Universitet fik medhold i sag om begrænsning af servicehund i undervisningen af hensyn til medstuderende

Universitetet anførte, at hold-bytte ikke var praktisk muligt, da fakultetet kun rådede over ét auditorium med tilstrækkelig kapacitet, og at allergikere ikke kunne opholde sig i lokaler, hvor en hund tidligere havde været. Samtidig blev det påpeget, at klagers hund ikke var færdiguddannet som servicehund og tidligere var dumpet til en optagelsesprøve hos en servicehundeforening.

Ligebehandlingsnævnet traf afgørelse om, at universitetet ikke havde handlet i strid med Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 2.

Nævnets vurdering af handicap og forskelsbehandling

Nævnet fastslog indledningsvist, at klager på grund af sin autisme og de dermed forbundne angstsymptomer har et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand. Da universitetets forbud mod hunde i undervisningslokalerne stillede klager ringere end andre studerende, var der tale om faktiske omstændigheder, der tydede på indirekte forskelsbehandling.

Begrundelse for afgørelsen

Nævnet lagde i sin vurdering vægt på følgende punkter:

• Sagligt formål: Universitetets begrænsning var begrundet i væsentlige hensyn til andre studerendes helbred (respirationsstop ved allergi og psykiske reaktioner).
• Rimelige bestræbelser: Som offentlig institution har universitetet pligt til at udfolde rimelige bestræbelser på at sikre ligebehandling. Nævnet fandt, at universitetet havde foretaget en grundig vurdering af mulige tilpasninger.
• Proportionalitet: Da der kun var ét egnet undervisningslokale, og allergikere ville reagere på rest-allergener i lokalet, fandt nævnet det ikke muligt at gennemføre hold-bytte eller andre af klagers forslag uden at krænke de øvrige studerendes ret til uddannelse.

Nævnet konkluderede, at universitetet havde tilbudt de fornødne rimelige tilpasninger under de givne omstændigheder, og at de afviste forslag ville have pålagt institutionen en uforholdsmæssig stor byrde eller umuliggjort undervisning for andre. Afgørelsen blev truffet i overensstemmelse med Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 12, stk. 1 og Beskæftigelsesdirektivet (2000/78/EF).

Universitetet uddybede afslaget med følgende punkter:

• Forlænget tid gives kun i ganske få, særlige tilfælde ved meget svære funktionsnedsættelser.
• Eksempler på bevillinger inkluderer studerende, der er blinde, døve eller multihandicappede med behov for tekniske hjælpemidler eller respirator.
• ADHD og depression blev ikke anset for at være en tilstrækkelig svær funktionsnedsættelse i denne kontekst.
• Da forberedelsestiden er 20 minutter, ville en forlængelse kun udgøre 5 minutter, hvilket universitetet ikke mente ville ændre på muligheden for at danne sig et overblik over pensum.

Klagers argumentation

Klageren fastholdt, at det psykiske handicap medfører et langsommere arbejdstempo og behov for øget koncentration for at håndtere stress og angst i eksamenssituationen. Klageren anførte, at de interne regler og universitetets praksis udgjorde indirekte forskelsbehandling, da studerende med psykiske handicaps reelt er afskåret fra at opnå dispensation sammenlignet med studerende med fysiske handicaps.