nedsættelse af grøn støtte for 2017. Klager, en landbruger, havde ansøgt om grundbetaling og grøn støtte til 192,72 ha og anmeldt 31,57 ha som miljøfokusområder (MFO), herunder MFO-græsudlæg og MFO-efterafgrøder.
Landbrugsstyrelsen foretog fysisk kontrol i september 2017 og konstaterede, at kravet om 5 % miljøfokusområder ikke var opfyldt. Styrelsen opmålte omdriftsarealet til 182,93 ha, hvilket medførte et MFO-krav på 9,15 ha. Kun 1,06 ha (vægtet areal) blev godkendt som MFO.
Kontrolløren bemærkede, at efterafgrøderne i mark 1-0 og 11-0 ikke bestod af en blanding af forskellige afgrøder, og at honningurten i mark 11-0 ikke var kommet ordentligt op. For mark 6-0 blev det anført, at efterafgrøden ikke var etableret.
Klager påberåbte sig force majeure den 29. september 2017, idet en maskinstation havde udført såarbejdet den 10. august med en MFO-blanding af olieræddike og honningurt. Klager mente, at snegle sandsynligvis var årsag til den sparsomme plantebestand, og at kontrolløren ikke havde noteret etableringen i mark 6-0 korrekt.
Landbrugsstyrelsen afviste force majeure-påberåbelsen, da særlige jordbundsforhold og snegleangreb normalt anses for en kendt erhvervsrisiko, og den valgte etableringsmetode ikke kunne anerkendes som en usædvanlig omstændighed. Styrelsen henviste til Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 640/2014 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013.
Landbrugsstyrelsen fastslog det støtteberettigede areal til grundbetaling til 184,52 ha. På grund af manglende opfyldelse af de grønne krav om 5 % MFO, reducerede styrelsen den grønne støtte til 66,75 ha. Reduktionen skyldtes, at klager kun havde udlagt 1,06 ha MFO ud af de påkrævede 9,15 ha.
Styrelsen pålagde en reduktion af beregningsgrundlaget for den grønne støtte på 80,87 ha i henhold til Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 640/2014 artikel 26, stk. 2. Da afvigelsen var over 50 % (78,02 %), blev der pålagt en yderligere sanktion på 20 % af det konstaterede areal (184,52 ha), svarende til 36,90 ha, jf. Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 640/2014 artikel 28, stk. 1, jf. stk. 3.
Styrelsen underkendte MFO-efterafgrøderne i mark 1-0 (24,44 ha) og mark 11-0 (1,49 ha) med den begrundelse, at de var utilstrækkelige og ikke fremstod som en blanding. MFO-afgrøden i mark 6-0 (2,09 ha) blev underkendt, da den ikke var etableret. Dette skete med henvisning til og .
Klager anførte, at såarbejdet var udført den 10. august 2017, og at kravet om etablering dermed var opfyldt inden den 20. august. Klager mente, at Landbrugsstyrelsen havde misforstået reglerne og ikke taget hensyn til, at der var foretaget det bedst mulige i situationen. Klager fremhævede, at det er tidspunktet for såning, ikke fremspiring, der skal vurderes, og at landmanden ikke kan gøres ansvarlig for manglende fremspiring og vækst. Klager henviste til Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU) Nr. 1307/2013 artikel 46, stk. 2, litra i og Kommissionens Delegerede Forordning (EU) Nr. 639/2014 præambel 56, samt EU-Domstolens retspraksis (dom C-396/12), der ifølge klager kræver forsæt eller uagtsomhed for underkendelse. Klager mente også, at proportionalitetsprincippet ikke var inddraget.
Landbrugsstyrelsen fastholdt, at EU-reglerne for MFO-efterafgrøder ikke kun stiller krav til udsåning, men også til tilstrækkelig fremspiring og plantedække for at sikre biodiversitet og reducere udvaskning, jf. Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU) Nr. 1307/2013 præambel 44 og artikel 46, stk. 2, litra i, samt Kommissionens Delegerede Forordning (EU) Nr. 639/2014 præambel 56 og artikel 45, stk. 9. Styrelsen afviste relevansen af dom C-396/12, da den vedrører krydsoverensstemmelse og ikke MFO-efterafgrøder.
Miljø- og Fødevareklagenævnet har ikke givet medhold i klagen over Landbrugsstyrelsens afgørelse om grundbetaling og nedsættelse af grøn støtte for 2017. Nævnet har behandlet klagen under hensyntagen til Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 1.
Nævnet fandt, at den manglende etablering af efterafgrøder ikke skyldtes forhold, der kunne anerkendes som force majeure eller ekstraordinære omstændigheder. Dette blev vurderet i henhold til Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 640/2014 artikel 4, stk. 1 og Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 640/2014 artikel 4, stk. 2, samt Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 artikel 2, stk. 2. Nævnet lagde vægt på, at snegleangreb og manglende effektivitet af etableringsmetoden betragtes som kendte erhvervsrisici og ikke usædvanlige eller uforudsigelige omstændigheder.
Miljø- og Fødevareklagenævnet godkendte Landbrugsstyrelsens krav om fremspiring og plantedække for efterafgrøder. Nævnet henviste til Kommissionens Delegerede Forordning (EU) Nr. 639/2014 præambel 56 og Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU) Nr. 1307/2013 artikel 46, stk. 2, litra i. Nævnet fandt, at styrelsens vejledning om dækningsgrad og krav til to afgrødetyper pr. kvadratmeter var en gyldig præcisering af reglerne i Bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v. § 31, stk. 1 og Bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v. § 31, stk. 6.
Nævnet fandt, at klagers marker 1-0, 6-0 og 11-0 ikke kunne godkendes som miljøfokusområder. Dette skyldtes, at efterafgrøderne ikke levede op til kravene om at fremstå som en blanding af godkendte arter, jf. Bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v. § 31, stk. 1, nr. 2 og Bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v. § 31, stk. 6. Nævnet understregede, at overholdelse af støttebetingelserne er en forpligtelse for støtteansøgeren, og at kun force majeure kan fritage herfor.
Nævnet stadfæstede Landbrugsstyrelsens nedsættelse af klagers grønne støtte til 66,75 ha. Klager skulle udlægge mindst 5 % af omdriftsarealet (182,93 ha), svarende til 9,15 ha MFO-område, jf. Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU) Nr. 1307/2013 artikel 46, stk. 1.
Nævnet fandt, at klagers henvisninger til dom C-396/12 og udvalgsbehandlingen af L 147 ikke kunne føre til et andet resultat, da disse vedrører krydsoverensstemmelsesregler og ikke de specifikke sanktionsregler for manglende MFO-opfyldelse.
Nævnet fandt, at Landbrugsstyrelsen havde inddraget proportionalitetsprincippet. Nedsættelsen og sanktionen er direkte afhængig af størrelsen af det manglende MFO-område og er indbygget i de præcise regler for MFO og sanktioner, herunder vægtningsreglerne i Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU) Nr. 1307/2013 artikel 46, stk. 3 og sanktionsreglerne i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 640/2014 artikel 26, stk. 2 og Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 640/2014 artikel 28, stk. 1 og Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 640/2014 artikel 28, stk. 3.
Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Landbrugsstyrelsens afgørelse af 16. februar 2018.
Et flertal i Det Etiske Råd åbner for brug af GMO til at løse klimakrise og sult, mens et stort flertal anbefaler mærkning af kød fra dyr fodret med genmodificerede afgrøder samt afgifter på oksekød.
Miljø- og Fødevareklagenævnet har truffet afgørelse i en sag vedrørende tilskud til omlægning til økologisk jordbrug. Sagen omhandler en klage over Landbrugsstyrelsens afgørelse af 6. november 2015 om ændring af et tilsagn om omlægningstilskud på en adresse i Rebild Kommune. Afgørelsen er truffet efter Bekendtgørelse om tilskud til omlægning til økologisk jordbrug § 29, stk. 1 jf. Lov om Landdistriktsfonden § 13 a.
Klageren, en landbruger repræsenteret ved en konsulent, påklagede afgørelsen den 1. december 2015 til Klagecenter for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Sagen overgik til Miljø- og Fødevareklagenævnet den 1. februar 2017 i henhold til Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 24, stk. 6.
Nye EU-regler medfører administrative lettelser for økologiske landbrug og mindre bedrifter, der nu undtages fra en række kontrolkrav og GLM-standarder.
Regeringens ekspertudvalg for kulstoffangst og -lagring anbefaler, at flere bruger dyrkningsformer som regenerative metoder til at drive landbrug i fremtiden. På den måde bliver kulstof fanget og lagret i jorden, hvilket styrker landets klimaindsats. Godt, at der nu kommer bud på, hvordan landbruget kan udlede mindre CO2, når jorden bliver dyrket, siger Jeppe Bruus, minister for Grøn Trepart.
Klageren anførte, at tilsagnsarealet var blevet nedskrevet i forhold til det oprindeligt tildelte tilsagnsareal og anmodede om, at det fortrykte tilsagnsareal i Fællesskema 2015 blev bibeholdt.
Landbrugsstyrelsen meddelte den 26. august 2014 klageren tilsagn om omlægningstilskud til i alt 39,48 ha fordelt på flere marker. Tilsagnsperioden løb fra 1. september 2014 til 31. august 2019. Dette tilsagn var et supplement til klagerens eksisterende tilsagn.
Den 20. februar 2015 indsendte klageren Fællesskema 2015 med anmodning om udbetaling for de nævnte marker. Tre af markerne (60-0, 61-0 og 61-1) var anmeldt med et større areal end tilsagnet, mens mark 12-0 var anmeldt med 0,02 ha mindre.
Landbrugsstyrelsen traf den 6. november 2015 afgørelse om ændring af tilsagnet. Styrelsen reducerede mark 12-0 med 0,02 ha til de anmeldte 13,72 ha og øgede arealet på mark 60-0 tilsvarende til 7,73 ha. Det samlede tilsagnsareal forblev 39,48 ha. Landbrugsstyrelsen angav ikke hjemmel for denne afgørelse.
Landbrugsstyrelsen fastholdt, at det samlede tilsagnsareal på 39,48 ha ikke var nedskrevet. Styrelsen anførte, at klageren alene kunne anmode om udbetaling af tilskud for et tilsagnsareal på 39,48 ha og ikke for et større areal.
En landbruger ansøgte i 2015 om grundbetaling og grøn støtte for 98,73 ha. For at opfylde kravene til grøn støtte skulle...
Læs mereEn landbruger ansøgte i 2015 om direkte arealstøtte, herunder grundbetaling og grøn støtte, for et samlet areal på 70,78...
Læs mereForslag til Lov om ændring af lov om kemikalier (Opkrævning af gebyr for F-gas autorisationer, afgift for biocidfamilier og digital indberetning af bekæmpelsesmidler)
